Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skoh5jtid—skoldet 291
gro å kam dp få de hre dér’^, Grb.
9. 53.
skohojtid, no. På bryllupsdagen sø-
ger en af bydemændene eller opvarterne
at stjæle en sko fra bruden eller brud-
gommen og da at gemme den så godt,
at ejeren ikke kan finde den. For nu at
få sin sko igen, må han da love alle
dem, der gor opvartning ved bryllups-
gildet, at gdre et gilde for dem næst-
kommende sondag, og dette lag får da
navn af „ skohotte ", o: skogilde (S.Ho),
Hojskolebladet 1884, nr. 101 s. 373;
se sko.
skoi, no. se skode.
skoing, no. mager gård, J, Saml. III.
120 ned. (Vens.), er vist forsøg på at
skrive skank (se skank 4) med Vendelbo
udtale.
skoj, no. skdj æn -9r (Fanø); en
fisk, skrubbe, platessa fiesus.
skojdager, no. se skuddagger.
skeje, uo. se 3. skaje, skodde, skade.
skojemoje, no. se skuddermudder.
skok, no. se skunk, skygge.
skok, no. skak æn skak (D., vestj.);
skak i best. -i flt. skak (Vens.) ; skak æn
-9r (Agersk.); skåak æn skåksr (Bradr.).
1) 6 neg, der sættes sammen to og to
og stilles i rad på ageren (Bradr., Ager-
skov); 12 neg, der stilles i rad mod
hinanden, 5 skokke = 1 trave (Andst,
D.); æ råw leTc9r sæ i skåsk (Bradr.),
rugen lægger sig i leje, ikke til en, men
til flere sider; se 3. lund, avn, sæt; jfr.
schock, Sch. Lubb. IV. 107.34; i Weser-
dalen ved Rinteln =12 neg. — 2) et
mål for røde lerpotter, der sælges læsse-
vis og skokkevis, således at et læs er
10 skokke, en skok 30 sæt, Nyrop, Dsk
Pottemageri s. 26; jfr. Kr. Alm.^- V. 8. 11
(Sorring v. Laven). — 3) et tal = 3 snese
;
dt prejst . . . skal ha i skak béiqsr, Grb.
198. 13; jfr. htsk schock = 60 stykker;
mnt. schock, Sch. Liibb., hob, dynge.
skokasse, no. skukas æn (D.); kas-
sen, hvori smeden har sit beslagtoj; se
skostol.
skokke, uo.
skak -ar -9t (Andst, Malt); i
skå9k skåk9r skåk9t (Agersk., Bradr.,
Ang.)
;
sætte i skok (s. d.).
skokkefugl, no. se kokkefugl.
skokker, no, flt. skåk9r best. -9n
(Vens.) ; = skunk (s, d,) ; dær æ tow
cywUrpr fahn nir i skåk9rn.
skokled, no, skåkléj et -léj (Agersk.)
;
afstanden mellem de enkelte skokke på
marken.
skokrive, uo. skåkryw æn -9 (Sunde-
ved) ; stubrive ;
jfr. harke.
skoksted, no. skåkstæj æn (Andst)
;
stedet på marken, hvor skokkerne står.
skol, no. se skål.
skoldbaj , no. skolbaj æn (Støvr.)
;
flad kage af dej, bages i ovnsmundingen
mens ovnen varmes, se Kr, Sagn I. 99. 384,
= skoldkage,
1. skolde, no. skol æn -»r (Varde,
Malt, Ribe, vestslesv, , Agersk.); et træ,
bævreæsk, populus tremula; „snjold", J. T.
s. 181, må dog sagtens være skrive- el.
trykfejl for skol el. lign.; „skolie", J. T.
119, enebær, juniperus communis L.,
syd og øst for Ålborg.
2. skolde, uo.
skol -9r -9t -9t (D. , vestj. , Agersk.,
Bradr., Søvind s., N.Sams);
skdl, skoh el. skbh, skdl skol (Elst.)
;
tf. skol (Vejr.);
skol -9r skol skdl (Lild s., Agger);
skdl -ar -c skdlc (Vens.)
;
skdl -9r -dt (Støvr. h,). —
1) = rgsm ; a skol min biøn o æn gryd-
ful koqhjéd wdn (Lild s.) ; skol æn gris
(Søvind s.); hon æ så su9lbræn, te hon
æ ræn skål i hendr anseqt; di su9t myjrar
skdhr ejt; a bløw skol o nahr; nahr
skohr ejt dæn hær mån9d (Lild s.), det
sidste eksempel er en tvetydighed: de
brænder ikke måneden, men nok msker;
også: æ suml skohr æ byq (Vejr.),
svider byggen; vaske garn el. toj i fiske-
suppe el. i varmt vand med sæbe (Thy).
— 2) koge, om mælk ; a ær we å skdl
nøj mjélk (Lild s.); skol mjælk (Mors,
Thy); skdlc mjælk (glds. Vens.); skdl
mjélk å sejt9 el. grdw sopar (Lild s.),
kogt mælk og sigte- eller rugbrøds tær-
ninger, o: mælk og brød; skål mjælk o
pøls (Agger), er en ret for kræsne ; men
:
koqdd él (Mors); jfr. Aasen skaalda, isl.
skålda, eng. scald, også i betydn. af koge
;
fr, échauder, it, scaldare, lat. excaldare,
calidus to. varm; „scald the milk", Harl.
Fairy T. s, 100; se vælde.
-skoldet, tf. se rød-, vand-,
ly*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
