Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
904 pægleflaske— pæn
pægleflaske, no. pélflask æn best. -an
flt. -9r (Vens., Søvind); pælsflask æn -ør
(D.), = i"gsm-, se tre-.
pæglemål, no. pælmgl æn = flt. (D)
;
pUmol é best. -t (Vens., Søvind), = rgsm.
pæj, udrbso. se ptoj.
pæjækkert, no. se pijækkert.
pæk, no. pæk flt. (D. , vestj. , vest-
slesv.) ;
pæk æn -9r (Braderup, Fjolde);
s. 43 ned., 246. 12 (Asvid) ;
jfr. natravnj
skal den være særdeles stærk til at holdt
sættes som el. nål i den, se Kr. Sagij
V. 211.767, Almuel. V. 216.537, Thiel^
II. 158; p- dreves gennem døvstumme
vanskabte born („byttinger"), som hi
gravedes i skel, Wigstr. FS. 81.62; ve(j
eftergravning har .man under p- funde
skelet, Kr. Sagn IV. 364, V. 186. 705-(
almind. navn på forskellige, mest bred- lo selvmordere jordedes i England til omtr
bladede vandplanter; acorus calamus L.
(Ribe), J. T. 4; bredbladede arter af
carex L. (Ribe), J. T. 53 ; iris pseudacorus
(Ribe, Haderslev, Hammelev, Bovlund,
Tønder), J. T. 115. 310, gul pæk (Als);
nymphæa alba L. (Haderslev), J. T. 154,
pæg, pægblomst (?) ; scirpus lacustris L.
(Mellemslesv., Sundev.), J. T. 220; spar-
ganium L. (Ribe), J. T. 233, se blå pæk
;
1823 på korsvej med pæl gennem lij
(priv. medd.); jfr. Nicholson 80^ Denh.Ti
II. 64, Folkl. VI. 198, Gurtin F. T. 17^
Tylor Anf. II. 29 ; de slagne i den evigJ
kamp (se 4 kamp) hindres i at rejse si|
da de fæstes med p- af ron, Mabinoj
s. 391 ; at fæstne genf., vampyrer, me^
pæle (af asketræ) synes især at væt
slaviske folks skik, se Z. f. M. IV. 26^
jfr. fleg, ravl; mnt. pék, Sch. Lubb., 20 266-68, Ralst. Tales 273. 322, Garnet!
fr. pique, spids, spyd; gul-.
pækrose, no. pækruwøs æn (Andst);
en plante, den gule iris, iris pseudacorus L.
pæl, uo. se pille.
pæl, no. pel æn, pel el. pel (Sø-
vind) ;
pel i best. pæl, flt. pel best. pæl
(Vens.); pæl æn pæl (D., vestj., Agersk.),
= rgsm.; et stykke tømmer; hifi krétura
te pels (Søvind) ; å se te pels (Vens.), o
:
W^omen 1. 1 38, Andree Parall. s. 82 anr
83flg., Tylor Anf. II. 194, Urquell II. li
(Bukovina), Rochh. D. GI. 1. 235 ; død binde
til pæl, Arnås I. 299, der drives som
hans fodsål, Maurer Isl. S. 58 ;
gf- brændel
jfr. Peters. Isl. F. IV. 313; fæstes ved tor{
i ligklæde, Urquell VI. 108; når nogeij
rokker ved pælen , råber gengangerer
„røk, a ska trøk!", Kr. III. 245.331 el;
sidde efter i skolen; jfr. luslektie; han so ^ryk hårdt, a skyder ætter!" s. 248. 334
gpr o ram9r pæl in (Sall.), o: drikker
sig fuld, ordspil med pægl (s. d.) ; i sagnet
står hojene på pæle, når der er fest, se
3 boj, I. 740.28a, Kr. Sagn I. 19.76,
II. 7. 24; for at holde genfærdet fast,
rammes der en pæl igennem det, når
det er nedmanet, især en egepæl, se
Sgr. IV. 234, VI. 172. 762, VIII. 190. 802,
X. 98. 260, 190. 467; Kr. III. 217, IV.
Kr. VIII. 251, 253, Thiele II. 169 elJ
,rok op!" Thiele II. 170, Gr. GI. d.’
1.61.26, 11.236.363, el. „rokke rokke"
engang mer, jeg op og du ner"; Kr.
Sagn IV. 178.18.20.21, 186 flg., 205.691,
226. 743.44, V. 138. 537, 156, 162. 618,
217 nr. 46; jfr. V^igstr. II. 231; rykkes
pælen op, bliver spøgelset løst, se Kr.
III. 207. 292, 244, IV. 156. 221, 172,
151.215.217.218, 158. 224. 225, VI. 143. 205, 40 J. K. 142.2; jfr. htsk. pfahl, mnt. pal,
208. 286, VIII. 249, IX. 201. 37; Kr. Sagn
IV. 135. 500, 293. .50, V. 102.414, 178.671,
215. 246. 85, 306. 70; Thiele II. 123. 135.
158. 297, J. K. 346. 29; jfr. Wigstr. II.
102. 109, Cavall. Wårendl. 472, Hofberg
s. 113, Mhoff 195 anm. 196.2, 362.1;
Mélus IV. 1 1, 60; Folkl. Journ. II. 247 øv.,
Hardvpick Tråd. 131 ned. ; — skikken at
fæste et lig med en pæl omtales alt af
Sch. Liibb. ; lat. palus, pæl; binde-, bo-,
bås-, *dragegårds-, ege-, gnide-, guld-,
hale-, hoved-, hår-, klø-, led-, mile-,
rende-, skave-, sni-, sten-, tojre-.
pælleken, to. se pilleken.
pælpe, uo. pælp -9 -9t (Søvind s.);
i udtr. : pælp i’ sé, bælge i sig, om
drikkevarer, se bælpe.
pæn, to. pen\ik.pent^{.phn(yQns.);
Burchard af Worms (c. 1000 e. Kr.), se so^æ« flt. pæn (D., vestj.); pon flt. pon
Grimm Myth.i- Anhang s. XXXIX. XL;
jfr. Z. f. M. IV. 275, Kuhn W. S. 1. 1 75 anm.
;
hos Saxo, Vedels udg. s. XIII, slås en
pæl gennem Methothin; se Muller Saxo
(S. Sams); p}n -9r -9si (Vens.); pæn
pæmr pæmst (Agger), = rgsm. ;
pyntelig
net; pæn æ snar pijnt9t, gretn æ snar
b9skit (vestj.); dæm, dær æ hivædaws
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
