Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584 stok—stol
hule-, hovl-, hånd-, kar-, kjæp-, kneble-,
kniple-, knop-, kobbel-, kruse-, lade-, lave-,
løbe-, maj-, malke-, mangle-, pensel-, ro-,
rulle-, sel-, side-, slappe-, smig-, spring-,
stunte-, stævne-, tag- til-mig-, tappe-, tromle-,
træsko-, vejr-, vinge-.
2. stok, to. stak (Søvind s.), om en
vogn, hvis hjul er groet fast i den beg-
bundne aksel, så de ikke kan gå rundt.
stok-and, no. stokån æn -æåsr (Mors),
vildand, anas boschas; ligeså Aasen.
stokblind, to. ståkhlin (D.); ståkhleå
(Agger); ståkbliå (Søvind s.), = rgsm.
stokdøv, to. ståkdow (D., vestj.,
Agger) ; ståkddw (Søvind), = rgsm. ; fuld-
stændig døv; „hun roevt no som om
Jaen wa ståkdøu, — hun v^^a blot lit
tunghoe^jYuelb. 6; kommer man, hvor en
frø rådner i jord, bliver man st-, Wigstr.
FS. 303. 84.
stokfug, no. J. T. 348, en plante,
dunhammer, typha L. (Himmerland).
Stokholm, no. i ævent., Krist. Æv.
III. 326.
stokke, uo. — 1) stak æ hi (Sem,
vestslesv.), sætte bier i en kube. — 2)
stak -9 -9t tår9 (Røgen), sætte tørv i
stak, se stakke. — 3) stokkes, blive af-
fældig; hqj ståk9s no, de gam9l (Vens.).
stokkebrod, no. ståkbrøj i (Vens.),
= „skrædder" på smedens ambolt; mejsel,
hvorpå det glødende jærn hugges over.
stokkemand, no. ståkman æn (Hmr.
h.), reisvidne; „skylle æ han, tænt ståk-
mænnen, men di soeh it nojj", Tkjær
II. 4 ; tingstederne var indrettede på mar-
ken med 4 tingstokke, som i en firkant
lå på stene, hvorpå sad fogden og skri-
veren m. fl., som administrerede retten,
så og de 8 mænd, som af disse ting-
stokke kaldes stokkemænd, hvilke ord
endnu bruges, ligesom stokkenævn i de
gi. love heraf havde sit navn, O. Nielsen,
GI. jydske Tingsvidner IV.
stokkendes, bio. i forbindelsen: a
wa så ståk9nd9s træt, de a ku eåc råk
mæ 9 ør (Vens.), overvættes træt.
stokkepind, no. ståkpej i (Vens.),
et kegleformigt stålstykke, hvorom sme-
den svejser ringe, tilbehør til ambolten.
stokkeprygl, no. =^ rgsm. , udbeder
drengen sig til belonning i ævent., de
deles, se Gr. Registr. nr. 20 h. 1. 109 b.,
Kr. SkS. 97, jfr. Wh. Vlk. XIV. 58, XVI.
281 anm., Kohl. Kl. Schr. I. 495, Ndl.
Volksk. VII. 148, Folkl. XI. 361 (Kairo),
Tr, pop. XII. 675 m. henv.
stokkesmbrelse, no. ståksmør9ls de
(D.), smørelse til trætandhjul i mølle-
værker består af tælle og „ isenfarve "
.
stoklag, no. ståklaw é hest. -Iaw9
(Vens. ; Hads, Vrads h.), to stolper med
løsholt i en ydervæg; d klin é st- (Vens.),
kline, o : fylde med ler en tavle neden el.
ovenfor løsholtet ; et fag hus (Gjern, Hads,
Vrads h.), jfr. Kr. Alm.^Vl. 332.48 (Blegind
V. Hørring); han kom9 åU 6w ståklatp9t
(Søv. s.), O: aldrig af stedet; etage (Elst).
stokrose, no. ståkrus æn best. -9n
flt. -9r (Vens.), = rgsm., althæa rosea L.
(Sall., N. Slesv.); antages at værge mod
lynnedslag, se Mejb. GI. dske H. 1 1 2 (Sæl-
land); J. T. 282; de æ we å tvé gam9l-
das mæ ståkrmsr (Vens.).
stokskriver, no. den mand, som i
kommunen havde del hverv at indskære
mulktmærkerne på talliestokken (s. d.),
J. Saml. IX. 274. 39.
stok-til-blok, se veje st-.
stoktræt, to. ståktræt (Vens.), over-
måde træt; „hon wa da så stur å swær,
de di sæqs hejst . . . bløw så ståktræt, de
di dh ku røk hær uw å ste9" , Grb. 224.13.
stol, no. se stål.
stol, no. stuw9l æn stuml (D., vestj.,
Agger, Malt, Andst); stowsl æn stow9l
(Hmr.); stuw9l æn stwdhr (Sall.); stuøl i
best. stwbl el. stdl flt. stul best. stwbl
(Vens.), hesi. stu9hn (Jetsmark); stu9l æn
stuw9l (Halling, Gimming, Alling); stul
hak. best. stuh’h el. stwbl flt. stml best. -9n
(Tved s.) ; sto9l i best. stwål flt. stu9l
best. -9n (Ålsø) ; stuwdl best. -i flt. stuml
40 (S. Sams) ; stol æn stowdl (Søvind s.
;
Dover, Tiset); stol æn stol (Agerskov);
st09l æn stol (Sundev., Bradr.) ; stu9l æn
stu9l (Egebæk, Fjolde). — 1) =^ rgsm.;
hon sa po stwbl å so te swbl å søb å
9n swbt påt (Vens.), jfr. Krist. Alm.^VI.
267.91; hwa famili pier å ha i b9stémt
stul i cærkøn (Vens.); sæt jæn æ stuw9l
får æ dqr (vestj.), spor af gammelt rets-
symbol, der betegner udelukkelse af huset?
se Grimm R. A. 189.5; jfr. gora utskotta
stol, Gav. Wår. II. 406; du kan stikke din
tommelfinger i din rov og albuen mod
jorden, så har du en god trebenet stol,.
Kr, Ordspr. 325; udskårne stole har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
