Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216 sjælstyrj e —skabe
sjælstyrje, no. sjælstyra æn -r (D.)
;
skælstyr æn -9r (Lønb.); stør, en fisk,
accipenser sturio; udtalen forekommer
mig vaklende: sælstyr, sjælsdyr; den
sidste del af ordet synes utvivlsomt at
være nrsk styrja, er den første del sæl
(-hund)? jfr. Kalk. størie.
sjæsk, no. eller sjæsker, navn på en
fugl, som nævnes recurvirostra quosetta;
sj. (Mors), Mb.
sjo, no. se sø.
sjokn, to. se søgn.
sjøl, uo. se søle.
sjømodig, to. se sørgmodig.
sjøn, no. uo. se syn, syne, synne.
sjøng, uo. se synge.
sjønnest, no. se synnest.
sjønsk, to. se synsk.
sjønt, tf. se synet.
sjov, no. se sjov, sø.
sjovdog, no. uo. se sødug, -dugge.
sjove, uo. se sjove.
sjå, no. se sø.
sjålen, bio. se sjælden.
ska, uo. ft. se skjære.
1. skab, no. skab é best. -3 (Vens.);
skav (Vejr.) ; skab (Mors) ; skaf de (Ager-
skov, Bradr.); skeden om hingstens avle-
lem; avlelemmet selv (Bradr.), ligeså
(Fjolde) ; = rgsm. ; et stykke bohave til
at gæmme noget i; lisom do’ vel, betø
man, mæn hær skal æ skaf stg (vestj.);
jfr. Mejb. s. 85 om de forskellige skikke
i Sverig m. h. t. skabets plads i huset
;
æn skåbful klæisr (Agger); fuld mand
pisser i skabet, Kr. Alm.^III. 83.21.22;
tim.: ,han troede, te a skulde have
gået i æ skab til æ døde mus", el. „til
10 det røgede kjød", Kr. Ordspr. s. 279, o:
være død; Skafføgård har navn af skab,
skåret i et træ, Kr. Sagn III. 280.79;
s- knirker mod storm, Kr. Sagn II. 556. 308,
se møbel; jfr. Aasen skaap itk., sv. skåp,
mnt. schap; bog-, ege-, *flue-, glas-,
hjorne-, hænge-, ildings-, kande-, *kjøk-
ken-, klæde-, mad-, penge-, vrå-, væg-.
5. skab, no. skab é (Vens.); skab de
(Agger); skab, skav el. skav (Søvind s.);
20 en hudsygdom, fnat (s. d.); „gamøl skab
hr ene nlm å dryw’^ , Grb. 234. 104, gam-
melt skab er ikke nemt at fordrive; råd
for skab hos heste, Kr. Sagn VII. 464.05;
præst sporger dreng: „kan du sige mig
noget om ægteskabet?" denne svarede:
„a cej9 bådd øqskab å forskab, mdu kkt9
skab, de ma da we famn te skab" (Vens.)
;
overtro derom se Amins. IV. 95 dets op-
rind. Folkl. II. 49 (Finner); jfr. Aasen,
S. Hald h., hvor det også skal betyde so skabb itk., eng. scab, lat. scabies; svæld.
hoppens vagina, J. S. VIII. 274, jfr. isl. skop.
2. skab, no. skav æn (D.); skav æn
(Agersk.); fagon, skikkelsen, æn hår dæn
sånt skav som æn spå (D.).
3. skab, no. -skab (Vens.); -skav
(vestj., alm.); -skop (Ang.), se byskop.
Hag.; æn el. e: é broeskab, æ,n kldqskab
(Vens.); alm. afledningsendelse, Aasen,
isl. -skap, beskaffenhed ; htsk -schaft ;
jfr.
skabagtig, to. skabakti (Vens.); =
rgsm.
skabe, uo.
skab -dr skabt skabt (Vens.);
skab -9r skabt skabt (Agger);
skav -9r skavt skaft (D., Andst)
;
skob -9 -t skobt (Søvind s., glds); el.
skab -9 -t skabt;
skav -9 skaft skaft (Elsted). —
2. skab; se arrig-, -baldre-, band-, bekjendt-, 40 1) frembringe; wå hær skåv9r åhr æn
bo-, borger-, broder-, bullen-, djævel.,
doven-, drukken-,’ dår-, egen-, fadder-,
familie-, fanden-, fangen-, fjend-, for-
stander-, frynt-, fælles-, færden-, følge-,
gal-, gemen-, gjerrig-, hellig-, kjend-,
kjælen-, klog-, kund-, loven-, lådden-,
mand-, mild-, mo-, mod-, mor-, nabo-,
ond-, regn-, ro-, sel-, slægt-, svoger-,
tro-, ven-, viden-, vid-, vild-, vred-, vært-,
ægte-.
4. skab, no. skab h hest. -9 flt. skab
(Vens.); skav æn skav (D.); skav et skav
(Søvind s.); skab æn skab (Agger); skaf
et skaf (Sundeved, Ang.); sab et sgb
mo’h, ud9n han skåv9r brø te 9n (Andst),
el. han skåv9r et bon, ud9n han åw skå-
V9r mad (D.), somme siger båws (vestj.);
haj ddwnø hwa da. Gu læ skab (Vens.);
de æ gåt alt, va guj har skaft, sånær
som 9n tint9r9 so å 9n uh kun (Brandr.).
— 2) tildanne til en vis skikkelse; han
ka et skav 9r år9nliq (vestj.), om en
skrædder, o: sætte ordentlig fagon på,
50 = skaf æn fcu9l (Bradr.) ; han skaber sig
i et svin, Kr. V. 280; hun skabte sig i
en bygkjærne, Kr. VI. 194, o: skabte sig
om til; hqj æ som skabt te 9 (Vens.). —
3) skav -9 -t skåvt (Elted); opfører sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
