Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
476 spand—spanne
II. 242,56; spel i spån (vestj.): man
kaster en mønt, så den skal falde i sp-;
jfr. Krist. Borner. 564; klodsede, store
stovler kaldes spån (Agger); gåde: hoslt
i hoslt, var æ de? Fb. Fr. H. 148.60;
jfr. Urquell III. 326. 15, svar: spand i
brønd ;
jfr. Aasen isl. spann , itk. ; mnt.
spån, Sch. Liibb. ; se spejle; barsel-,
brand-, bøgle-, fløde-, hanke-, kalve-, kilde-,
knav-, malke-, mælke-, pumpe-, sprojte-,
støbe-, svine-, vand-, øse-, åg-.
2. spand, no. spqi é (Vens.); så
langt, som der kan spændes med fing-
rene, i en gåde : hwa ær et viør eé æn
spaå? Sgr. IX. 48. 191.
spande, uo. spc^j -9r spahc spanc
(Vens.), spænde med fingrene; jfr. Aasen
spanna, det samme ; htsk spannen, spænde,
ligeså mnt., Sch. Liibb., se spanne.
spandebred, to. spajbréi (Vens.),
så bred, som kan spændes med fingrene.
Spandetgårdspotte, no. forhen fik
snekastere i Endrup skov (Gram s.), en
Spaftøgårspåt: man kogte øl i en sort
jydepotte, deri blev hældt kanel og skårne,
ristede brødskiver, udrørte æggeblommer,
det blev sødet med sirup og tilsat med
brændevin; de fik det under deres ar-
bejde og de drak det af kummer og
potter; dette traktemente kaldtes en Sp-.
spandfuld , no. spånful æn (D.,
vestj.); spajful i hest. -i flt. -ar (Vens.);
= rgsm.; hint æn spanful wan we æ
hel ! (Agger) ; han tuw et æn spa’hful,
ku han drdwn mæ i æn sTcæful wan
(vestj.), om et hadefuldt sind; i spqjful
wqi, i hil spajful (Vens.).
spandrem, no. spanrem æn (D.),
en rem, skomageren bruger til at holde
sit arbejde fast med; jfr. mnt. spanrem,
Sch. Liibb.
spandremssuppe, no. i tim. : gi jæn
spanremssop mæ stekholt klompar (D.),
o : prygle en , brugt om skomagerens
læredreng.
spang, no. spåy æn spå^ (D., vestj..
Mors) ; flt. spå’^i (Røgen) ; spåi^ æn best.
-9n flt. -9r (Vens. ; Sem, Agersk. ; Ang.)
;
gangbræt, over et vandløb, med rækværk
;
dær ær 9n spåri øwdr g9n (Vens.) ;
„dé
wa ås9 jéj, dé kam øto9r én spåti jéj
awt9n, så liq da haj trer åpå spårpn . . .*,
Grb. 139.11; Spåi^ Krén (Vens.), Kristen
Spang; jfr. Aasen, spong, isl. spong huk..
%
jærnbeslag, lille bro, jfr. Gav. W. II. 151
SV. spang, Rietz 654; V. S. O. spang:
metalprydelse, kvindesmykke , se guld
spangelue; træ.
spangpenge, no. spåripæri flt. (D.),
afgift, der betales for at gå over en spangi
spangtræ, no. spoytræ (Tyrst,,
Vrads h.); — spang.
Spanien, no. = rgsm. ; i æventyrel
10 nævnes en konge i Sp-, Kr. Æv. s. 135;
de rejser til Sp-, Kr. V. 184, Æv. IIL 167!
det var den jomfru fra Spanoiland, Kr,
1.288.3; kommersleg: to går imod hm
anden med tændte lys, A. siger: „kout
gen af Sp- er død!" samtalen fortsættes;
den, som ler, har tabt, se Kr. Borner
193.36. 690.65; jfr. ,sta sodo", Rivisti
L631.
spaniol, no. æ spanio’Ur flt. (Søn-
2oderj.), kaldes altid spanierne, der var
herinde under Napoleons krige; de for-
langer „sibut", Kr. Sagn IV. 71.87, o:
cepolla, løg; Spaniolhullet, Kr. VI. 89.133,
deri er en spansk soldat druknet; jfr.
Kr. Almuel. V. 90. 250 ; efter sagnet har
spanske sørøvere plyndret på Island, se
Arnås. II. 103; jfr. fr. espagnol, lat. hi-
spaniolus.
spank, no. spavik æn (Lindk.), spark,
80 stamp ;
gi æn sp- i æ jurnr.
spanke, uo.
sparik -9r -9t (D., vestj.); spatik -9r -9d
(Agger)
;
spåtik -9r -9 (Vens.);
spatik -9r -9t (Søvind s.);
= rgsm.; også stampe; han gér å spatik9
(Søvind s.) ;
„hqj spåtik9 ås9 nåk så
stro’^k hén imæl di ar", Grb. 15. 21; do
kom9r spayk9n som nåw9 regimæ’nts-
*f>tatnb9r! (Lindk.), om en, der går strunk.
spankulere, uo. spatik9lrJ9r -9r -9d
(Agger); nf. nt. ft. spd^k9UJ9r tf. -lipr
(Vens.), gå og spanke.
1. spanne, uo. spån -9r -t -t (Vens.),
spasere; gå med lange trin.
2. spanne, uo. kun oplyst i enkelte
udtryk: å spån skinbdws9r (Tørslev), o:
brodere, besy med snore (Vens.), om det
er rigtig forstået; de æ spant sam9l
50 (Vens.), syet med lange sting; V. S. O.
spanne, sammensy læder, at spanne skind-
bukser, O: udsy dem med stads; spanna
sv. , Rietz 664, sy overlæderet på sko
[til sålen?] se spande.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
