Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sove—spad 473
sit sovekammer, så opfyldes ens dr6m,
se Thiele Overtro nr. 195, Kr. Alm> III.
155.80.81, Hazel. VIII. 73 (Norge), Am.
Folkl.V. 242, jfr. seng; på sted, hvor hus
skal bygges, Daae I. 28, II. 107; på Tusse-
lioje, Sætersdal, Hansen, Arch. f. Skolev.
(1800), II. 360, Moe Saml. Skr. II. 146,
på Svarvanute, Søegd 53 ; på holm i elv,
Sande II. 217; på ni slags blomster mid-
sommersnat, Rååf 106, Lindh. Lappb. 72,
Wigstr. FS. 372. 06, se St. Hansdag III.
161.8a; sovn i et rum, hvor ingen for
har sovet til varsel, FbJ. II. 128 flg.; jfr.
tempelsovn i oldtid, Maury Magie 238,
Pf. GE. 444, Ndl.Volksk. VIII. 219, Meyer
Abergl. 93 ; Psyche, „Wahrsagung" i re-
gistr.; Schm. Volksl. 77, Tylor, Anf. II.
121, Folkl. VII. 203, Gr. Myth.«- 1132;
sign Henzen, Traume s. 51, W^h. Vlk.
IX. 195; drikke af kilde (119.35), sove på
grav til lægedom, Kr. Sagn III. 222.21;
s- efter at have spist salt, dromme om
kæreste, se III. 148.22 b; — kongedatter
som sover. Tornerose, Gr. K. M. nr. 50,
jfr. Schm. March. 77, Letterst. II. 274;
smstilles med Sigrdrifum. indledn. og Vol-
sunga S. k. 20; — den døde på kirke-
gården sporges: „sover du?" og svarer:
Ja, sødelig", Kr. Sagn II. 312.259, V.
226. 819; el. „til dommedag", Kr. Sagn
II. 289. 170; sovn = død, se Kohl. Kl. Schr.
1. 555 flg. ; Jerusalems skomager må sove
hvert 100de år, Kr. Sagn 11.268.86; jfr.
Aasen sova, isl. sofa, se 3. gabe, Jakob,
klippe, nikke, Ole Lukoje, seng, 3. snorke,
spilke, no., stage, no., sværd, syvsover,
sovn; rud-, snork-, snu-.
sovebas, no. såwhas æn (S. Ho.),
vertshusholder for søfolk.
sovebræmse, no. såwbrcems æn -9r
(Mds. h.), en bræmse, mulig chrysops
cæcutiens ;
jfr. anderser, hængeast.
sovedrik, no. sdipdrøk æn (Søvind,
glds); = rgsm. ; i ævent.,se sove III. 472.54.
sovedråber, no. såwdrcmr flt. (D.),
dm. navn til alle slags søvndyssende
midler, måske også til et glas toddy
inden sengetid.
sovehjærte, no. i udtr. : ha é gåt
sdwhjgt (Vens.); — rgsm.
sovekammer, no. såwkarrar æn =
flt. (Thy, Agger, vestj.; D.); itk. best.
sdwkam9r9 (Vens.); sdwkamd æn -karnr9
(Sundev.); — rgsm.
sovekrog, no. såwkrdqihesi. (yens.),
den hyrde, som får køerne sidst ud St.
Hansdags morgen ; se lopled, Sant Hans’s
forjager.
sovekuller, no. såwkuhr (S. Hald),
en hestesygdom.
-sover, no. se syv-.
sovesukker, no. lægemiddel, udle-
veres electuar. theriacale (Peters.).
-sovet, tf. se u-, ud-.
sovl, no. se sul; sovn, no. se sogn.
sovn, to. sown (Vejr., vestj.); grund-
betydn. synes at måtte være: fugtig; s-
jordsmon. Mb.; frisk brød er Icon sown
(Herning), el. så sown o så rår (Hmr.),
så blødt (fugtigt) og rart ; modsat tort
;
også vejret kan være s-, når solen ikke
brænder.
sovne, uo. i udtr. om brød, der ta-
20 ges ud af ovnen: de er sowntas (Safl.),
o: afkølede, måske torrede, ved fordamp-
ning, se gulvsonet.
Sovren, no. se Soren.
sovs, no. såm el. sos de (Agger)
;
sos best. -9t (Søvind s.) ; saws (Åbenrå)
;
= rgsm. ; ræk mæ æ saws! (Åbenrå);
alm. bruges : dyppelse (s. d.) ; æn sgsskol,
-kan (Søvind s.), sauceskål, -kande; jfr.
fr. sauce, mlat. salsa, sign htsk salse,
30 sauce; se makke-, senneps-, tobaks-.
sovsekande, no. soskan æn (Hmr.),
svampdåsen på en pibe; jfr. oskande,
sloddertrunte.
Sovstrup, no. i udtr. : ræjs te Såw-
strup (Vejle, D.), forblommet ord, o : gå
hen at sove, III. 47 1 .3 b ;
jfr. Sgr. 1. 1 57.635,
III. 57; jfr. Kolding, Krymp, Mavestrup,
Spralderup; sign udtr. om at dø, Ndl.
Volksk. IV. 14.
soøg, no. sdwøq et (Lisbj.Terp.), uren-
lig og uordentlig kvinde.
spad, no. spaj de (Andst, Agersk.
;
vestslesv. , vistn. glds; Sundev., Valsb.,
Bradr.); spad de (Hundslund s.). — 1)
vand hvori kød er kogt, æ køå æ de
hæst, mæn æ spaj ær å nåw9 var (Andst)
;
salt kødsuppe (Mellemslesv.) ; de ær æn
gram spaj, få de æ halt vaA å halt a
æ kæl (vestslesv.); også fig. : han gør
50 sd moj spaj ar 9t, kogte så stor en
suppe på det; æ ska låw får, de gir
spaj (vestsl.), kan siges, når det regner
stærkt; se gase-, mad-, rødder-. — 2)
lud, hvori klæder byges, el. hvori garn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
