Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32 regnbyge—regne
drage, som drikker, Folkl. VIII. 238 (Bre-
tagne); Urquell. 1. 73.4 (Bosnien); P.Arch.
1.432 øv.; synes ikke at være folketro i
Jylland, se endnu Grimm Myth.^G94;
— for at få regnbuen til at forsvinde,
siger hyrdedrengene:
ræjnhåw, skyn dæ snar igæmdl skåw
di koip hå fåt kalf æ bøt æ hal,
di sow hå fåt gris, tol rø, tol dø,
o tol hets smo galtgris (vestj.)
;
jfr. Kr."lX.’l38. 373, Borner, s. 152; sig.
W. Gregor s. 153, Folkl. II. 474, Suffolk
Folkl. 162 flg., Denh. Tr. II. 22, Arner.
Folkl. VIII. 153, Mélus. II. 17. 12, 132,
(Frankr.), 41. III (Portug.), se 1. regne;
forestillingen om r- som en bro, Bifrost
i Eddaerne synes glemt, de dødes bro,
seTylor Urgesch. 453, Arner. Folkl. IX.268
;
jfr. endnu Tylor, Anf. I. 290. 294, den er
et levende uhyre; Weinh. Volksk. VI. 233;
I. 76 (Tyrol), V. 312 (plt..); Jarretiére
du bon Dieu", Tråd. pop. V. 536 ned.,
Gr. Libr. IX. 154 (Samojed.); mange slags
tro om r-, Wh. Vlk.VI.233; gåden lyder:
høt op om hy, kroqat lat sæ hg, von9rl9
ær 9% skaft; ka do rai øt insn awtdn,
mast do såw ve mæ inat; Fb. Fr. H.
s. 142.2, ligeså vestj. el.: ,hvad er det,
der er hcijt i pojten, krumt i sigten,
underlig skabt?" — »Hojt i luften, krum
i bugten, underlig skabt (Vens.) ;
jfr. Sgr.
VI. 50.454: den findes på plt. Simrock,
Rathselbuch s. 15, jfr. Vårend nr. 25;
Ehlers Råtselb. 1 1 . 56 ; Z. f. M. III. 181.7.8;
Woss. Rats. nr. 212, Ndl. Volksk. 1.19.15,
Wh.Vlk.VI. 404 ned. (Tyrol); se hojt; jfr.
endvidere Bugge Studier 521, r- som træ.
regnbyge, no. ræjnhyj æn -’år (S.
Sams.); = rgsm.
regndråbe, no. ræjndrov æn -dråv9r
(D.); rændrod æn -»r (Agger); = rgsm.;
jfr. dribe.
1. regne, uo.
ræjn -9r ræjh ræjh (D.);
ræn el. ræjn, ræjn el. ræn, ræjndt el.
ræn9t, ræjnøt el. rænat (Andst);
ræjn -9r -9t (Vejr., N.Sall.);
ren -ar -t -t (Solbj., Mors);
ræn -9r -t -t (Lild s. , Heil. h. , Mors,
Thy, Agger);
ren -9r -t -t (Vens.);
ræjn -9r -9 -9 (Sams.)
;
ræn ræn9r rænt rænt (Støvr. h.)
;
ræjn -9r -t ræpit (S. Hald)
;
rijn -9 -t -t (Elsted);
ren remr rent rent (Falslev, Harrids-
lev, Haslund);
ræn -9 -9t -9t (Søvind s., Tåning);
rén -9 -9t -9t (Hundslund s.);
ræn -9 rænt rænt (Røgen s.);
ræn ræn ræn ræn (Agersk.);
ren ren ren ren (Bradr.)
;
re9n ræn rhn rhn (Åbenrå);
ræn ræn rænt rænt (Angel) ; ft. tf.
ræjndt (Vlb.);
ræn ræn ræm ræm (Sundev.); —
= rgsm. ;
pluere ; ne de ræm å sphn
skén9, så fo vi ren imo’w9n igæ’n (Sø-
vind s.); jfr. Kr. VI. 271. 170; guj ka åh
hwa han vel, mæn læ 9t ræjn a nårvæ’st,
de hår han gråw wanskøld ve! (vestj.);
plt. udtr. om regn, se Wh. Vlk. I. 70,
II. 191 (Tyrol), V. 306; alm. regnvarsler
20 er: når snogene kommer frem eller de
sorte skovsnegle eller tudser kryber ved
husvæggen (vestslesv.) ; andre varsler af
lopper m. m., se Sgr. VII. 141. 683. 704 flg.
;
jfr. Slrackerj. II. 64. 336; „va skal 9n gør,
væn de ræn?"’ svar: „la 9t ræjn" (N.
Slesv.), alm. vittighed, se Fb. Fr. H. 148.76;
jfr. Ndl. Volksk. V. 178, Tråd. Pop. X. 191,
Pitré Archivio XIV. 89 ; i æ skåw ræn
9t tojs (to gange) (N. Slesv.); når det
30 regner, så der slås bobler i vandet, hører
det snart op, Kr. IX. 25. 251 ; regner det
om morgenen , vil det slovne ved mid-
dags lide, regner det ved middagstide, vil
det blive aftensvand (vestslesv.); når det
blanker i sydvest, giver det tørvejr, Kr.
IX. 25. 250 (alm. vestslesv.) ;
går vinden
hojre om [til nord] får vi godt vejr, går
den til venstre [til syd] regn, Kr. IX. 25.243
;
væn de ræn i sålsken, så far dær 9n
40 skrerør te hem9ls (Agersk., vestslesv, alm.),
se J.K. 412.72, Sgr. VI. 16.253, Kr. IX.
25. 258, Alm. 2-
1. 52. 67 flg. ;
jfr. Urdsbr.
III. 120; kommer en købmand i himme-
rige, Sgr. I. 180. 897; dør en præst, Sgr.
VII. 143. 706 (Fyn); har fanden el. hans
oldemoder klæder på bleg, Sgr. VIII.
216.850; har f- sin oldemoder, moder
el. lærred på bleg, Kr. Sagn VI. 145;
har fanden sin moder el. penge ude at
50 sole, el. der farer en smed til helvede,
Sgr. VIII. 216. 851 flg., Kr. Alm.^- 1. 52. 70
;
jfr. Mhoff. 583. 601, Strackerj. I. 244. 191,
262.202 b; farer sjælen af en bådsmand
til himmerig; brændes en heks i helvede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
