Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sjæl—sjælsot 215
Kr. Sagn II. 286. 157; — mens heksen
ligger sanseløs, ei* sjælen på vandring,
se J. K. 419. 97, heks I. 581. 5, se Fritzn.^-
hamr; endvidere kan henvises til Snorre,
YngUngesaga k. 7, hvor der fortælles om
Odin: stundom lå kroppen som sovende
el. død, men han var da fugl el. dyr,
Msk el. orm, og drog en kort stund til
fjerne lande; Grb. 149.45 om Finlappen:
^åj9n wa ræst utc å kråpi å øto9 bjcers io
d ddl, ØIV9 Iqj å strqj^, jfr. henvisningerne
under: Finlap, jfr. Arnason 1.560, Bjerge
Aarb. IV. 99, Faye s. 64 anm., Urdsbr.V.
134, Strackerj. I. 378 a. b., Wolf N. S.
343.250, Harl. «& Wilk., Lancash. Folkl.
s. 105, Grimm, Myth.^- 1031, Lang, Myth,
Rit. & Rel. I. 48, Hartl. Science s. 334,
Ralston, Songs 1 17 ned., Krauss, Hexen-
sagen s. 29 b; troldens sjæl, hjærte, liv
findes udenfor ham i æventyret, se hen- 20
visn. und. hjærte 1.631.17; i ævent. om den
taknemmelige døde, følger den dødes sj-
i menneskeskikkelse sin velgorer, se hen-
visn, und. 2. død 1. 228.11 flg., lig 4 12.5; St.
Peder kommer med to sjæleflokke, nogle
har en slange, andre en stjærne i hjærtet,
Arne s. 32 ; hellere to sjæle til helvede
end at hendes born skal mangle brød,
ønsker konen, Kr. IV. 110. 150; fanden
får to sjæle for en, Kr. V. 221, Registr.sn
nr. 57, jfr. Nicol. Nordl. IV. 44; livet er
forlist, men sjælen frelst, Kr. IV. 198.276;
i en besværgelse: ligeså stille som det
dyr står for dig, ligeså stille skal din s-
brænde i helvede, Kr. IV. 229. 323, jfr.
113.153, Sagn IV. 312.03; sjæle, der
hverken hører himmerig el. helvede til,
skal til Naboskrog (s. d.), Thiele Overtro
nr. 696; nisse steger sjæle i det smor,
han får i grød, se Kr. Sagn II. 79. 150;40
har fået 7 sjæle, Asbj. III. 370, Weinh.
Volksk. VIII. 268 ; i sagn er det et alm.
træk, at msker sælger deres s- til djæ-
velen mod at opnå noget, jfr. Folkebogen
Faust, Nyerup Morskabsl. 183; legenden
om Theofilus, Gering II. nr. 48, s. 133;
jfr. Thiele II. 81. 84, Kr. IX. 223, jfr. Arnås.
I. 486, Strackerj. I. 266. 204. 278 n, Kuhn,
M. S. 1 5 1 . 2 1 7,W^olf N. S. 283. 432. 358. 359.
551.454.455.459, Ndl. Volksk. II. 178. 180, 60
Heppe-Soldan I. 164, Grimm, Myth. 2- 514.
958, Folk). Journ. V. 99 (Cornwall), Mélus.
V. 91 (Frankr.); tim.: han ce liså nyw
dm æn ør (el. skæhri) sdm famn dm
<m siøl, Sgr. II. 108. 498 (Fly, Fjends h.);
alm. om sj-, se Tylor Anf. I. 411 flg.,
Bastian, Die Seele 1868; Wuttke regist.,
Strackerj. II. 67.340. 114.413, GrimraMyth.^-
786 flg., jfr. 2. død, fanden, frimurer, fri-
skytte, gjenfærd, -ganger, -kalding; hel-
vede, himmerig, hvirvelvind, lig, salig,
selvmorder, skat, skygge, spøgelse, særk.
— 2) svommeblæren i sild; når man
æder „sjælen" af den første sild, man
får i året, skal man ikke få kolden det
år, Kr. IV. 361. 154; se sildesjæl, silde-
mand, sun; jfr. Aasen saal, isl. sål, sv.
sjal; se min-, moders-.
sjælden, bio. sjæhn (D.); sjaUn
(Testrup, Hundsl. s. , Almind v. Viborg,
Mors, Thy, Vens.) ; sjal (Løgstør) ; sjohn
(Sem, Bradr., Åbenrå, Andst); sjoUn (Ang.);
sjdhn (Sundev.); sjåhn (Lindk.); sjdhn
(N. Sams) ; sjéhn (S. Sams) ; = rgsm.
;
9 sjahn søn; de æ så sjaUnt; 9n sjaUn
gu kun (Vens.); æn sjéhn gdfi (Søvind);
de æ nyt, sdm sjahn ski9r, te gam9l hæjst
for føl (Mors); jfr. isl. sjaldan, Aasen
sjeldan, htsk selten; se sælsom.
sjældenglad, no, om den utilfredse
siges: haj æ nåk frå Sjahngld (Vens.).
sjældenhed, no. sjæhnhipd (Andst)
;
sjæhnhid (Agger); sjéhnhei æn (Søvind);
= rgsm.; de hør te sjalhed9n å fo ham
d sij (Løgstør).
sjælegave, no. sælgaw glds (Mors)
;
gave af en døende, se i viserne Sgr. I.
5.14, II. 11.8, VL 19.38, XII. 103.237,
Kr. I. 263. 19, Gr. Gi. d. M. I. 23. 32, DgF.
U. nr. 84 s. 409. 35; ko II. 240. 10 b, ræv
m. 113.2b, stud.
sjæleglad, to. sjæhglaj (Søvind s.);
sjæhglå (Agger, D.); = rgsm.
sjælesørger, no. Aggerbo skal give
s- ^/s af strandingsgods, se Kr. VI. 248. 38,
jfr. Sgr. X. 226. 30.
sjælhund, no. se sælhund.
Sjælland, no. Sælan (vestj., vist alm.);
Sællqj; i Sællæj9r; sællqjsk (Vens.);
øen Sælland; deraf Sælænar; Sjælan cer
et skit leh Ian, fd di9r fo di et fdr et,
Sgr. II. 90. 437, se 2. Fyn ; Jyden siger
:
,du er fra S-, du er så begjærlig*, Kr.
IX. 95. 15; navnet stammer efter dr. Niel-
sens mening fra ,sæ", sø og »land"; gldsk
form fra 11. årh. Seland se U. Bl. I. 169.
sjælsom, bio. se sælsom.
sjælsot, no. se solsort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
