Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rSvbalde—røver 131
Klaus bliver siddende i ovnsmund med r-
mod kongen, JK. Æv. 1. 205 ; i skæmtehist.
:
blæse liv i konen genn. r-, Eftersl. 156;
,tror præsten, a tærsker hans korn med
min r-?" Kr. KT. 188; bjærgmands r-
kommer til at snakke ligestærkt som
hans mund, Kr. Sagn I. 441; guds ord
(s. d.) i hunderov, se Kr. KT. 1 ; æ båws
æ få snomr i æ r- (D.); dæn mæ æ
rotp te æ dar (Holmsl. Kl.), glds. dans;
y^ømr æ. row" (Agger), kortspil, 6 per-
soner, 3 og 3 makkere; — „Rov" smæde-
navn til udflyttergårde („Kugen", „Kuden",
„Roven"), Præsteindber. t. O. Worm,
Suhm Saml. I. 1. 102 (Skåne);
,nu er øllet drukket og lappen er tor,
så kan huset hedde „Rciv", som det
hed for", Kr. Ålm. VI. 209. 469; —
„mn9r ce dæ mest råw i æ væstan" ?
SV.: „væn ol falk kiksr i æ øst9n"
,
(Agterup), gådesporgsmål ; ordet udgor
sidste del af en stor mængde skældsord,
se sammensætn. — 2) den nederste ende
af noget modsat toppen; æ row å een
1cær9, æn sæk (alm. vestj.); ligeså Vens.,
Mors, Sall.; ta do’ no ve snøws9n, så
skal a ta ve rowsn å løwt sæk9n åp 9po
røq9n bw dæ (Elsted); slet bundne neg
æ hre i romn (Elsted); se lampe II.
371 54 b. — 3) mærkerne af blomsten
på æbler og pærer (Elsted). — 4) røw
best. -i (Vens.), klejne, af en slags hghed
med anus? — 5) [røwj en række rød-
løg, bundet opad en lok taghalm, (Gronb’s
Saml.); jfr. Ktilkar III. 559. 1 a „6 reffue
løg" under reb; jfr. Aasen, rauv, bagdel;
isl. rauf, huk. hul; se Last, åst, bagdel,
mås, rumpe; hjærte I. 630.17 b; 1. fløde;
klokke II. 188. 14a; 2. kløve; 5 lige; nær;
over-roven, slå til, sondag, tude, tude-
horn, Valdemar, vise uo. ; bårne-, bukse-,
dratte-, flægre-, glabber-, hjanle-, hjappe-,
*hug-i-, hul-, hunde-, hvalpe-, hone-, karle-,
khster-, kvinde-, mullen-, pinkel-, pjak-,
pjaller-, pjalte-, plæbbre-, possi-, prik-i-,
prøve-, ralle-, regle-, rimpe-, sakke-,
sikke-, sladder-, sludder-, smyge-, snal-
ler-, snerpe-, stude-, tratte-, tuller-, vrik-,
åben-.
rovbalde, no. rowhål flt. (D.) ; row-
hahr æn -9r (Andst, veslj.); rowhal æn
-9r (Agger; Søvind s.); røwhahr æn
best. -dn (Vens.); rumpebalde; de ka
bles hjær9 o batik9)’ sam9l, mæn de ka
et bles stow9 rowbal9r9r sam9l (vestj.);
haj stor mæ bu9 røwbal9r9n i jej bows,
o : han fryser, kryber sammen, el. er ræd
;
do ku næmt få 9 hdt i dæ jæn røw-
bahr (Vens.), kan siges til den, der ikke
vil udføre et arbejde, fordi det er for svært.
rovbaldeast, no. skældso. til kvinde
uden bestemt betydning; de ær her, réw-
bahrqst! (Vens.).
rbvbom, no. réwbom i (Vens.); den
bagerste bom på væverstolen, se rove.
rovbud, no. i tim. : høwt ær hærbu,
mæn høw9r rbwbu, el. grøwbu æ strætit,
m9n røwbu æ whr (Vens.), o: den na-
turlige trang kræver tilfredsstillelse trods
herrebud.
1. røve, no. rbw i best. røwi (Hjør-
ring) ; r}>wi (Torsl. , Vens.) ; bommen,
^hvorom trendegarnet på væverstolen rul-
20 les op, rhwi = rovende? se rcivbom,
underløb.
2. røve, uo.
røw -9 -9t røwdt (Søvind s.);
røw -9r -9 røw9 (Vens.);
= rgsm.; låneord; row sæ te 9n luws-
n9ti (Agger), bjærge s. en 1-, jfr. Aasen,
røva, isl. raufa, htsk rauben, mnt. roven,
Sch. Liibb.
rov-ende, no. røwæj i (Vens.), den
30 nederste del af sæk.
røver, no. romr æn 9r (D., vestj.,
Sønderj.); røw9 æn -r9 (Søvind s.); rø-
w9r i best. -i flt. -9r (Vens.); rdjb9r æn
-9r (M. Slesv.) ; = rgsm. ;
„Ijæ réw9ri åp"
,
Grb. 221. 10, lede røveren op; sagn om
røvere, med snore i forbindelse med klok-
ker over vejen er særdeles alm. fra alle
landets egne, f. eks. Sgr. IV. 183, Velling
skov; Gr. GI. d. M. I. 53. 15, Gjødvad bak-
40 ker; Sgr. X. 181. 461 flg. ; Kr. Alm. V.
1 26. 355, Dronninglund s. ; Sgr. II. 2 1 8. 809
Norreskov, Galten h. ; Kr. IV. 91. 134
Egtved skov; Gr. GI. d. M. I. 123. 124
Sandalsbjærg; Sgr. II. 187.766, III. 10.9
Båring skov ved Middelfart; Gr. GI. d, M.
III. 108 Stenskoven v. Mogenstrup; 110.31
på Præstebjærget ; Sgr. III. 130. 622 Borre-
vejle skov V. Roskilde, IV. 223. 714 Born-
holm ; en mængde sagn, Kr. Alm. V. 149
sonr. 13, V.«- 88 nr. 14, 127. 14; Sagn IV.
401 nr. 1 ; se klokke II. 188. 1 b, jfr. V^h.
Vlk. VII. 279 m. henv. ; enkelte former af
sagnene er fælles for storre kredse, så-
ledes æventyret om røverbrudgommen,
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>