Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
582 stodderm and—stok
at folk kunde se i hvad ærinde han kom
;
andensteds l^/std. korn foruden sportler;
8 /I? om dagen, se Kr. Alm. V. 208. 22. 23
;
sædvanlig tog man til embedet en fattig
mand med stor familie, om hvem man
frygtede, at han skulde komme. på sognet.
Denne beskrivelse turde passe mange
steder; jfr. Dyrlund Tatere og Natmands-
folk i Danmark (1872) s. 55 a. 3, jfr. Kr.
hingst; „hon lest9 sé uw é framssdon
hén e stahn å fo fat åpå djæ ståhéjst"
,
Grb. 187.20; i en stedremsc : „Vojens
stohæst", Kr. IX. 127. 333 (s. f. Kolding);
jfr. Aasen stodhest, isl. stoc^hestr; st6("^
samling af hopper ; mnt. stothingest, Sch.
Liibb.
stof, no. staf (Vens.), stift, groft,
toskaftes kjoletoj, i stdføs cdwl (Vens.);
Alm. V. 206 flg., 1V.2- 64.90, V.^- 100.80 fig.;" var kvindfolkene meget velhavende, fik
han ser også til med kælvekør, møder
ved brylluper, Kr. Alm. V. 208. 21.22; i
Helsingør havdes en st- 1578, i Århus
1653 en stodderdronning; Ann Kjæsti’n
Udstruppes i Lading v, Århus, Kr. Alm.
V. 211.527; hans son: Jorgen Prins, Kr.
Alm.^- VI. 357; beskikkelsen af „stodder-
fogder", siden også kaldet „bykonge",
Kr. Alm. V. 208. 20 (Silkeborg); „bettel-"
eller „prakkerfogder" efter tysk skik, tilsidst 20
„de fattiges fogder " , „fattigfogder" (s. d.),
befaledes i forordning, af *’’/i2 1587 og
Vs 1683 kun for købstædernes vedkom-
mende; de var forsynede med spyd el.
morgenstjærne (s. d.), se Fb. Boadel. 192,
Blich. Nov. IV. 379, Gbo Hl. 23; afbildn.
af spyd, Vor Jord (1899 — 1900) nr. 19;
jfr. Stolt Opt. 149, Øverl. 46, Daae Bygde-
sagn I. 170. — 2) staddrkoti (D.), kaldtes
de deres brudekjole af atlask, men ellers
var den af stof, Krist. Almuel. III. 86
(Års h.); katu’wn å stdf (Lild s.); „navn
på forskellige slags tykkere toj med ind-
vævede blomster el. figurer og i hvilke
silke enten ganske el. for en del udgor
materialet", V. S. O.; i Vens. „stof" ældst,
senere: merino (s. d.), yngst: saxonia
(s. d.) ;
jfr. htsk stofT, gfr. estoffe, ital. stoffa.
Stoffer, no. Stdfsr (vestj.), alm. for-
kortelse af navnet Kristoffer (s. d.) ; skal
kaldes Stafsr (Holmsl.).
stofsåt, no. lægemiddel, udlevcics;
pulv. pediculor (Peters.).
stoge, UG. jeg kender kun ordet i
en forbindelse: dær kan erfin stoq mæ
f. eks. te o skrytc (vestj.), o : ingen kan
overgå mig i at skrive ; stoq -9 -t stgqt
(Lisb.T.), stå og vente i håb om at få
den af hyrdedrengene der som nr. 3 fik 30 noget; hwa stoqs do ætø? jh-.Kielz stuka,
køerne ud syvsoverdags morgen; se Fb
Bondeh. s. 332; græstyv.
stoddermand, no. stdj9man æn (Sø-
vind s.), et fugleskræmsel (Søvind s.);
sidste neg, Sgr. X. 125.396 (Vejle egn);
= stodder 3; i en stedremse: „di Fuelov^r
stojemænd", Krist. IX. 122. 10 (Forlev,
Skanderup s., Hjelmsl. h.).
stodder-pibe, no. std9r pijb æn
slå, overvinde; Aasen staaka, larme.
stoje, no. se stodder.
stoje, uo. lugte ilde. Mb.
stojehale, no. øgenavn til den, der
idelig fojter ud og ind og lader doren
stå åben efter sig; jfr. strandhale, åbenast.
1. stok, no. stak æn stak (D., Malt,
vestj., Agger); stak i hest. -i flt. stak
(Vens.); stak hak. -»r (Tved); stak æn
(Vens.), en lille pibe, som gifte mddnå^^ståki hest. [ståksrnj (Vejlby, Årh.); flt.
bruger den, kan stikkes i vestelommen,
kridtpibe.
stodderspecie, no. ståd9rspæjsiq æn
-9r (Agger), en gammel toskilling, en
femøre; se penge.
stodderunge, no. stdJ9ori æn -9 (Sø-
vind s.), tiggerunge.
stoddre, uo. gd å star9 (Agerskov),
gå og tigge ; han gek o stad9r9t om pæq
ståki hest. -n (Tiset) ; flt. stdk9 (Søvind)
;
stdki (Dover); stak æn std9k (Agerskov,
Bradr., Fjolde, Mellemslesv.). — 1) tøm-
merstok (Vens.); gangtræ, tømmerstok,
lagt over et vandløb som gangbro (Sem,
Agersk.. Braderup), jfr. spang; æ stak
otv9r æ p (D.); også ligefrem: stente m.
overgang over et gærde (D.); hertil hører
vel ordets fig. brug i sammensætninger
(D.), gik omkring og tryglede for at få so som gabe-, gumle-, hænge- med betydn.
el. låne penge; star9r o’m (Bradr.), gå
vaklende, om en gammel mand.
stodhest, no. stdhæst i hest. -i flt.
-hæst (Vens.); ståhæjst æn (Støvr. h.),
af skældsord. — 2) sengestok: kanten
af den faste seng, som vender ud mod
stuen; do ka leq ve æ stak (vestj.);
„Karen hun snowwed sæ hal omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
