Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 rassel—rave
net stammer vistnok fra den torre plantes
raslende lyd, se 2. ras. — 2) é rassl best. 4
(Vens.); sladderagtig, uordentlig kvinde,
se klæbber 5.
2. rassel, to. æ højd æ ras9l (Lem,
Rkb.), o: tort, så det rasler.
3. rassel, no. ras9l de best. 4 (Vens.)
;
bvad der hører til noget, til vogn, harve,
plov, pibe; se hakkelse-, mangle-, pibe-,
plov-, svine-, træk-, vogn-; *fyr-.
rasselbrand , no. rasdlhrån (D.,
vestj.) ; en sygdom hos kvæget; når man
stryger det syge dyr på huden, giver det
en knittrende lyd : miltbrands emphysem,
htsk rauschbrand, se Natur og Mske 1893,
Aug. —Okt. s. 83; vistnok = eddervold
(s. d.), jfr. Kr. Sagn VII. 472. 40-43.
rasselbrok, no. rasdbråk (N. Slesv.),
= rasselbrand ; råd derimod er at skrive
ni gange på en seddel „amalafaga"; denne
svøbes ind i et kålblad og gives alle
usmittede kreaturer på stalden en tors-
dag aften efter solnedgang, se Sgr. VIII.
68. 388.
rasselsteg, no. rasslstipq (Thy); halv-
tor fisk, stegt på rist over åben ild.
rasselværk, no. rasalwærk de (Vens.);
om hvad der er løst i sanimenfojningerne.
-rassiet, to. se stav-.
Raster, no. se Rasmus.
rat, no. se rotte.
rathialset, to. rathalsd (Agger); lang-
halset, barhalset, jfr. 2. ratte.
1. ratte, no rat æn (Sall.) ; en træ-
krog, som hænger bag i høstvognen, vist-
nok til at snore rebet fast om læssetræet
med; i en stedremse: „Aggestrup ratte",
Kr. IX. 129.341 (Vor h.) betydn.?
2. ratte, uo. rat -9 -9t (Søvind s.);
sædvanlig: rat sæ (vestj., vestslesv.);
strække sig i velbefindende, a leqdr o for
mæ rat; radt sæ, ft. ratdt sce (Agersk.);
samle krséfter efter strengt arbejde, a
skal ænno ha mæ ratøt let; rat sæ (Sams.);
han raid ve’ sæ, hg rat9t ve’ se (Søvind s..
Røgen), forbedre sine kår; herhen hører
vel: „ja, ridderen ratt’ op og slog sig
selv alt på sin mund", Kr. II. 281. 18,
o: ridderen sprang op, for op el. lign.;
V. S. O. har ratte i betydn. skynde sig,
og henfører ordet til isl. hra5r, se rad bio.
;
jfr. række og dets ft.s former.
3. ratte, uo. rat -ar -9 (Vens.);
torre; de rai9 da nu9 åpd 9, det torrer
da noget på det ; no æ feski da no rats,
o : noget torret, halvtor, se rase, ræse
;
o blyw rat9t (Plougst.), o: begynde at
torres; jfr. Rietz rattas, „småtorka".
rattereb, no. ratrev æn (Sall.); reb€||^|j
hvori rattekrogen hænger, se 1. ratte. I^HI
rattepus, no. ratipus (Vens.); et
ondt væsen, som man skræmmer uartige
born med.
ratvorn, to. ratworn (Vens.); de æ
ratwornt! siges om vejret, når del er
tåget og fugtigt.
rav, no. se ræv, rov.
1. rav-, i smstninger et forstærkende
tillæg, sign Aasen rava to. el. bio., ganske,
helt igennem, se rag 3; -gal, -rådden.
2. rav, no. raw é raw9 (Wens.; vestj.,
alm.); ra de (Fanø), = rgsm., bernsten,
electrum ; i visen: begraves „i en kiste
20 ud af det rødeste rav", Kr. I. 53. U; et
slot „takt med det rødeste rav" sts.
s. 237.16; bropiller ,af det rødeste rav",
Kr. II. 184.7; rav hindrer forgorelse, Kr.
IV. 400. 579, se ravhjærte ; folketro om r-,
P. Volksk. VII. 56 ; dets indsamling mod
afgift, Hald, Rkb. Amt (1833) s. 274,
Kr. Holmsl. s. 15; har i Vestslesv. alm.
været brugt som røgelse ,
jfr. Veckenst.
Volksk. I. 484 (Pomm.), se smygerav ; er
30 tårerne af Hehos døtre, Argonaut. IV. 604
;
se ravhjærte, -måj, -perle, -spids.
3. rav, no. bruges i talemåder som:
kom i raw (Randers), komme til at rave;
fæk do di humr dåUr får æ føl ? —
Næj, a gor et, mæn dæ wå da et moj
i æ raw mæ 9t (Lindk.), o: der mang-
lede ikke meget deri; han fik rav til at
stjæle sig fra dem om natten, Kr. IV. 1
7
lejlighed.
4. rav, no. raw æn (Lb.) ; hed blæ^tf
jfr. ravs.
rave, uo.
raw -dr -st raw9t (Andst, vestj.,
Randers)
;
raw (D.);
raw -9 -t rawt (Søvind s., Elsted);
raw -9r -9 raw9 (Vens.). —
1) = rgsm.; ful man ka rå raw (Ran-
ders); de ka læt kom, te ful man ka
so raw ikå’l (Mors) ; no rawør a, for a få
jæn skæhri te, så fahr a (Randers); da
de så havde ravet om dem et gran,
Kr. IV. 42, bevæget sig , rørt sig. — 2)
å, de raw9r et vit, om vi gor såd9n æhr
^1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
