Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 -skolding—skole
-skolding, no. se gron-.
skoldkage, no. skdlkåq æn -kaq9r
(Thy, Mors, S. Hald h.) ; flt. kaq,9r (Ag-
ger) ; skdlkaq æn best. -»n flt. -9r (Vens.)
;
en flad kage, som bages foran i ovnen
på dens arne, for ilden er taget ud, til
bornene i huset (S. Hald h.) ;
ganske fladt
brød, så tyndt som muligt, bages i
ovnen men kan også bages i en pande;
fattige folk bagte det daglig forhen (Mors) ; lo
skdlkaqøn bgqøs i dni å lawss å fijn
Mhr ås9 grbw dej d ene dnc (Vens.),
en flad kage af rugmel, der bagtes på
æmmer i skorstenen; brugtes i ældre tid
ofte , når brød slap op el. man havde
langt til mølle el. for uvejr ej kunde
komme der (Vind s.) ;
jfr. Sgr. V. 57. 464
(Fyn), se ildkage, klapkage, vakke; i
Grinderslev v. Skive bagtes således „rogn-
kager" (s. d.) i asken; a behomr et di^o
skdlkaqsr, fur a hå sidl båqsd hrø (Mors),
O: jeg behøver ikke din hjælp; da han
nu kommer om på den samme side af
hojen, da lå der en skoldkage, som var
baget, Kr. VII. 3, også Sønderj. ; spøgende
om en kokasse (Thy); Aggerboen for-
tærer kokasse for sk-, Kr. Molboh. 101.318;
se skronni.
skoldkoge, uo. skålkgq -9r -9d -9d
(Thy); spilkoge.
skoldkopper, no. skolkåpø flt. (Sø-
vind s.); skdlkåpør (Agger); en hudsyg-
dom, variceller.
skold-ond, to. [skdlunj; ,hans kuben
wa hielt skolluhn imo Jens", Gillsj, 35, o:
gnaven for alvor.
skold-rage, no. skolråq æn (Lem-
vig) ; striber på marken med sten-under-
grund, hvor kornet forbrænder i solheden,
se brandkile.
1. skole, no. skul æn best. akdl el,
skwdl flt. skuhr (Vens.); skuw9l æn -9r
(D., vestj., Agger, Støvr.); skoml æn -9
(Søvind s.); skoal æn -9r (Fjolde); =
rgsm. ; go té skow9l el. i skow9l (Søv. s.)
;
scet i skuw9l, hål sk-, tæj i skuw9l;
drek æ skuml åp (vestj.): en fest i
gamle dage, vel her og der beholdt
endnu, ved vinterskolens ophør. Det var
i den tid, vi havde omgangskole, at det 60
var skik at „drikke skolen op", skolen
var omkring i gårdene og hvert sted var
vi en uge ad gangen. Den sidste dag
fik vi gerne vafler eller æbleskiver; men
det var dog først rigtig gilde, når vi
skulde til at opdrikke skolen; det fandt
sted den dag, da vinterskolen ophørte.
Vi gav hver et lille indskud af penge,
og derfor blev der købt en potte mjød.
Hjemmefra fik vi bedre mellemmad, og
folkene i den gård, hvori skolen var den
sidste dag, og hvor vi altså skulde op-
drikke den, gav os vafler, dersom de
havde et vaffeljærn , ellers æbleskiver.
Skolemesteren drak naturligvis med os,
og når mjøden var opdrukken, skulde vi
lege, danse el. more os på andre måder;
vi anstillede os så gerne, som vi var
blevne rusende, og mange af drengene
blev det også i virkeligheden; thi mjøden
var gerne gammel. Hen på eftermiddagen
skulde vi hjem, men først hen til fol-
kene i gården og takke dem for god
beværtning, og takke læreren og tage
afsked med ham for den vinter. Hertil
benyttedes ofte en gammel remse eller
visestump som er glemt, Sgr. V. 173.20,
(fra S. Omme s. omtr. 1825). Skolen va-
rede fra Mortensdag til Pæjersdag, se
Kr, AlmueUv I. 22. 56, festen er nu hen-
lagt til fastelavnsmandag; læreren med-
fører brændevin til de voksne, som kom-
mer (Lonb. s.), jfr. skolehojtid; det er
sagtens den samme fest, som andre ste-
der holdes Thomasdag (s. d.); om den
glds skole, se Fb. Bondeliv s. 230. 312.
315 ;
jfr. V^igstr. Folkseder s. 52, Stolt,
Opt.s. 106, Mejborg Slesv.Bønderg. s. 128,
Kr. Alm. VI. 235 nr. 15, sign „Gregorius-
festen", 12. Marts, en forårsfest, Meyer
Vlk. 131, Bad. Vlksl. 110; endnu kan
henvises til skind III. 259. 6b; sk- i kir-
ken, lærerens seng over våbenhuset, Kr.
Alm. VI. 243.614; jfr. endnu Bergh IV. 23,
Segner 74; se æsel; en „kongens skole",
Kr. IX. 248. 87, en af Fredr. IV’s skoler?
„få born til at gå af skole", no læv9r æ
bon a æ skol (vestslesv.) : et stykke gråt
papir antændes, gnisterne, der kommer
og går, er bornene; den sidste er skole-
mesteren, som lukker doren (Thy, alm.);
jfr. Dania II. 65. 184. 349, III. 104. 375,
sign Rochh. D. GI. I. 165: „die letzten
laufen aus der Kirche heim"; ital. „le mo-
nachine vanno a letto"; Pitré Usi IV. 437,
Suffolk Folkl. 154; alm. er, at born leger
skole, en er lærer, de andre elever, jfr.
Rivista II. 71; trolddomsskole, se sorte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
