Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stok 583
å sat liinne pann immod stokken", Blich.
Bindst. ; do ær æn solø kål, do ka jo et
leq i æn sæp ud9n stak (Andst), spø-
gende udtr. med spil mellem ordets to
betydninger: kjæp, sengestok; hornene
har rimet, når de går i seng og ligger
lo sammen:
a vel leq ve æ vek, o hd æ smor o
æn ek,
flade jærnstænger på omtr, ^/t al. længde
og med jærnringe ned ad siderne; de
bliver bragte fra nabo til nabo, og den,
hos hvem begge stokke mødes, tager
dem med til forsamlingshuset. Mændenes
navne, der er skrevne med kridt på
bjælken, bliver nu opråbt, hvem der
mangler, får en streg under navnet;
hver streg betyder en bøde på en be-
sd ka do leq ve æ stak, o fg æ prek lo stemt storrelse, og hvert års regnskabs-
ti æ fdrk
o æ skrat å æ fcæhri Mn9 råk! (D.);
hon cyr mæ’ ham frå weq å te stak
(Vens.), o: lader ham ingen ro have;
se senge-. — 3) en blok; huggeblok
(Andst); æ stak te æ amhålt (D.), blok-
ken, hvorpå ambolten står; stol uden
ryg, Kr. Alm.^- VI. 324. 78 (vestj.). — 4)
spadserestok, støttestok ; i denne betydn.
dag bliver bøderne betalte og omsatte i
brændevin, Bendix Hansen, Fra Sønder-
jylland s. 20 (Frøslev); jfr. stokkegilde,
Krist. Almuel. IV. 33.81 (Ærø), Sgr. X.
126.398; jfr. P. Volksk. II. 159, Peters.
N. Gudetro 66; se timpel, tingvol, grande-
pind; brev-, karve-, kortgangs-, tallie-;
de små træstave, hvorved der dannes
indgreb for trætandhjulets „knager* i
bruges alm. kjæp (s. d.), men ordet kan 20 hjul på mølleværker (D.); „stok" kaldes
bruges derom hele landet over, alene
således i Bradr., Fjolde; stok af spansk-
rør med sølvknap, M. Skr. s. 12, Friis
VN. 66 b. m. billede, hørte fordum med
til brudgommens udstyr, jfr. Rosegger
Volksl. 127, følger ham i grav, jfr. s. 148 ;
pige, som byder til konegilde, lader stok
ligge et sted, dér skal næste gang være
barsel, JK. 371. 48, jfr. kjæp II. 151. 19 a,
pallen, der stopper tandhjulet på væver-
stolen (Hads h.). — 6) et strafferedskab,
jfr. Sundbl.2-91; afbildn. Stolt Opt. 123,
G. G. Larsen, Dsk Landbrugsh. 29. — 7)
rodstykket af en plante, kålstok f. eks.;
dette er sagtens betydn. i udtr. om kor-
net: de æ we å skus (skride), de æ snot
o ståki (Vens.); byq9, rowi stor i stdk
(sts), når det er ved at skride; æ hyq
Fb. Bondel. II. 68; kæmpen har en sioki^stor i stak (Mors); jfr. holk; kål-
til 22 \M, 10 Sk^ el. lign., se Kr. Æv.
lil. 18. 96, DgF. I. 400, jfr. Ndl. Volksk.
VIII. 76, Tr. pop.II. 558; ved at slå med
st- åbnes vej, Kr. Æv. III. 326, jfr. kjæp
II. 151.2iJa; i øgeremsen om Jakobs hus,
Krist. Dyrefabl. 136. 92.95, jfr. sten III.
555. lob; en selskabsleg : „stokken ligger",
Kr. Borner. 50 1 . 69 ; behændighedskunster
:
gå under, hoppe over en st-; føre st-
8) stdk æn (Lindk.), en langagtig klump
ler, hvis længde omtr. svarer til grydens
hojde og hvoraf der kan netop dannes
én gryde; når leret æltes, udtrædes hele
massen med fødderne til en flade på én
tommes tykkelse, lægges derpå sammen
igen i bunke og udtrædes på samme
måde; dette gentages 4 —5 gange. Der-
efter gennemarbejdes leret med hænderne
omkring ryg, omkring krop; gå tilbage ^o på lignende måde som når brøddejg
over st-, Kr. Borner. 580. 4(j. 41.44. 76-78;
„veje stok til blok" (s. d.). — 5) red-
skab af træ: alen-, tommestok; tværstyk-
ket på anker (Holmsl. Kl.); stokken, som
går byen rundt for at stævne mændene
sammen, = nabostok (Valsb.); „bysens
stok" (Ang.), en kort, tyk jærnstok, der
biuges som budstikke til at samle by-
mændene; den er forsynet med jærnringe.
æltes; af dette ler formes så storre el.
mindre „stokke", Sehested, Jydepolte-
industri s. 7, Krist. Almuel. V. 13. 32. —
9) æn stdk bij (Vejr.), en kube med
bier; se bi-. — 10) stok = et ubestemt
antal sæt (s. d.) neg, der står samlede
uden mellemrum (Hmr.), Mb. — 11) æ
stdk (Agger), havstokken; do mo ek go
nij9r i æ stdk, fo dær æ lånt te hon
som kan klingre, mens den „går* og so (Agger); se hav-; jfr. Aasen, stokk, isl.
rned indhugget årstal, samt med bøn- ’
stokkr; mnt. stock, Sch. Liibb., engstock;
dernes navnebogstaver; bymændene skif- se stak; stok til blok; stav; aksel-, alen-.
les årlig til al have stokken, sankelsen
og by lyren. — „Byens stokke", et par
ambolt-, banke-, bom-, favneved-, ferrel-,
grade-, hammel-, hjem-, hov-, hugge-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
