Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
654 sultenso —sund
mad; „i Nijls Kræns røipl wa Sulcan-
Hans hér (herre) de mjæst å dawi"
,
Grb. 68. 55, se Tidig Peder.
sultenso, no. kaldes hyrde, der pinse-
aften kommer hjem for solnedgang, Kr,
Alm. IV. 100.62 (vestj.).
sultepig, no. sultpiq æn (Mds. h.),
person som lader sine folk sulte.
sultgnav, no. de he sulcgnaw go no
bUr hæn (Vens.), o: følelse af sult. :
1. sum, to. som (Mors, Thy, Vens.),
stille, tavs, alvorlig, mut; han hløw sæ
som we 9d el. øw9r ød; si som uwd
(Mors) ; a tøt, hqj så så som ija’wtøn
(Vens.) ; han blow så som som æn kat
mæ æ siklud om æ hals (vestj.), o: for-
legen; se subtilig.
2. suna, no. som æn somør (D., vestj.,
alm.); huk. hest. -»n flt. somør (Vens.),
= rgsm. ; dær ska mosl te æn som •
(Ang.), o : der skal sælges meget, inden
der kommer en sum ud deraf; „fdr gor
å klatdr å bqjar, de ær ene tnøj, mæn
klat løhd te som !" sagde drengen (Vens.)
;
jfr. lat. summa; se klat, pluk; hoved-,
kjøbe-, penge-.
sumle, uo. somal -mhr -mdt (Lild s.,
Agger), skvulpe, flyde i vand; djé leqd-
mdr leqdr å somhr i haw (Lild s.) ; dæ
kam æn liq iguwdr i æ wæstørawhostrån
(vestre Aggerbo strand), dæn mo ha
læjdn læti ^ somølt i æ haw, fo dæn wa
gråw moj fosle’t (Agger) ;
jfr. Aasen sumla,
plaske i vand, s vomme.
1. summe, uo.
som -9r -dd (Mors, Agger, vestj.);
som sæ -9r -t somt (Vens.)
;
såm -9r -9d (Thy);
betænke sig, overtænke, grunde; han
somød 9pp 9d (Mors) , betænkte sig på
det, som o 9t (vestj.); som ømr nu9
(Vens.), gruble over; som éwør å {Agersk.,
Bradr., sj.) ; dæ fæk han noj o som el.
som sæ ow (Agger); „hqj komør, ner
hqj fo somt sæ no!" sagde forældrene
om drengen, der vilde sulte sig ihjel
;
se sum to.
2. summe, uo. som -9r -9d (Agger
;
alm.), blive til en sum; de somør å’p.
3. summe, uo. som -9r -9d (Agger),
frembringe en summende lyd; æ hij
som9r; dæ wa sån somin i æ skuml, te
æn ku knap hør ørlyj.
sump, no. somp i hest. -i flt. somp
(Vens.); i udtr. : de stor i jæj, sofnp, o:
i en pøl; jfr. htsk sumpf.
1. sumpe, no. somp æn -9r (Lonb.),
= fumpe, den øverste løse tørv i mosen,
2. sumpe, uo.
somp -9r -9t (vestj., Vejr.);
somp -dr -9d (Agger)
,
sunde sig, give sig tid, overtænke; a ska
ha mæ somp9t let in9n a, stor åp, æjs9n
blyw9r a skit tøpas (vestj.); somp sæ o
9r (Vejr.) ; somp el. somp9r sæ æpo 9d
(Mors), tænke over det; æ somp9d mæ
noj o d9 hær (Agger); somp sæ at9r 9t
(Vejr.), hvile sig efter en anstrengelse;
han somp9r sæ lisom Riskær sdw (vestj.,
Tim s., Hind h.); da han nu kommer
af og får sumpet sig et lille gran, Kr.
IV. 162; se 1. summe, sunte.
sumpes, to. sompøs (Holstebro), =
1 . sum ; han bløw så s-, law a så 9t te’ ham.
1. sund, no. sun æn (Fanø, vestj.;
Thy, Agger); su^i é hest. sunc (Vens.),
svommeblæren i fisk; den trækkes ud
af torsken, torres og spises; denne til-
ligemed hoved og mave af torsken torres
og bruges til vinterføde eller gives til
ståk9l9r fræ æ Ian, som tigger; sidder
Aggerboen godt i det, siger han: wi
lowdr ek we jærn suwn o maw9r te wås!
(Agger); svommeblæren, „sjælen" i sild,
der giver koldfeber, når man spiser den
(Agersk.), jfr. Kr. IV. 361. 153; når man
spiser „æ suend" af silden skal man
ikke komme til at længes efter sin fader,
Kr. VI. 267. 129; jfr. Aasen, Kaikar sund,
isl. sundmagi; synda, uo. svomme; se
sildestreng.
2. sund, no. suj, é best. sunc flt. suj
best. -9n (Vens.) ; sun best. -9t (Søvind s.)
;
so9n et (Sundev.), = rgsm. ;
jfr. Grb. 134.2
;
Wehsuwn, Vilsund ved Thisted ; Nes-suwn
eller Nesuwn, Nessund i Thy (Agger);
„sunc é bløw9n kalc WelsuJ, et9r Wel,
å ene U9n i fjar9riwæj de fro we fyw9ri
leq9 Wel begraw9 i i låri stjændejs, de
di kaU Welshøw" , Grb. 135.8; »Hem,
Lem, Lim’, Hjærk, Harre, Vium, Vind’,
Skyvp’, Lund, kjør runden om æ Sund,
Kr. Ordsp. s. 503, byer i Salling og ved
Skive Fjord ; Sujby (Vens. , N. Sundby
v. Ålborg); Aissund er opstået ved en
piges gråd over sin elskede, Mhoff s. 274;
Meso9h (Angel), Mysunde af isl. mjor,
smal; jfr. isl. sund itk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
