Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
at fylde hovedpude med humle (s. d.),
Kr.Alm.®- III. 68.64; — man sov i ældre
tid nøgen (s. d.) ;
jfr. Krist. Alm. ^-
III.
54. 63.75.78; man skal altid sove på ryg-
gen eller på hojre side; lige så mange
timer man sover på venstre side, lige så
mange dage korter man sit liv, JK. 356. 1062
— myrde ved at hælde sovende smæl
tet bly i mund el. øre, Kr. Alm. V. 190
jfr. Strackerj. I. 159. 211, Gering II. 10
Mélus. IV. 16; sign hælde hed grød i
mund, Strackerj. I. 168. 170. 189; — et
barn, som er bleven døbt, skal sove i
kristentojet efter hjemkomsten, se Kr. IV.
350. 37, Sgr. IV. 132. 353; jfr. Sm. Medd.
II. 48, Rååf I. 124; ved visse sygdomme
skal patienten sove i et ligklæde, se Gr.
GI. d. M. II. 109.84 (Falster); — den, der
sover med åbne ojne, skal drukne, Kr.
Kr. V. 108, VII. 349, Ævent. s. 279. 332,
III. 291, Efterslæt s. 142, jfr. Asbj. II. 16.
162, Bergh I. 16, Arnås. II. 340, Wigstr.
I. 259, Gedersch. 1 1 5, Grimm K. M. nr. 88.
113. 117. 193, Gonzenb. I. 291, Ndl.
Volksk. VIII. 145, Magyar T. s. 105, Gurtin
Myths s. 60, Folkl. IV. 191, Rivista I. 681
;
i en anden æventyrgruppe køber tiggeren
sig ret til at sove for pigens dor, på
10 sengestokken, i hendes seng, se Gr. Æv.
III. 62, GI. d. M. III. 4 flg., Kr. Æv. III. 147;
jfr. Wigstr. Sagor s. 38, Nordl. Sagor 6,
Arnås. II. 346 ; — sjælen kan gå på van-
dring langt borte under sovnen, se Kr,
Sagn II. 271 nr. 5, sjæl 214.7, mus
631.16; derfor må man vogte sig for at
kalde på sovende, Rivista I. 930; magiske
midler til at fremtrylle sovn, se tyvelys,
synål, sovnprønne; — den, som sover på
IV. 390.485, Alm.2- III. 72. 12. 13, 110.97; 20 hoj, flyttes el. mishandles af hojens be
jfr. Nyland IV. 139; — man kan bringe
en sovende til at tale ved magiske ord,
J. Saml. IV. 145.81 ; ved et ugle- el. stære-
hoved, Amins. VIII. 117. 118; el. ved at
sporge ham, idet man kniber ham i den
store tå (s. d.), Kr. IV. 376. 327, Alm.«-
III. 69.71, jfr. Urquell I. 47,8 (Østpreus.),
IV, 95,52.53 (jødisk); — hugorm, se I,
666, 38 a, kryber ind gennem sovendes
boere, Kr. Sagn I. 391.70 flg. 77. 402,12,
II. 16. 60, jfr. DgF. nr. 46; sover man på
Knivehoj, vågner man ikke, se Kr. VIII.
63. 122 ; sover man på ubeboet sted og
vågner syg, har man sovet de usynlige
for nær, Folkev. VIII, 451.6; — jomfruen
dysser ridderen i sovn ved sovnruner,
se DgF. II. 337, 111. 844, jfr. Liebr. Volksk.
190, Pitré Arch. 1. 268, Nyrop, Oldfr.
mund, jfr. Folkev. XI, 455,286, Nyland so Heltedigtn.78anm.,Paton,Arth. Romances
IV. 102, Am. Folkl. VII. 30; ligeså firben,
Kr, Sagn II, 221. 176. 77, se snog 111. 436.6,
stålorm ; — man skal sove, for man for-
tæller huldresyn, ellers syg, Søegd 105, se
lys 482.19 ; — i et ævent. en besværg. : »sow
jet yw, sovp to ywn, sow ål ywn !
" , J. M. 1 8
;
jfr. Gr. K. M. nr. 130; sign Z. f, M, IV. 21,
Hermes Argosdræberen Preller, Gr. Myth,^-
I, 304; — i middagsstunden sov alle i
208 m, henv. ; — efter kamp med drage
sover ridder og dyr, jfr. Registr, nr, 3,
Gr. K, M. nr, 60 ; — helten sover hos trold-
kvindens døtre, skifter mærkerne (s, 2, m-),
Arnås. II. 443 ; — sangeren bæres sovende
til Eisenach af ånder, Gr. Sagen II. 300
;
Heinr. Lowe, Gr. Sagen II. 218; Hellig
Anders, Thiele I. 326; — s- på grund
af trolddom, Kr. Alm. V, 182. 64, jfr. Ar-
slottet, mens helten går ind til den so- *o nas. II. 432. 436, Mabin, 353, Mélus, III,
vende pige, f. eks, Sgr, XII. 168, Kr. V.
155. 195. 183. 198, Æventyr 265, III.
130. 174. 238, Nyerup Morskabsl. 230;
jfr. Gr. Registr. nr. 13, Bergh I. 25, Se-
gerst. 53, Grimm K. M. nr. 57, Z. f. M.
II. 391, P. Volksk. IV. 68, Knoop Pm, 227,
Tråd. pop, III. 563. 565, Curtin, Myths
s. 105, Pers. III. 13; — i en række ævent.,
der vel mest hører til Amor Psyche grup-
495, Bran I. 153, 190; derved mistes
møde med helt el, heltinde, se Gr. K.M.
nr. 93. 134, P. Volksk. II. 6, Bran II. 52,
Rivista I. 591; se sovntorn; — heltens
trylleband løses, når kongedatter vil sove
hos ham, se Arnås. II. 344 ned. 397. 451,
jfr, Gr, K, M. nr.l, Magyar T. 224. 404 anm.;
— få varsel i sovne, ved drom, se
Helligtrekongersdag, kjæreste II. 153.3 b,
pen, får heltinden lov til at sove om so jfr, tyv, Kr, Sagn VI, 367, 57; Harald Hår-
natten hos brudgommen istedelfor bruden
;
det er hende umuligt at vække ham, da
han har modtaget en sovedrik, se Gr,
GI. d. M. U, 42, Ævent. III. 1 19, J, K. s, 300,
fagers fader søger drom ved at sove i
svinesti, se Snorre 34, 62, Gorm Jomsv, S,
k, 2, Muller Saxo 469. 10 flg. ;
jfr. sove i
fremmed hus og tælle vinduesruderne i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
