Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624 stu-klud—stump
stu-klud, no. stuklud æn (D.), lille,
trekantet klud, som indsys under armen
på en skjorte, spjæld i rgsm.; isl. stufr
stump (?), stuv rgsm. , mnt. stuve, Sch.
Liibb., rest af et stykke toj.
stum, to. stom æn stom (D. , alm..
Vens.), = rgsm.; „den lamme han dan-
sed, den stumme han sang", Kr. Molboh.
162.52, jfr. snakke III. 423.48 a; — mske
gores st- af bjærgfolk, Thiele II. 205. 243;
af fanden, Thiele II. 77, jfr. Folkl. IV. 353;
— den st- dronning i ævent., se Gr. Æv.
I. 16, II. 115, Registr. nr. 45, Kr. Æv. 160,
jfr. Asbj. I. 36. 150, Wigstr. I. 273, Gr. KM.
nr. 9, jfr. nr. 49; — stum, som bygger
kirke, helbredes, Kr. Sagn III. 149. 71. 72,
Ødum, Voldum, Haldum; kirkenavnene
endes på -dum, folkeetym., se dumme;
jfr. Afzel, Sagoh. III. 123. 126; - st-
bliver talende for at fortælle sine syner,
Kr. IV. 343, Sagn II. 314 flg., Bosq. 20,
selostilk; — jfr. Uffe, Muller Saxo 171;
st- får mæle, når ring lægges under
tunge, Rafn, Old. S. III. 105; — kysses
småborn, bliver de stumme, se kys, II.
349. 44 b, Kr. Alm.^’ III, 1 10. 07, jfr. Rååf
129, P. Volksk. III. 123, Urquell V. 278,
Rivista II. 3. 82.5; — kone bliver stum,
da varulv ånder på hende, Kr. Sagn II.
240.42; jfr. fr. og klassisk tro, at den,
som ser ulv, bliver stum, se Gaidoz Rage
189 flg.. Roll. Faune pop. I. 117, Plin.
VIII. 34; sign den som svarer Nereide,
Schm. Volksl. 123; — tavshed som bod,
Bosquet 1
8 ;
jfr. Urquell 21.313 (Ruthener),
Folkl. V. 349. 53 ;
jfr. hojtysk stumrn ; se
dumme; døv-.
stumle, uo. stom9l stomhr stomal
(D., Agersk.); ft. tf. stomdt (Vejr., Lild s.),
gå usikkert, snuble; han stomhr omr
hans æjdn biJ9n, dw9r æn knål (Andst);
go o stomal a’d (D., Andst); stom9l o et
fål, de li9r gåt t9fratn (vestj.); stom9l
om (Agersk.) ,
gå omkring med usikker
gang; st- ront (Sundev.); hun stumlede,
steglede, skrumlede i de her mange heste-
sko, der lå langs ad vejen, Kr. V. 132;
se stuble, stumre.
stumlet, to. stomh (N. Slesv., Lysg. h.),
usikker i gangen.
stumling, no. stomhri æn (Vejr., Sall.),
halvvoksent barn (vestj.); barn, som be-
gynder at gå (Sall.); også: stomhiis dræ^
el. piq (vestj.) ; lige efter kommer der en
stumlings dreng til ham, Kr. V. 289; i
stomhti el. stomlø^s gris (vestj.) , en
måneders gammel gris; jfr. stantling.
stumlings herregård, no. lille!
herregård; „Kongensgård i Nissum, ja,
den sidste var nu sådan en st-", Krist.
IV. 34.
stumlingsknægt, no. stomUrisknæjt
æn -knæjt (vestj.), halvvoksen dreng; så|
10 var det en efterårsdag, da han var er
st- på en 15 — 16 år, at hans faderl
havde sat ham til at tærske rug, Krist.j
VI. 154.
stummel, no. stom9l æn -9r (Lild s.),|
et (gammelt) mske, som går dårlig o^
let falder; „si, væsgue å go no, din .stom-|
mel", Tkjær II. 73.
stumm.elben, no. stom9lbiJ9n æn\
(Lindk.), person, som står dårlig på be-j
20nene; æn sær stom9lbiJ9n (D.); stom9l-
hiJ9n9 to.
stummel om, no. en, der går stiv ogl
usikkert som gamle msker; æn ofi,
ær djær hjært9nsb9gær, æn gam9l stotn9l-\
p’m skøt9r di famn ek9 om, siges om]
de unge piger (Malt); se slummer.
stummelvorn, to. stom9lw6r9n (Lild s.);
j
stom9lwdn (Andst); stom9lwårn (Agger),]
som let falder, affældig, om gamle.
stummer, no. stom9r é (Vens.), enj
gammel støder; se stummel.
stump, no. stomp æn stomp9r (D.,j
vestj.); stomp i best. -i flt. -9r el. stomp\
(Vens.); flt. -9 (Søvind s.); flt. stomp\
(Agersk.), — rgsm. -, go o æ stomp9r; „æi
stomp9r du9r ås9!" så han æ maå oyn\
hans bijdn (vestj.); stomp9r o støk9r (Ag-
ger); de æ mi søst9rs bån, a slep9r æn\
et sålæri dær æ stomp9r o staq9r å 9n,\
40 Krist. Molboh. 81.266; de gor i mans]
stomp9 (Søvind s.); „préjsti war i stomp
léfi9r ej tøj9n", Grb. 87.43, o: var en
smule længere end tønden; „hqj réw i
stomp nir å tout" , Grb. 204.43; jfr. rump.
— 2) stomp æn stomp (Bradr.), over-
troje hos mandfolk. — 3) et lille barn,
kæleord ; dæ^j betd stomp ! (Vens.) ; stomp
kaH emstæj nå, å di stor kaft emstæj
gå (N. Slesv.); også: huda’n hår do 9t,
uh stomp9s ? (D.) ; se sladder-. — 4)
stomp! (Vejr.), siges når hornene i tagfat
slår hverandre; se stunt; jfr. mnt. stump,
Sch. Liibb., træstub; rub, rump, stub;
mare-, små-, vejr-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
