Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484 sp idsk—spigerborhul
spidsk, to. tilspidset; studene sku
WCB låti ^ smal å spesk tsbgq, fd de
røc9ri ku nætn kom dp te ddm, Skatte-
graveren XI. 63; dæj knyw æ no spesk
(Vens.).
spidskant, no. et arbejdsudtryk : slp
jan i speskant (D.), smedde det i skæv
firkant, som et paralellogram med to
stumpe og to spidse vinkler.
spidske, uo.
speskøn -»r -t nok også: spesk -»r -9
(Vens.);
spejsk -9r -9d -9d (Agger);
spesk -9r -9d (Thy; Lild);
spesk -ør -9t (Støvr. h., Sall.);
gore spids og spidse sammen, se spidse 2
;
spesk tdw æn9r ret saiml (Lild s.) ; dræy^i
slow 9n knuw dpå tyjrd, får hqj ku ene
speskøn a (Vens.); også: han spesksd
ham å mæ æn mælmad (Agger), o : han
fik ikke andet end en m-.
spidskepind, no. speskperi æn (Støvr.),
= spidseknag.
spidskning, no. spejsn9ti el. spejsk-
n9ti æn (Agger), sammenfletning af to
ender, lykke på reb el. tov.
spidskugle, no. speskul æn -kuhr
(D.), = rgsm.
spidslærke, no. speslærk æn (Malt),
snerpet kvinde.
spidsmundet, to. spesmonø (vestj.),
= rgsm.
spidsmus, no. løber sp- over et lem,
visner det, Kr. Sagn IV. 627.46; jfr. II.
225. 203, Sgr. VII. 66. 74. 98, må ej dræ-
bes, Gasl. 52 ; lign. forestillinger i Engl.,
hvor den kaldes shrewmouse, se Grimm
Myth.2- 1 120, Folkl. Rec. I. 42. 132, Folkl.
III. 382, W. Gregor 127, Gh. Notes 12,
Black 159 ;
,1a belette", Mélus I. 351 ned.,
„ musaraigne " , Tr. pop. XIX. 248 ; se an-
germus.
spidsnakke, no. i en stedremse:
„Simmelshusspidsnakk"’,Sgr.VII. 192.790,
Kr. IX. 133.355, Sønder Omme s. (Nor-
vang h.).
spidsning, no. spesnøri æn (vestj.),
arbejdet at spidse (s. d.); stedet på et
stykke reb, hvor det er spidset.
spidsnæset, to. spejsnjæs9 (Agger),
= rgsm.; jfr. næse II. 715. 36a.
spidspuldet, to. spes- el. spejspåU
(Agger), == rgsm.; om en hat.
spidsrod, no. spesruwsd (Agger);
go el. loh sp- (Agger), en forlængst af-
skaffet soldaterstraf, se JK. 411.65, Kjær
Stavnsb. 104 anm., Daae, Bygdes. I. 141
;
vise derom, P. Volksk. V. 157; Tyrkerne
i armeen kunde gore sig hårde, Krist.
Sagn VI. 254.57; straf ved en leg: alle
stiller sig op i en kreds og holder hin-
anden ved hænderne, ansigterne vendt
ind mod kredsen; udenom går B. med
10 en lille pind og synger: „1 må et sij9
om, få Kjæst9n smæjs hun gor om!^
den, der går om, kaster sin pind bag A.
og stræber at nå pinden igen for A.
mærker, at pinden ligger bag ham; lyk-
kes det er A. foreløbig ude af legen;
opdager A. derimod pinden betids, griber
han den og ser at „svide" B. , lykkes
det må B. atter gå om, ellers skal den
af dem gå om, der sidst når A.’s plads
20 i kredsen. Således fortsættes indtil der
kun er 3 —4 tilbage; disse stiller sig op
i to rækker med kviste i hænderne, de
der først gik ud, må nu løbe igennem
rækkerne flere gange, mens kvistene danser
på deres rygstykker (Andst); jfr. hjul 4
I, 627. 18, smed 2, Kr. Borner. 250. 46,
Ons Volksl. I. 32, V. 72, VII. 211 ; htsk
spiessruthe, en spids kæp, hvormed sol-
dater straffes.
spidsvakker, no. spesva’kør (vestj.),
alm. navn til en lille hund.
spig, no. et væld; sumpagtig jord-
bund (Sams), Mb.; jfr. spy.
spiger, no. spéq9r e best. -9 flt. -9r
(Vens. ; D., vestj.) ; 8pæq9 et -r9 (Søv. s.).
— 1) et stort som; bjærgmd løber hoved
imod og river kød ud til mad, se Gr.
GI. d. M. I. 197, Kr. Æv. III. 343, se Re-
gistr. nr. 66 ;
jfr. Aasen spikar hak. ; mnt.
40 spiker, Sch. Liibb. ; se jærn-. — 2) nok
= fritbor (s. d.) (Lyne s.).
spigerbor, no. spéq9rbor é best. -9
flt. -ør (Vens.); spæq9how9 et -r9 (Sø-
vind s.); speqebor æn (Andst); spæjbor
æn (D., Lyne s., Thy); sagtens tidligere
et storre bor med borstilling til spigere;
nu alm. det sædvanlige vimmelbor; stil-
lingen kaldes: spéjborskawt (D.); det
runde stykke foroven, hvorpå der tryk-
so kes: brøst; det hule stykke, hvori den
løse dokke med sit bor {dj, o: od) ind-
sættes: hus (Thy); jfr. 1. fritte; jfr. mnt.
spikerbore, Sch. Liibb., se 3. fritte.
spigerborhul, no. spæJ9rbohwdl æn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
