Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stuegulV—stukken 623
Krist. Alm.2- VI. 261.51 (S. Andrup ved
Skive).
stuegulv, no. stdwgwol el. -gul é
hest. -t flt. -gicol (Vens.), = rgsm.
stuehare, no. = kat, se Krist. Sagn
VI. 225. 5(5.
stuehund, no. stdwhu’h æn (D.), =
rgsm.
stuehus, no. slåwhus æn -hus (D.,
vesfj.; alm.); best. -hus9t (østj., Saksild,
Tiset) ; stdwhus é best. -t (Børgl. h., Vens.)
;
stuhus et -hus (Siindev.), = rgsm.; „sin
wi ua fars i stuhust, så fek wi da
spréjtdn uw i bårsgori" , Grb. 12. 13, da
vi var færdig i stuehuset, så fik vi da
sprojten ud i borgegården; jfr. radling,
sals, sidhus, indhus.
stuekammer, no. ståwkamdr æn -9r
(D., Malt), et af de to kamre, som har
indgang fra storstuen og som jævnlig
bruges til gæster.
stuekat, no. stdtckat i best. -i flt. -kat
(Vens.), = rgsm.; hqj ær i st-, o: et
raske, der altid er inde, en indesidder;
se stuehare.
stueklokke, no. ståwklåk æn -sr
(Agger), stueur; tidligere ukendt, Krist.
Alm.2111. 24.81.
stuel, no. se stol.
stueloft, no. ståwlåwt æn (vestj.),
loft over husets storstue (vestj.); stdw-
ldu’t9 ær ene gu (Vens.), — rgsm.; stue-
loftet.
stuepige, no. stdwpiq el. -piq æn
best. -»n fit. -ar (Vens.; alm.), = rgsm.
stuer, to. se stor.
stue.rad, no. ståwraj æn best. -rapn
(S. Hald, Mols, Vejlby, Årh.); ståwrå
hest. -dn (Veggersjev), stuehus ; se radling.
stueskider, no. i en stedremse, „Ler-
drup ståwskidere", Kr. IX. 127.330 (Gyl-
ling s.. Hads h.).
stuevindue, no. ståwvinsr æn -ar
(vestj.), storstuevindue.
stueviser, no. stueur; for 100 år
siden havde de i hele Hoven sogn ikke
uden én halv beslagen vogn og tre stue-
visere og én gammel bikakkelovn (bi-
læggerovn), Kr. VIII. 116.
stug, to. stu9k (Fjolde), (måske stu9q);
stuk (N. Slesv.) ; stub (D.). — 1) sløv, om
en kniv (Fjolde); jfr. mnt. stuf, Sch.Liibb.,
der henvises til truf = trumf. — 2) stuk
bio. (N. Slesv.), brat, stejlt; de gær stuk
a Usom Tru9ls9s skåUr, alm. talem. ; de
gor stob aw, når noget brækker af; a
sæj9r stob næj (D.), glatvæk, uden be-
tænkning, se stubbe; jfr. plt. stuuf af,
Schulze IV. 215.
stuge, uo. se stuve.
1. stuge, no. stuq æn -9r (Lindkn.,
Elbo h.); stu el. stuv æn -9r (vestj.);
stuv æn -9r (Andst); stuv el. stuq æn
10 -9r (Agerskov) ; styk æn -ar (Valsb.).
— 1) hlle dynge af høstet boghvede;
boghveden bindes ikke til neg, men
sættes i stuger (D., vestj., Agerskov);
sæt tar9 i stuq9r (Agerskov) ; se bog-
hvede-. — 2) stuq æn -9 (Søvind), et hlle
hørknippe, der lægges i „røde" (s. d.),
jfr. „stube", Kr. Almuel. I. 52. 185; hør-.
— 3) lille, på bestemt måde opstillet,
tørvestak, der består af 8 tørv, sat
20 ovenpå hverandre (Agerskov); arbejdet
at sætte stuger udføres i øvrigt på for-
skellig måde og med forskelligt antal
tørv; sæt tdr9 i stuq9r (Agersk.). — 4)
den i ovnen samlede tørvestak, der op-
stilles på en særegen måde for at kuime
antændes og hede ovnen til bagning, „ovn-
slugen" (vestj.); jfr. stuv; 6. ringe 5,
2. ringle, *brændsel-, fir-, klyne-, kors-,
ovn-, rund-, tadder-, tre-, tørve-; tørvene
30 sættes på marken i en styge , når de
brændes til kul (Valsb.). — 5) stuk æn
(Fjolde), — 6 neg; 10 stuk — 1 trave;
jfr. mnt. stuke, Sch. Liibb., træstød; en
lille dynge, f. eks. af 6 tørv, der opstilles
for at lorres.
2. stuge, uo.
stuq -9r -9t (Andst, Agersk.)
;
stuk eller stijk -9r -9t (Mellemslesvig
Ang.). -
40 1) sætte tørv i småstakke; de stilles først
I
2 på tværs, over dem 2 på langs, en
ovenpå = sætte i fem tørv; jfr. 2. krage.
— 2) stuq -9 -t stuqt (Søvind) ,
gå for-
overbojet, se stubbe.
-stuget, to. se fir-.
stugge, no. stuq æn -9r (Agger),
søstjærne, asterias, jfr. stannie; Aasen,
stuk hak. betyder: padderokke.
stulijæ, no. se storhed.
stui(?) uo. „st- over en bog", hænge
over, Kr. Alm.«- VI. 335. 69 (Anholt).
stuk, bio. se stug; no. se stuge.
-stukken, tf. se stikke; hugorme-,
lyng-, neltel-, orm-, over-, poge-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
