Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
896 pulter—punde
8. pult, no. pule i best. -i flt. pule
(Vens.); et knippe store uldtojer, som
skal teses (s. d.); jfr. skrupping; * hetd
pule, kom hærhæn dej het9 pule! kæle-
navn til lille dreng.
pulter, to. pulcør (Vens.); lav, også
tynd; é tøj pulc9 kUj, et tyndt, ikke
tykt, klæde; i puledr, en tyndklædt, for-
sulten og forfrossen stakkel; se pjalt.
pulterkammer, no. poltdrkamar oen lo
(Lild s.); puledkarmr e best. -9 (Vens.),
= rgsm. ;
jfr. htsk. polterkammer.
pulver, no. polv9r æn de -9r (D.,
vestj.); polve e^ (Søvind); polw9r k best. -9
flt. -9r (Vens.) ; polf9 de (Sundev. , Mel-
lemslesv.). — 1) = rgsm. ; lægemiddel i
pulverform (alm.); ji ham 9 polw9r te!
(Vens.), o: slå et slag endnu, sæt mere
kraft på; se hekse-, husar-, jordmosfrø-,
(alm.) ; fig. di fåsto’r å pomp ham (Vens.),
udfritte; k pompi (Vens.), en pumpen
— 2) go å pomp (Sams.), stavre om
kring, om born, som ikke ret kan gå
gå trampende (vestj.) ; han ka go o pomp
sæ sjæl (vestj.), passe sig selv, stavre
om selv.
pumpehaj, no. pomphæj æn (veslj.);
en person, som går med trampende skridt.
pumpemiand, no. pdmpman æn (Sø
vind) ; håndværker, som borer pumper.
pumperør, no. pomprdr k (Vens.),
= rgsm.; deri går i pompspaj
pumpeslag, no. pompslaw æn (D.);
pumpestangen
pumpeslåer, no. pompslp9r æn (D.),
= pumpeslag
pumpestang, no. pompståi^ æn (D.)
;
pompståri æn best. -9n flt. -stæi^dr (Vens.)
;
kalve-, kjærligheds-, kjærne-, kolik-, kou- 20 pdmpstdfi æn (Søvind); jærnstangen, som
gens ride-, kron-, kvalme-, køle-, mark-
grevinde-, matheds-, modsot-, patte-, ranse-
sanse-magen-, retirade marestrands-, ræ-
sonhg fordelings-, stranse-, svine-, ulve-
fjært-, ulvetorne-. — 2) krudt (s. d.), et
skå polfd (Åbenrå); jfr. lat. pulvis, støv.
pulverheks, no. polv9rhæqs æn -9r
(D.); foragteligt udtryk om en gammel
kvinde, heks, som har ondt rygte; „da
bærer spanden i pumpen.
pumpetrutte, no. pomptryt æn
(Vejleegn); tud på pumpen.
pumpetræ, no. pomptræ æn (D.);
pomptrkf e best. -9 flt. -9r (Vens.);
pdmptre et (Søvind), = rgsm. ; et stykke
træ til en pumpe
pund, no. pun æn — flt. (D., vestj.,
Vejr); itk. (Søvind, Sønderj.); puj
er e ås9 no tås9rij å se hær øw9 cZ^ysobest. punc flt. ptif (Vens.); po9n et = flt
polw9rhæqSy hon ka jø ene døj, in de
hlyw9r ilcåj9rhær!" Grb. 154.36, 155.2;
en kone, der var den storste pulverheks
i sognet, og det vilde den gang ikke
sige så lidt, Gr. GI. d. M. III. 158 (Vens.);
jfr. Kr. Sagn VII. 72. 40.
pulvermåde, no. polf9mq et (Sunde-
ved); krudtmål,
pumester, no. se podemester.
1. pumpe, no. pomp æn
vestj.) ;
pomp æn 9r (Agger) ;
pomp i
best. -i flt. pomp (Vens.) ;
pomp i (Sams.)
;
pbmp æn (Søvind s.), =::^ rgsm. ; huma’m
slaw skal I ha te æn spanful? — sytfi
æhr åt slaw, så ær æ pomp guw9 (D.)
;
spe æn pomp (D.), hælde vand i den,
for at få spanden til at suge ;
jfr. fr.
pompe; jærn-, sky-.
2. pumpe, uo.
pomp -9r -9t (D., vestj.) ;
pomp (Søvind) ; so
pomp -9r -9d (Agger);
pomp -9 -9t (Elsted);
pomp -9r -9 -9 (Vens.). —
1) = rgsm. ,
pumpe vand af en pumpe
(Ang.); puwn æn = flt. (Agger). — 1)
= rgsm. ; = 32 lod, = ^/2 kilogram ; d^
kåst9r 9n mark punc, 9 puj sok9r (Vens.).
— 2) et kornmål, opgivet af en tærsker
fra Als: 1 ’S’ rug og hvede = 2^/2 td
1 ^ havre =^ 5 td.; 1 <3’
byg = 3 td.,
smlgn. i J. Saml. V. 154 anm.; „et pund
byg er på endel steder 24, på endel 20. 15,
i Thy 36 skæpper; et pund havre er på
-9r (D., 40 endel steder 30, på andre 40 og i Thy
70 skæpper", se V. S. O. under ordet;
1 ^ rug og byg = 2 td. , 1 ^ havre =
4 td., fra Vens. ; se Aasen, isl. pund itk.
;
htsk. pfund, lat. pondus, vægt; pund-«
tærsker; fjerdings-, Harbo-, lis-, skip-.
punddød, no. pufi- el. punsdø (D.)
;
putldø (vestslesv.); han lop-, o: stendød.
punde, uo.
pun -9r -9t (D., vestj.);
pun -9r pun pun (vestslesv.)
;
veje, forslå i vægten; de pumr nåwdt,
fig. han slær, te de pu’h9r; depunamr-
led9s, law æ fek æ nyr9 (den store kølle) y.
så pun 9t, o : forslog det noget (vestslesv.)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
