Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pæne—pæstenegen 905
pæn, di ær åU pæn, Sgr. I. 191. llfi4
(Lisb. Terp); do fldJ9 det po9n tdu>
(S. Sams.), du tilsmudser det pæne toj;
speå de pæmst går (Lild s.) ;
pændst (D.)
;
hon ær 6lt9 så pen i klhr, øn 2ién stow;
iron. : de ær 9n pen relihjé! — de wel
a ha’ te pen hqpl, o : til sondagsbrug
;
de æ pen pæri, o: store penge (Vens.);
dæn pæn hodn (Elsted), o: hojre; hon
æ så pen te å jér mæ her hæjør, o:
dygtig til håndarbejde; mæ hlyw9 pen
(smuk) å kol kafd’, no skal a héls Jér
i pen (el. knøw) dræri å’ dæ! o: jeg
skal lære dig! „pent!" so Las, haj drak
å ilpåjdn; no æ do så pen, som do ku
wé jo lonc søJ9r uw! (Vens.); „tykkes
du ikke, a er pæn?" — „Jo, du ser ud,
som du had stajen o æ nyllinger (s. d.)
i næt", Kr. Ordspr. s. 544; go får æn
pæn man (D.); pæn falk, gæstfri, elsk-
værdige; pæn ivæjld, smukt vejr; I wel
nåk wær pæn opow 9r (Agger), o : store
på det; Pæn alm. navn til små hunde (D.);
jfr. Rietz pen; se hjalde-.
pæne, uo. pæn få jæn (Varde, glds.)
;
vise sig pæn for ens skyld.
pænhed, no. pænhij9d æn (D.);
penhjé æn (Vens.); dær æ såd9n æn p-
dw9r hiå, O: hun er meget nojeregnende,
pertentlig.
-pænner, no. flt. se fårepenning.
pæon, no, pjån æn -9 best. -9r9n
(Elsted); en plante, pæonia officinalis;
pio’n el. piå’n (vestj.); pionfrø trækkes
på snor og bindes det barn om halsen,
der har ondt for tænder , Kr. IX. 3. 22
(D. , Elsted); middel mod epilepsi, Kr.
Sagn IV. 624. 99; jfr. Meyer, Abergl.
61. 104.
1. pære, to. kun om hvad der ikke
dur : de puwr9, pær9 skit, de pærø brøwl
(Agger, alm.), pære vrovl.
2. pære, no. per æn best. -9n flt. -9r
(Vens,; vestj., Thy); pær et -9r (Fjolde),
(plt. de her); pe æn -r9 (Søvind). —
1) = rgsm., frugten af pæretræet; ng’ æ
do’ nåk fær9 mæ di pærør (Malt, vestj.,
Agger, vestslesv.), o: færdig med dine
trumfer, er gået fallit el. lign., se æble;
i stedremse: „Ørup pærer", Sgr. 11.88. 176
(Grenå); pigen bringer som gave pærør
så blød som 9n lo9t, I ku slov9r in,
Kr. Alm. VI. 21 G. 5()4; i vrovleremser
plukkes p-r af pil, hyld, ærter, se Kr.
Molboh. 154 flg., Borner. 402.01.04, 436;
ved at spise pærer får man el. mister
man horn, se Kr. Æv. III. 308, Fortunatus
hist., pung, Pomm. Volksk. IV. 91. —
2) hestens gødning, se kokasse, pumle,
vibeæg; stald-, øg-; jfr. holl. peere, ital.
pera.
I
pæreast, no. pærast æn (Hjarnø);
j
de visne bægerblade, der bhver siddende
10 på frugten.
pærefuld, to. ph-fut (Vens.; D.);
overmåde beruset.
pærehus, no. pærhus et (Bradr.);
kærnehus i. pæren.
pæretræ, no. pærtre æn -»r (Thy)
;
pertréj é best. -9 flt. -9r (Vens.); pærtræ
æn -9r (D., vestj.); petre et -9 (Søvind),
= rgsm. ;
pyrus communis L. ; no pertréj
(Vens.), veddet; i ævent. et pæretræ fuldt
20 af modne pærer, Kr. Æv. 259 ; ingen kan
slippe ned fra smedens p-, Kr. V. 242,
Sgr. X. 3 (stol) Registr. nr. 64; jfr. Asbj.
I. 94, Grimm K. M. nr. 82, Ndl. Volksk.
IX.52, se stol; Busk Rome 179, Rivista
I. 762; når pæretræer blomstrer usæd-
vanlig silde, varsler de lig, Sgr. IX. 234. 807
(Vonsbæk); „lærken sidder i p-et og synger
så vakker en vis, den lille bette hån ska
stræv’ o sovy’, for ejsen kommer motter
30 med ris", Kr. Borner. 11. 69 bornerim;
jfr. Amins. VII. 108, Nordl. Barnv. nr. 7.
pærevælling, no. pevéhti (Søvind)
;
tynd byggryns vælling, kogt i mælk, hvori
der kommes kogte pærer (Fyn); alm.
vistn. kun fig. di hih leq9r i jæn pér-
wéUfi (Vens.), o : i en uordentlig blanding.
pærhas, no. pærhas (D. , Malt);
pærhajs (Vejr); pærhps i (Vens.); svamp-
agtig udvækst på den ydre side af hestens
40 haseled, = piphas ;
plt. peerd, hest.
pært, no. se perd; plt. peerd; jfr.
Bonsifripært, Kr. Æv. III. 175, o: Bon-
Sigfrid-pært ; fili-.
pærtegoj, no. i skæmtehist. „lave
en p-"; jfr. himphamp, Registr. nr. 20.
pæs, no. pæs i (Vens.); fod; se fæs.
pæsen, to. se persen.
pæser, no. se perser; grød-.
pæsmand, no. pæsse o. smstn., se
60 perse, persemand.
pæsselalleker, no. pæs9la’l9k9r flt.
(Vens.); spøgende navn til fødder.
-pæst, tf. se perse; for-.
pæstenegen, to. se pertentlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
