Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
spigerbor-od—spil 485
(vestj.), spidse, vorteagtige fortykninger
af huden under fødderne, som fremkom-
mer, når vedkommende har trådt på et
sted, hvor der med et bor er boret i
jorden; råd mod slige udvækster er: et
bor tages stiltiende og sættes med spidsen
mod hævelsen ; boret drejes derpå tre
gange avet om, hvorpå spidsen af boret
sættes imod jorden og borskaftet mod
foden; boret drejes derpå tre gange ret
om, efter hver boring spyttes; dette gen-
tages tre torsdagmorgener, J. K. 379. 95,
Kr. Sagn IV. 600. 86, se naverborhul 2.
spigerbor-od, no. når man borer i
træ med nav el. spigerbor og er uheldig
med at bore for langt igennem, så man
borer i gulvet, skal man straks dreje
boret tilbage igen; thi ellers vil den, der
træder på det sted få en , spigerbor-od*
på sin fod, Kr. IV. 393.513, sagtens =
spigerborhul.
spigerolie, no. et lægemiddel, „spæ-
gerolle", Kr. VI. 358.45, o: lavendelolie,
af lavandula spica L. ;
jfr. htsk spiekol,
af spieke, lavendel.
spigertønde, no. alm. i æventyr og
sagn : en tønde, hvori der er slået som
med spid.serne indad og hvori forbrydeie
trilles eller køres til døde, sål. J. Saml,
V. 280, præsten blev som meneder domt
til at lægges i en spigei tønde (Sall), se
Sgr. VII. 35. 5, IX. 189, XII. 123; Anholt
s. 36. 40, „somtønde"; Gr. DgF. nr. 101
Lille Karen, nr. 178 A. v. 18, Folke Lov-
mandsson, jfr. Asbj. II. 27. 58. 117. 122,
Daae, Bygdesagn I. 91 ; Bergh Segn. 6. 20
„spikatynne", Kr. Janss. Ev. 9; pige blev
for forbrydelse domt til at rulles i „spike-
tunna", forspændt med to okser; hvor de
standsede, skulde hun begraves, Save
Saml. III. nr. 632 (Uppsala); jfr. Afzel. III.
103, Bondes. Hist. 329, Nyland IV. 4;
,a spiked barrel", Folkl. II. 293, Pers.
III. 25, Ch. Notes 27, Ndl. Vlk. XII. 52;
,tonneau garni de clous", Bosquet 474,
sign grube besat m. knive, Ons Volksl.
IV. 44; ,pech fass«, Schm. March. 112;
i Perrault’s Contes ,L’udroite princesse"
,un tonneau tout hérissé par dedans de
canifs, de rasoirs et de clous å crochet",
se fremdeles Gr. K. M. nr. 13. 89 slutn.,
anm. til nr. 13, Strackerjan II. 236. 58;
straf for svære forbrydere , P. Vlk. VIII.
132. 90, se vildlap.
spigre, uo.
S2)æq9 -rd -røt (Søvind s.); nf. nt. ft.
spéq9r tf. spéq9r (Vens.)
;
spéq9r spkqr9 spéqørt (Elsted)
;
somme fast med spiger.
spigte, uo. måske kun i forbindelsen
upec å spdr (Vens.), o: knibe og spare;
„spec å spor, de ka Uri wbr", Grb. 244.311
;
jfr. spinke.
spil, no. spel æn (D. , vestj.); spel
am (Agger) ; spel ed best. spelt flt. spel,
best. spehn (Heil. h.) ; spel é best. spelt
flt. spel (Vens.). — 1) rask løb; „a to
te spels åp igjemmel et stu fald rou",
Yuelb. 33; ,han to te spels, som dæ så
wa ild i hans hæel", sis 34, o: stak i
rend. — 2) spil, leg, morskab; ha spel
mæ jæn (Vejr.), lojer, morskab; de wå
da æjsdu æn spel o sijø o 9t, a hdd æn
2" gråw spel a’ ham (D.) ; i denne betydn.
spel (Agger): æ har ær uwd we djæ spel,
ved deres leg; de æ dær eri9n spel we,
ingen fornojelse; do ka prow o gyj9 de
spel jæn gåy te ! truende : du kan prøve
de lojer én gang til ! — no ho knecsn wat
åpå spel ijæ’n (Vens.); ha mans spel,
flt. (Bradr.), mange lojer; se blik-, ugl-.
— 3) spil med kort, tærninger osv.,
kortbunken, hvormed der spilles; det
30 enkelte spil; æn spel kart (vestj.); æn
spel kwåt (Agger); æn skal et teq falk
i æ spel, så komdr æn læt te o bstål
dæm å »t (vestj.); tci ka ejc tvær un
fijr i de hæ spel; wi wan æ spel; han
sætdr alt9ri po spel (Agger); k spel kort,
hons æ de får 9 spel? hqj sat de hih
åpå spel, hqj ha hans feti9 mæ i spelt
(Vens.); herhen hører vel: no hd di frie
spel (sts). O: hindres ikke af noget; no
40 ær 9 nåk hæst, æ prow9 de sqtn spel,
J. M. 48, o: det samme forelagende; „wi
tou håed øuelå le wi wild dryu de spel,
te do ska bejl te Berret", And. Bars.;
også vovespil : sæt o spel, de stor o spel
(vestj.); a æ da i æn slem spel tnæ 9t
(D.), i en slem forlegenhed, fortræd; dé
ær H skamh spél (Søv. s.), en ærgerlig
historie; „no hær vi æ spel gå9n!" sot
han Pce9r, da smer han om (væltede)
ioniæ æ musikant9r9 (Valsb.), ordspil mel-
lem : nu har vi spillet igang og musi-
kanterne tilfods; se kort-, lykke-, lær-
ning-, ud-, vove-. — 4) musik, spil på
et musikalsk instrument (alm.); H gil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
