Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
regjering—regnbue 31
regjering, no. régrørsri æn (Lild s.)
;
= rgsm.
regjersel, no. régé’sdl æn (Røgen s.);
uro, oprør; sikat r- vi fek! se regjer.
regi, no. reql i réqhr (Vens. ; Lild s.,
Mors); ræql el. reql æn (D.); ræql æn
ræqhr (Agger); pjalt, løsreven klud; no
ær min gamal skywt i jénsr réqhr (Lild s.)
;
klippe toj op i regler lil unytte (Varde);
hun ka et hål æ reqhr å æ hæl (D.),
D: hun bliver pjaltet; æn ræql å æn
laqdn (D.), en strimmel; æ klæør hærpr
i reqhr om hin (Agersk.) ; klean heipr i
reqhr omkréri ham (Vens.); skæo. lang
person, pjalt; se rægle.
regle, no. se rigle.
1. regle, no. reql æn -ar (Vens.);
= i-ejling.
2. regle, uo. reql -9r reqdlt el. reqalc
(Frederikshavn); skære småflyndere på
tværs af benene i smalle strimler (Vens.)
;
ligeså: reql skåddr (Holmsl. kl.) ; reql kpl
(Thy), skære hvidkål i lange strimler,
bruges således opstuvet til jul; de ær æn
skit skræpr, hun ræqhr æ toj hæn (yeslj.),
o : øder det ved at klippe det i strimler
;
jfr. Aasen, rekla, skære i smalle strimler.
3. regle, uo. reql (Agersk.); réql
-9r -9t (S. Hald); reicdl (Bradr.); rallen,
om en døende; de réqhr, også no. han
fær æ rekdl i æ hals (Bradr.); også uo.
de réqhr i halsdn a’ ham (S. Hald).
4. regle, uo.
reql -9r -9t (Andst);
rekal rekhr rék9lt (Vlb.);
regere, råde med, tumle; æ skohnæstdr
ka et reql æ bon læ^9r (Andst.), magte;
æ hær re1c9lt mæ æ trol æ heh nat,
tumlet med trolden ; vi rekhr o’m mæ 9t
som vi kan (Valsb.); se regel.
regierov, no. ræqalrow æn (Agger);
reqlrou: ska ålti batål (Mors), gids, pjalte-
rumpe, o: bonden.
regiet, to. ræq9l9 (Agger); pjaltet,
laset; æti pa r- båtps9r; han go så r-.
regn, no. ræfn æn (D., vestj., S.Hald);
hest. ræjn9n (Tved); hak. (Sams ; Braderup);
ren é hest. -t (Vens. ; Heil. h. ; Horn. ; Støvr.
;
Hads h.; Tåning s.; Thy, Mors, Lild s.,
Andst, Agersk.); ren æn (Søvind s.);
ræ9n æn (Sundev., Ang.); = rgsm.; ræn
regnvejr (Agger); Wdrhær9 gi wos np 9h
gu9, nådiq ræn, ol de jowr å awl ka
tol! (Lild s.); sålæ’q de stow mæ dæn
ræn, ku 9n eipnteri fo §owr (Agger);
syMas rén å mandas slui de ’el gæn
wo uq9n ui (Tåning); nær hemhn sir
ud som é klep9 for, så ræn wi for,
hwoda’n de gpr (Horn. h.); se agerhøne,
fåremave, himmel, hjejlemave, kjælling,
kulsæk, pispotte, sol, to; ,når luften er
som kartet tow, så får vi regn, det kan
du trow", Kr. Ordspr. s. 253; en præst i
Knebel kunde skaffe regn, se Kr. VI. 1 48.211;
når kilde renses kommer r-, Kr. Sagn lU.
215.91; jfr. ved at dyppe kors i kilde,
Mabin. 75; ved at føre faner i procession,
se Kr. Sagn III. 108. g9. 71 , et katolsk
minde; ved at brænde bregner, se Folkl.
VII. 380, Hardwick 150 (Engl.); slå i
vand med kæp, Folkev. XI. 454 ;
jfr. Prell.
Rom. Myth. 173øv., Grimm Myth.^- 159.
560 ; hos vilde folk er regntrolddom alm.
;
jfr. iling, kule, mol, stænk, vand; se
drassel-, driv-, fug-, grov-, guld-, kule-,
kval-, land-, maj-, majmåneds-, mandags-,
musk-, pinse-, pjask-, pladder-, plask-, pløs-,
prås-, pøl-, rog-, rusk-, skyl-, smusk-, støv-,
synk-, sondags-, torden-, tærsk-, øs-.
regnblone, no. ræjnblon æn -blåmr
(vestj.); regnsky.
regnbue, no. rænhow i best. -i flt. -9r
(Vens.); rænbdw æn (Søvind, Mors, Sundev,,
Valsb.); ræjnbåw æn -9r (D., vestj., Bradr,,
Fjolde); hak. (Sams.), = rgsm.: en r- om
aftenen varsler godt vejr, om morgenen,
regn (vestslesv.) ; jfr. Folkl. Rec. IV. 131;
Folkl. Journ, V. 192; lo regnbuer samtidig
varsler tort vejr, Kr. IX. 23.221; regn-
buen må man ikke pege (s. d.) på; jfr.
Wuttke nr. 11, Z. f. M. I, 202 (Harz),
IV. 148.49 (N. Østerrig), Grimm Mytli.^-
695, Mélus. IL 16. 110; Liebr. Volksk. 341
anfører: the Iris is Indras bov^?, which
it is not auspicious to point out (Ost-
indien), ligeså Kina; den, som står under
dens fod, får et ønske opfyldt, se Folkev.
XI. 475. 484, Arnås. I. 658; Maurer, Isl. S.
185; hvor regnbuen står på jorden, er
der en skat skjult, Kr, IV. 365. 197 ;
jfr.
Wuttke nr. 112; Buschs Volksgl. 250,
P. Volksk. V. 105.3, ligeledes Mélus. I. 502,
samt hele den række artikler, der be-
gynder II. 9 og fortsættes til V. 166; Ur-
quell. I. 86 ; der er en skål flødegrød
gemt, Mélus. II. 133 (Norge); at den
suger vand, se W^igstr, II. 285 , Nyland
IV. 93; Urquell. I, 86 (Østpr.); slange.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
