Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sind—sindelag 207
de æ sin æ boøti (Bradr.), bogen er hans;
væn Vå Hær tæJ9r sint, hær vi ansr
int (Valsb.); „å de ny slajt baj æ hus-
mus æ markmus å sin son dæn næst
syndda te gæst" (Angel), Gr. GI. d. M.
III. 221, på det nye slægtskab (?) bad
husmusen markmusen og hans son til
gæst; han plåwdr å sin mark (Angel);
law han no sku te å plåw ænio sin nafør
(Ang.), da han nu skulde til at ploje
imod sin nabo, brugen er her som rgsm.
;
så so di e te æ man, te sin son (Ang.),
så sagde de det til manden, til hans
son; alm. bruges vestj. sin for at udtrykke
ejeform; æ t^r si hål, tyrens hale; de
æ dæn si løk, det er dens lykke; æn
nåøn man si kåq (Mors), en anden mands
kage; de æ dæn sin (Vejr.), det er dens
(køer, heste el. lign., flt.) ; æ ku si tyr,
æ kat si tråw (D.), koens tojr, kattens
trug; djæ hinar wa swot untawøn jæn
sin (vestj.); dæn jæn sin wår et swåt
(D.), vi ved ikke, hvis den anden sin er,
Kr, VII, 114; a vel et ud få de’ si skyl
(vestj.) ;
„hvæm æ de?" — „ Ved do et
de’? De 9 Nes Bjærø si får hans bror
(vestj.); det passer ikke at drikke en
horeunge sin skål, Kr. VII. 160, „én sit
arbejde falder altid let i en anden sine
ojne" , Kr, Sagn VI. 256. 63 , ligeså Sønderj
;
æ kroman sit hu9s (Eggebæk) ; Hans sin
faør ; æ præst si næjs (Valsb.) ;
jfr. Hag.
s. 140; lignende brug af ordet i Norge,
se Aasen under sin, i Tyskl, i daglig tale,
se Weig. 11. 684 ; hver sit.
1. sind, no. sen el. sin (vestj.); sen
æn (Mors) ; sej é hest. sene (Vens,) ; sin
(S. .lyll.); = rgsm., villie; „bist9r sej jé
sec9 (sigtet) w%j, se9 di får e ganiøl owr"
,
Grb. 134. 16; æ^i ka læpr tæj æ skin a
hin en æ sin (vestj,); di liqnør hinå’n i
sen o skin (Agger); „do æ hwep le sinds
lisom di Egå gjæs", J. Saml. 3- 1. 92; han
hor et stræti sin, et sUm sin (Søvind);
er umedgtirlig, = é strætf sej (Vens.); å
hløt sen (S. Sams) ; æt stywt sin (Bradr.)
;
„hwær mæ si sen!" så æ man, han ræj
9po æn tor9stak (Mors); hå sen fu9r
9d (Thy), have lyst til; hon hår ene sej
får ham (Vens.), o: synes ikke om ham,
holder ikke af ham ; ha sin får (Agersk.),
lyst til =^ a hå sej te 9 (Vens.); han fæk
sin te hin (vestj.), fattede elskov; i samme
betydn. di fæk sin får hinån (vestj.);
hå do se^ tej 9r o gyj9r de? (Agger), o:
kan du nænne at gdre det? wær kwen-
men9sk9rn æt9r sen (Lild s.), o: foje sig
efter kvinderne; fo i sin (Malt, D.), også
ho do unc i s^j? (Vens.); fd i sin (Sø-
vind, alm., Agersk., Bradr.); hå 9r i sen,
po sen (Agger); ,det har jeg ikke meget
i sinde med* (Ang,), det venter jeg mig
ikke stort af, jfr. hoved 654.17 ; blytv te siris
io(Lindk.), beslutte sig til; de ær a mc te
sejs(f) te (Vens.); vé te sins (Søvind s.);
= rgsm. ; han var bleven bedre til sinds
end sidst, Kr. V, 229, o : blevet i bedre
humør; han æ ve æn hyw sin (vestj.),
O: overmodig el. vred; hon ær et tve æ
seh te 9d ænno’ (hun har endnu ikke
besluttet sig til det (Thy); han fik hende dog
ved sind, Kr. VIII. 41.74, o: fik hende
til det ; han æ ve syw sen jæn date (Vi-
20 borg), Sgr. III. 91. .S28; den vægelsindede
er we syw sen, de stån haA pejsdr (Ag-
ger), der kan tilfojes: o ve de åpn, de
ståfi han knap9r hans båws (vestj.) ; el. han
hår syw sin ow9r æn dattræ (vestj.); Iis9
man9 hwdd9r, lis9 man9 sin, lis9 man9
pøls, tøs (to gange) såman9 pin (vestj.);
hon æ we tic sej, m9n hon trer øw9r 9
dértréj (Vens.); „hqj er ene léii9 we e
sqj ej di hdUr i huj bdj9n we én pøls",
Grb. 231.33, han er ikke længere ved ét
sind, end de holder en hund bundet ved
en pølse; han hår ås9 hans sen, lisom
Kræn Smes dråqi (andrik), — æn unl
dræk æ hons (Thy); jfr. Aasen, sinn itk.,
htsk sinn; se ilter; kjællinge-, kvinde-,
om-.
2. sind, no. -sejs, -sis, -sens (Vens.)
;
f. eks. fisis-, fis9ns-, fisejstyw = 80; jfr.
Aasen, sinn; isl. sinn el. sinni itk., gang,
*otid, stund; se talordene: tresindstyve, lialv-
fjersindstyve, firsindstyve, halvfemsindstyve,
nisindstyve, tisindstyve; kan vel enkelte
gange af gamle høres: de får gå få de
hær sin (vestslesv.) ; se 1 . sinde, tøs ; der-
somen-, få-.
1. sinde, no. se 2. sind, -sindenstid
;
forend-, hver-, hvisomen-, ingen-, nogen-,
nåren-, somme-.
2. sinde, uo. i udtr. som: de sin9t
60 han sæ g (vestj.), betænkte han sig på;
han si^r sæ, han betænker sig, trækker
sig tilbage,
sindelag, no, sin9law (D., Søv. s.);
semlaw (Agger) ; sejlair é best: -9 (Vens.)
;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
