Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 rødspætte—rødt skjæg
rødspætte, no, røspjæt æn (S. Sams.);
respjæt æn -dr (N. Sams.) ; røspæt æn -ar
(vestj.); flt. rospætdr (Agger); røspæt æn
best. -9n flt. -9r (Vens.); = rgsm.
rødspættet, to. réspjætsrdt (Søv. s.)
;
= rgsm.
Bødsten, no. en stor sten på Fur
(s. d.), deri bor en slægtning af bjærg-
manden i Dagbjærg, Thiele I. 44, se dojs;
jfr. endnu Thiele II. 236; Kr. Sagn III.
55.79-81; Alm. VI. 163.52.
rødstribet, to. røstriv9r9 (D.); ro-
stnb9re (Agger); røstrib9r9 (Vens.); =
rgsm.
rødsurer, no. flt. re sur9r (N. Sams);
= rødgræs.
-rødt, to. se aften-, engelsk-.
rødt græs, no. hvor slag har stået;
se V^igstr. II. 287, Ant. Tidskr. 1849-51
s. 170 (Færø), Folkl. Rec. I. 17.67 (Engl.).
rødt hår, no. tyder på falskhed;
rø hår å æltræ gror o sur bon (Brander.)
;
jfr. Kr. IV. 379.357(alm.), P. Vlk. IX. 1 34 flg.
;
de røde er ræveblændt, de sorte er djævle-
blændt, Kr. Ordspr. s. 264; sign Strackerj.
I. 32.23. II. 116.418; ,rødt hår å furu-
skog trives ej pågodjord’’Asbj.III.255ned.,
Kuhn N. S. 459.435; rødhåret mand er
utro ægtefælle, Folkl. VI. 395 (Skotl.);
har Fynbo, han skabtes sidst og måtte
nojes med hvad der var at få, Kr. Sagn
II. 253. 9.39; jfr. Sgr. XI. 108. 215, P. de
Mont, ZijnVlam.,Vertelsels 449.2; spottes
skallet af rødhåret, svarer skallet: „ved
do, hura’w de kom9r? da æ hor blote
uddijd, ståj a o venstr9 fioj; så wå dær
et ant 9n no rø hor te mæ’, de vil a’
et ha!" (vestj.); får horn, når der er
boghvedehalm (s. d.) i ægteseng; havre-
halm, jfr.Wigstr. FS. 375.23, se rughalm;
barn får r-h-, om frugtsommelig ser ilde-
brand, JK. 368. 37 ; straf, om horn fødes
med rødt hår, Z. f. M. II. 231.4 (Schweiz);
rødhårede horn sælges til Hollænderne,
Arnås. I. 339; djævelen er rødhåret, Ar-
nas. II. 5; Judas, Daae I. 108; er Judas-
hår, Ndl. Volksk. VIII. 211 flg., VI. 20;
for Serber ,ein greuel", Krauss Sreca 1 74
;
„savagely disliked", Folkl. III. 259 (Irl.);
mange henv., Amer. Folkl. VI. 23, Stober,
Volksb. 139; ved skattegr. truer djævlen
med at tage den rødhårede, Kuhn W^. S,
1.8 m. henv.; „den rødkjolede",Hofb. 173;
det er en ulykke at møde (s. d.) rød-
håret, Folkl. Journ. VII. 44 (Skotl.), Folkl.
IV. 363, V. 199, VII. 299, VIII. 14, 16
(Irl.); Ch. Notes 187.16; Kennedy Fict.
221 ; møde m. r- bringer lykke, Folkl.
V. 341 (Yorksh.), X. 271 (Hebr.); andre
henv., Bugge, Arkiv I. 10(1882); Grimm,
Reinh. Fuchs s. XXX, Wb. VIII. 1296 c
under rot; Rochh. D. GL II. 218. 223,
Ndl. Vlk. IX. 48 flg.. Hertz Elsass 287,
loAndree, Parallellen II. 271, Magyar T.
s. 329 anm., Mélus. V. 207, Folkl. IV. 249
(Ægypt.), Garnett 1. 148 (Grækenl.); spotte-
rim, Ndl. Volksk. I. 277. 4, Ons Volksl. I.
52. 10; se ravn 21.28b, rød, ridder Rød,
rødt skjæg ; bjærgfolk har r-h-, Kr. Sagn I.
345 øv.; jfr. Folkl. VII. 172 alf, jfr. Curtin
Myths 276; Krauss Volksgl. s. 40. 71
Vila; Yeats 161 hekse.
rødt pengegræs, no. J. T. 324, =
20 rød skråd (Thy).
rød tråd, no. genfærd trækkes bort
i rød tråd, se Kr. Sagn V. 158. 607-8,
138. 537, JFærø 92. 23, se silketråd, tråd
til lægedom, Kr. Sagn IV. 623. 97, VII
467 øv. ; mod krampe, Kr. Sagn IV. 598.62
jfr. Amins. IV. 93. 97, VIII. 102; værn m
trolddom, Denh.Tr. II. 82. 83. 329, Hard
wick 138, Gh. Notes 24. 39; r-t- ved
briller mod onde ojne (s. d.), Kr. Sagn
30 VII. 229.82, 314.06; r-t- med 9 knuder
mod skjævr , Gav. V^. II. XLIV, Nyland
IV. 129; man må ej måle med r-t-. Gav.
W. II. LVIII, jfr. uldgarn; om hånd, Ur-
quell. IV. 211. 186 (Galiz. Jøder) ; om lår,
Abercr. I. 322 (Finner); i det hele kan
mærkes, at den røde farve værner mod
trolddom, billede på Kristi blod, Jahn
Zauber 1 1 ; Mélus. VIII. 1 93, X.41 ; Knoop
Pm. 171. 151. 1.58; rød lap lægges under
40sm6rkærne, P. Volksk. IV. 18; jfr. Pitré
Usi IV. 172. 240, sts. II. 223 i ligkiste;
er ron virksom mod trolddom på grund
af sine røde bær? se Mélus. VIII. 193.
rødt akjæg, no. — rgsm. ; Sant PæJ9r
kom9r mæ hans rø skæq, Kr. IX. 27. 283
jfr.Thor, Rafn Oldn. S. II. 162 flg., V.221
Gronl. hist. Mindesmærker I. 417, Gav. W
II.IX, Grimm Myth.2-1 6 1.965 ned., Z.f.M
II. 304, Fritzn. Lapp. 149; Hellig Olav
soGr.DgF. II. 136. 40.41, 141.16; jfr. Lex
Myth. s. 966, Z. f. M. III. 394 ; Judas har
rødt skæg, Fb. Fr. H. s. 88 ned. ;
jfr
Mélus. IV. 29; djævelen, Arnås. II. 20
Strackerj. 1. 9 ; en underjord., Mhoff s. 438
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
