Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206 Simon Juda—sin
En af de andre piger svarer:
Ja, har du ham kjær,
som du er ham nær,
så plukker du rosen, som dig er så
kjær
!
alle synger:
nap roserne så små;
de drejer sig rundt og napper hverandre
i armen,
lad dem ikkun gro,
dem ser vi alle så kjærligen på,
nu har vi alle været på galej,
og Simon har ingen af os sagt nej,
så plukker vi rosen i Simons hat,
tar du den, så har du det godt,
Simon, Simon, knæfald,
Simon, Simon op igjen!
legen kaldes „Simon Ballerup", beskrives
udførligere, Sgr. IV. 106.278 (fra Vedersø),
jfr. Kr. Borner. 306. 4, 394, Arwids III. 1 75 ; 20
af legen kan udtr. forklares: han hlow
te Siman (Andst), o: blive den lille; den
som andre gor nar ad, jfr. tsk „Siemann",
Hun-mand, Wh. Vlk. XII. 296; spøgende
udtr. er: læ wås væn 9t om o kål dt
Simøn ! (Andst) ; suk, Simdn, dær æ pons
i ce loft! (Andst); dær æ pøls i æ loft!
(Åbenrå), siges f. eks. når piben skal
tændes og en suger på den; han hår
Simøn niæ’ sæ el. han æ Simønskøt (vestj.), so
O: han er fuld; navnet stammer fra det
jødiske Sim(e)on, se Røde-, Sankt-.
Simon Juda, no. Simøn Jur (Mel-
lemsl.); en helgendag, 28. Oktb., da køb-
tes et stykke slagtekvæg i Flensborg, se
Feilb. Fr. H. s. 71 ; den dag går „busse-
manden" med „busseposen"(?), Kr. Alm.^-
I. 80. 10.
simpe, no. sempi æn (Mors); person,
som nøler, er langsom.
simpel, to. sempøl (D.); itk. setnpøU
(Vens.); vestj. nok temmelig alm. sempøls,
ligeså Vrads h. , sæmpsl (Søv. s.); dårlig;
no sempøl tøw; sempøl falk, jævne folk;
hqj wa så sempøl (Vens.), o : lumpen
;
æ kærk æ jo nåt sempsls (Hmr.), kirken
er temmelig dårlig, simpel; æn sæmpøl
kdl, en dårlig arbejder; han æ méj
sæmpd, temmelig dårlig, om et sygt
mske; dog også: sæmpsl falk (Søvind), so
jævne folk; ikke han kunde opsøge den
frøken, der kunde passe skoen, hverken
ved fine folk ellers simpels, Kr. V. 49
;
jfr. fr. simple, lat. simplex.
simpelfi, no. se semperfi, sympathi. 1
simper, to. hon ær ålti så sempør]
(Brandr.), o : hun afslår, når man byder
hende noget; fornem, kræsen?
simpibag, no. sempibå’q æn (Mors);
nøler, person, som ej kan blive færdig.
simre, uo. semør -sr -at (vestj., Malt);
tøve, nøle.
simse, uo. sems -ør -9t (Lindk.); tage
den skarpe kant af furen, der dannes
ved plovhovlen ;
|fr. htsk sims, fremstående
kant på bygninger; mnt. semese, Sch.Liibb.
gesims.
simshbvl, no. semshowl æn (Lindk.);
høvl til at „simse" (s. d.) med.
sin, bio. se siden.
sin, steo. sej betonet, si ubetonet hak.
;
sen el. sin huk. ; set el. sit itk. fit. sm(Vens.);
si fællesk., set itk., sin flt. (Søv. s.. Røgen);
sin itk. sint, flt. sin (D., Vejen); si flt. sin
(vestj.); set itk., flt. sin (Støvr. h.); sin
itk. siiit, flt. sin (Bradr., Agersk., Mellem-
slesv.); ordet synes kun at bruges i
N. Jylland, når subjektet, hvortil det viser
tilbage er et ubestemt steo. i enkelttal,
som: en (o: man) en anden, enhver,
hver, el. det påpegende steo. den, det,
el, et dyr, vistnok også, hvor subj. be-
tegner en person uden at der kan gores
forskel på kon, ellers bruges hans eller
hendes, i flt. deres; „e mesk ka ta fæjl
i sin prot", Grb. 230. 23, et mske kan
tage fejl i sin tale; di tu hwa sin (Vens.),
hver tog sine; di fæk hwa set klkj, hwa
sej hat, hwa sin litw; hqj hlhw we set
el. hans; hwar hd set, esn æ kwet, o:
fri for sorg (Vens.); hwær hår sijn par
orør (Lild sogn); æn hivær ska ha sint
(Darum); „ænhwæ sørø få sin!" så
sowan, hun pi hims (Tåning); enhwær
ska ha set (Støvr. h.) ; si int må 9n da
wal gyJ9r mæj som øn vel (D.), man må
da gore med sit eget som man vil; ål
de si øwn sipr (Vejr.), alt hvad ens
ojne ser; dæn fal å slu si hipn (Mors),
om dyr, ting; hon tøt, de wa spøn æn
ond9liq jæn; så tåw hon djæ hroknytp å
skor si jæn to å (Salling); hun får da
fat i den ene padde dagen efter og
skruer sit hoved fast i skruestikken, Kr.
VII. 217, ligeså Sønderj. ; i Mellemslesv.
bruges vistnok sin for hans alm. om ikke
udelukkende; de liør int mæ sit arhør
(Bradr.); de æ sin hat (Tønder), o: hans;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
