Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pølse 907
dæ wa igåii i gamal daw,
da jo di pøls i tåsketnaw;
så bléw wqr9n wænc omkreti,
å så jo di pøls i ftøj9skf^i;
nidn så bløw warøn så iiksdl å aram,
å så jo di pøls i i fortardtn!
(Rakkeby, Torslev s., Vens.);
jæn gori i gamdl daw, da go di pøls i
katans mgw, no æ værdan væn omkre^,
110 go di pøls i
fgrans sken, Sgr. I, lo
88.387 (liisb. Terp); jfr. Kr. Anh. 124,335,
Kr. Borner. 385; dær æ nåwat om alt,
sånær som om skinløs pols (vestj.); fig.
næj, sådan stijaqar vi et wår pøls, te vi
lær æ fjæt go i æ il! (vestj.); æn mo
vær gåt kæh mæ dæn kun, hwæns pøls
æn spis (D.); lisåmana pøls, tøs såmana
piå! (N. Slesv.); an stakan pøls ær ene
nænt å béw; hwgt hu ho set sej,, hwa
pøls set skej (Vens.) ; har at tåwan æ 20
pøls, så læ at iæj æ preql mæ (vestslesv.)
;
dær æ guwa ro få dæn pøls, dær æ fo
lån (v6stj.); han æ dæn vilast pøls i æ
gryd, nær dl di anar komar å an (vestj.);
hon æ dæ fånæmast pøls i gryan (Vens.),
tiest iron. ; de komar ii an å æn pøls i
æ slawtati (Ang.); pøls, pinadø å gos-
fjætahrø! Kr. IX. 244. 2, udråb af for-
bavselse (Lisb. Terp); lorihån, istarhån,
pøls! (M. Slesv.), læres bcirn at sige, når so
de skal blæse lyset ud, jfr. Kr. Borner.
99.860; i en stedremse: „Skarrild pølser",
Kr. VI. 345. 213. 14 (vestj.) ; jør pøls (Vens.),
støde sig, så man bløder; spreii te pøls
(Agger), komme til skade, galt afsted;
hur hå do no wæt hæn o språrian te pøls!
(sts.); jfr. J. Saml.^- 1. 59; i en gåde kaldes
pølsen „snodden", se Gr.Gl. d. M. 1. 234. U ;
jfr. kat; et slægtsnavn: Karl Pølse, Kr.
Sagn IV. 270. 886; når man koger pølser, 40
må man ej nævne ordet, men skal sige:
, kardultere " (s. d.), ellers sprækker de
(Jelling); andre steder i landet skal de
nævnes „dingser*, Thiele Overtro nr. 229;
Kr. IV. 408. 638; „tingester", Sgr. IX.
44.164; „ buløkser " nr. 166; „vognkjæppe,
Sgr. VI. 68. 637; „pusserønter" el. ,de
grå", Sgr. IV. 72. 190 (Fyn); jfr. Sgr. IX.
44. 105, VIII. 192.90, J. K. 181.21, sign.
Wigstr. II. 157; Gavall. Wårend I. 373, so
Sundbl. 129, Kr. Nyrop, Navnets M. s. 122,
se navn; man skal komme milten i gryden
og kalde dem „komp" (Køge egn); regel
er, at man må tie, når de koges, ej
synge, Kr. Anh. 115.297, jfr. Gasl. 54,
Amins. VIII. 108, man skal „knipa ihop
låpparne"; Sm. Medd. II. LI, Knoop Pm.
172. 157; man kan sige: ,hvar år korv-
hållaren?" Amins. III. 116; man skal
råbe hiijtC?) Aldén Getap. 106; fremmede
må ej se dem koge, Folkev. XI. 474.474;
nyårs- og Stefansmorgen skal man spise
blodp-, Kr. Alm. IV. 111.317; skiftingen
forlanger pølse, fordi bjærgfolk laver
pølser af kristne, som de feder og slagter,
Kr. 111. 51.68; konen lægger en gris i
vuggen til skiftingen (s. d.): „der har du
en pølse, mit barn!" Kr. VIII. 23. 47,
IV. 31. 35, VI. 20. 25, Sagn I. 315 rtg.,
III. 395. 34, Grundtv. GI. d. M. I. 147. 186,
III. 102. 18; jfr. Wigstr. II. 245, Tvedten
s. 68, Strackerj. I. 405. 1.; skipperen lover
i havsnød aldrig at spise pølser, mens
han holder, aldrig at spise pølsepind,
Kr.VIII. 395.728, Gr. GI. d. M. II. 126.123;
historie om, at msker hakkes istykker i
pølsemaskine, og at det opdages ved en
bukseknap i en pølse, har jeg hørt i min
barndom, jfr. P. Volksk. II. 52, Mélus.
III. 338; degnen trækker p- op af lom-
men for salmebog, Kr. Molboh. 69.217,
KT. 54. 143. 44; p- stjæles, lort istedet,
som kommer i kålen, tyvene spiser, Kr.
KT. 233. 68; p- af uskyllede tarme, Kr.
SkS. 138.258.59.64; Molboerne stikker
en muggen p- ihjel, se Fausb. Molb. s. 40,
Daniall. 22, III. 40; jfr. Segerst.7 1 , P. Volksk.
II. 128 øv., V. 22; andre Molboh. om p-,
se Kr. Alm. III. 81 øv., Aldén s. 36, Knoop,
Pm. s. 109, Ps. 211.3; i ævent. om de
sære navne (s. d.) siger drengen, at han
hedder , Pølse", Sgr. IX. 84; hund og
kat slås om p-, Sgr. V. 200; tyven stop-
per en pølse i halsen på den gamle
kone i kisten og kvæler hende, Kr. Æv. 283,
J. K. 283; vætte i p-ham, Kr. Sagn 1.279;
troldmand fisker en varm p- på krog i elv,
Arnås 1. 516. — 2) om genstande, der får
lighed med en pølse ; når fiskernes våd tril-
les under dragningen, „for di pøls* (Agger);
en hummer, der har mistet begge klør
nævnes p- (Løkken) ;
jfr. Aasen pylsa huk.
;
se bånd 5, dings, mus II. 632. 29 a, næse
II. 7 1 6. 6 a, trille ;
, skarting" , Sgr.V. 58. 468
;
blod-, bund-, flyve-, hvid-, honse-, kjød-,
ko-, lever-, lunge-, medister-, nød-, rane-,
rulle-, skadens-, skral-, skvadder-, sort-,
spege-, svine-, tryk-, træ-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
