Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stumpe— slund 625
1. stumpe, no. stomp æn -»r (vestj.,
Hern.), stumphose (s. d.).
2. stumpe, uo.
stomp -9r -dt (vestj.)
;
stdmp -9 -9t (Søvind)
;
om klæder mest: høre op, ikke række
længer; æ kåwl stomp9t tnet åp o æ årm
(vestj.). O: kjolen rakte ikke længer end
til midt oppe på armen ;
på sporgsmålet
:
hvor er du fra, kan svares: a æ fræ
Hwéhri hær9t, how9 hémhn stdmp9 å
jgr9n td ve (Vær sogn), hvor himlen
hører op og jorden begynder; se stunte;
jfr. Hvitting.
-stumpere, no. flt. se op-.
stumpet, to. stomp9 (vestj.); stomp9t
(Søvind s.), kort; de æ do få stomp9 te
(vestj.), det er du for kort til at kunne nå.
stumphalet, to. stomphålt (Vens.);
stomphålud (Mors) ; stomphåh (Agger),
med kort hale; fig. : „a ka it om jet
jennele stomhållet øuentur", Yuelb. s. 39,
jeg kan kun et eneste stumphalet æventyr.
stumphose, no. alm. flt. stomp-
huw9Sdr (vestj., Thy); stomphuw9s æn -9r
(Mors) ; stomphus i hest. -hwds flt. -hu9S9r
hest. -hwds9n (Vens.); stomphos æn -9r
(Agersk.). — 1) = sok; korte stromper,
stromper som stumper foroven (Mors,
Thy, Agersk.); „hoij jaw9r e [i] fetpr
nir i hans jen stomphwds å ryw9r ham
å ftcoi’^, Grb. 20.55. — 2) fodløse strom-
per ; stromper som stumper forneden (Thy,
Mors, vestj.); almin9l9 el. kæn som stomp-
huw9S9r i æ væst9n (Andst) ;
jfr. fødderløs,
stunthose.
stump-i-stage, no. stomp-i-ståq (Sir.),
borneleg, kallebunk, klafonnes, Sgr. IV.
142.40-41.
stumpling, no. stomphii e]. støtnpbti
æn -9r (Plougstr.) ; stømpbti æn -9r (Ager-
skov); stemphti -9r (Lindk., Fanø), fod-
løs strdmpe, se stumphose.
stumprovet, to. stomp9rdw trdj9r
(S. Hald), glds korte frakker med sølv-
knapper og runde skøder; „trow9 do,
itompréiva kåk (spåtnawn te cdw9lklæj),
de do skul ku cyws ås, så mån9 som m
er!" , Grb. 27. 40, tror du, stumprumpede
hane (spotnavn til kjoleklædte), at du
skal kunne kyse os, så mange som vi er!
stumptrille, no. stomptril9r9r flt.
(Lindk.), kan høres = stumphoser; se
springtrille.
Feilberg : Jysk Ordbog. III.
stumre, uo. stom9r stomnr stomn
(Vens.). — 1) stavre, gå stift, stødende
som gamle, i betydn. ligger ordet nær
ved stumle (s. d,), måske er der dog en
nuance; ,han stumrer selv ind og henter
kagen", Kr. IV. 11, gå famlende, som den
der går i mørke; ,godt nok! såh han,
å så slumred han å op ad e bøj te",
Blich. Bindst. — 2) stdtmr -9 -ørt (Årh.
egn), gore larm.
stumrevorn, to. stormrwurn (Vens.),
skrøbelig, affældig; „sin hqj blétc gam9l
å stom9umrn", Grb. 217.21, da han blev
gammel og affældig; se stummelvorn.
stund, no. stun æn — flt. (D., Ager-
skov, Mellemslesv., Bradr., Fjolde); stån
æn =^ flt. (Lonb. , Thy) ; stbj æn best.
s^/aw flt. st^j (Vens.); ston æn ston
(Støvr.); stuÅ huk. (Tved); stoii æn =
flt. (Ang.); stu97i æn stun (Bradr.). —
1) time; de wdr ak9rgt en stpj, en time;
én stå^js tij, en times tid (Vens.); æn
stuns yåri9n, kør9n (Agersk.), så langt
man kan gå el. køre i en time; dær ær
æn stun te mæja (D.); æn stuns véj, en
times vej; æn fjær9ri stun, tri9 fj- st-
(Fjolde); vi hd sat d vint i tdw stdn
(Søvind s.); han war åp syw stån fa
daw, o: overmåde tidlig; æ klåk ær æn
hal stån få fast (Agger). — 2) tid, så
bruges tiest flt.; jæn std.j ka 9 wær så
møj warmt (Vens.), en tid . . . en anden . .
.
;
gi sæ sturt (Agersk.); hål, hål, gi stån
(Mors); æ hær goi stun (Agersk.); ha
guw9 stån (Thy, Mors, vestj.); ha gutP9
st^j (Vens.) ;
gi se gow9 stdn (Søvind s.)
;
ha guw9 ston (Støvr.); a hår et guw9
stun (D.); a hår em stqj (Vens.); a hdr
il stdn, kan il fd stdn (Søvind s.) ; do
hdr gutc9 ståé, kom årn o row mæ!
kom, nå do fo guwa stån! han ka nåk
gyJ9r 9r, mæn han ska ha ståfi tej 9r;
ka do fo noj stån teøws, også kan siges
:
noj tij; gi sæ stdn (Agger), give sig tid;
gi dæ stån o far æ swed a dæ! (Thy);
a hår un stån te 9t (Lonb.), dårlig, knap
tid; han hår stun te 9t (D.), tid til det;
de vel wdr æn ston ino’ (Støvr.), det vil
vare en tid endnu; de stån (Thy), den
tid ; sej niJ9r de stdn æ for mi dbw9r
el, de krom stån, den tid, den smule
tid, mens jeg får min davre; gi bdn9t
æn sut, så hd vi da rdhhei de stdHs; vi
ka sajt vint dé stdns (Søvind), sålænge
40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
