Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sund—suppe 655
3. sund, to. suj itk. sunc flt. suj
(Vens.); soi^ flt. son (D. , vestj. , Agger,
Søvind) ; sun flt. sun (Agersk. ; Bradr.),
— rgsm. ; sund af helbred ; bon æ su^j
å rask; é suj m^sk (Vens.) ; a kom9r
åhr o mi son hijdn igæ’n (D.) ; hædr
tyn å sun »n tyk d uh (vestslesv.), om
kvinders ben ; om mad : hvad der tjener
sundheden ; blyw su9n (Valsb.) , blive
rask efter sygdom; han æ son te hans
kast (D.) , spiser godt ; de æ nåk ene
sunc (Vens.), fig. ikke rådeligt; jfr. eng.
sound ; mnt. gesunt og sunt, Sch. Liibb.
;
lijærte-, u-.
sandbakke, no. i tim.: „næ vi no
t’øst kommer over Ebdrup lyng, så hår
vi Rostved Suunbakker tebåg", Krist. IX.
104. 108 (Thorsager s., 0. Lisbj.h , o: sand-
bakker), siges, når man kører ad en slet vej.
sunddrag, no. æ sundraw (Thy), 20
landtungen ved Oddesund; markedet, der
lioldes kaldes: sundrawmqrkm.
sunde, uo. sun -9r [sun sun] (Fanø),
tage svommeblæren ud.
Sundeved, no. Soh9 (Sundeved);
Sum (Bradr.), et landskab i Mellemslesv.,
der grænser til Aissund; kaldes i Ang.
Son eller Son»ladh; beboeren kaldes
Son9bo.
sundhed, no. sowAtji^d cp» (D., vestj.); so rgsm.; vestj. flertalsord: mam, fg, gmæ
sofihid (Agger); sdnhei (Søvind s.); suj- \
sop, meget, lidt, god suppe; koq sop
hjæ æn hest. -9n (Vens.), = rgsm.; dæn [
(Lild s.); ud fæk én gu sop åpå kaki;
sunhiJ9d æn for o æ av9te’k æ dyr o sop9n æ få war9m (Vens.); såh sop el.
sæh (Fredericia); dæn, dær ldw9r atdr grdnsåll9t sop (D., Malt), suppe kogt på
sonhij9d, ska skid at9r klåkslæt, å så j
salt kød; urbløt sop di (N. Slesv.), salt
fårræ’st9n hår han åUr æn hælbredsståh \
s- på udblødt, salt kød; no ka wi wal
(vestj.) ; sunhe de æ de bæst (Valsb.). snar kom tej 9r o fow 9n påt sop øm
sundhedsattest, no. de æ glaht o [
jær, Kjest9n , hu gam9l æ 9 no 1 ær?
>iJ9 Jæn sed mæ æn guw9 sonhedsatæ’st :
(Agger), o : komme til begravelse ; se
i æ hån (D.), spøgende, o: en stor og 40 dag I. 170.35a; vi hå9 ålteri te sup uh-
tamn kod, Krist. IX. 247. 9 (Ning h.)
;
udtr. : ko(i sop o 9n lunstek (vestj.), =
rgsm.: „på en pølsepind", er måske en
rest fra hist. om s-, lavet på en økse, se
Leger Gont. Slav. 259 nr. 33, Tråd. pop.
IV. 168 (fransk, russ.) også norsk; vi
skal ha’ tilmiddag: „s- og salat og ho-
vedet af en soldat", Sgr. VIII. 48, se
onden; i et rim: „mandagen får vi
sont sæj åw9n o æ mad; soht sæj o
nåw9d (Lindk.); se sumpe.
-suntet, tf. se af-.
sunt og dunt, tf. de æ suwnt å
duwnt (Vens.), ligeså Mors, belydn. er
klar nok: det er glemt og tilgivet, ude
af mskers minde; suwnt kunde mulig
være sonet, duwnt kunde sammenstilles
med dovne, o: dulme; i Hovlbj. h. siges:
sont å ront [også i betydn. klappet og
klart]; „a trout jo så te olting \va soent
å roenl", Yuelb. 78; rmt kunde sam-
menstilles med råiMnn, rådet, hvis det da
ikke blot er kommet med som rimord.
sup, no, sup i (Vens.) ; et let sop
(Sundev.), en lille snaps; hc^j td sæ i
sup i gåfi imél (Vens.), om en druk-
kenbolt; måske også sjup best. -9n,
drikkegilde.
1. suppe, uo. sup -9r -9 -9 måske også:
sjup (Vens.), drikke stærke drikke; di
spr å sup9r håd9 tib å sint; jfr. Aasen
supa, søbe (s. d.); mnt. supen, Sch. Lubb.
;
se 2. suppe.
2. suppe, no. sop flt. (D., vestj., Ager-
skov, Bradr., Angel); sop dæm (Vejr.,
Agger) ; sop best. -9n (Vens.) ; sup best. -9n
(S. Sams; Hundslund s.); sdp de best. -9t
(Søvind s.); sup de best. -9t (Elsted), =
tyk mellemmad.
Sundsmarked, no. markedet, som
holdes ved Hvalpsund, Kr. VI. 50.
sundsted, no. suwnste æn (Agger),
sted ved sundet; se 1. færge.
Sune, no. Suwn (Lild s.), mandsnavn;
jfr. Suni, Nielsens Navneb.
-sunken, tf. se synke; *bund-, hen-.
-sunner. no. se aften-.
sunte, uo. sont sæj h.-9t (D., Malt) ; 50 brændevin og brød, tirsdagen får vi sup-
soiit sæ (Agersk., sj.); sunt sæ (Bradr.);
suj sæ -9r sunc sunc (Vens.), sunde sig,
hvile, betænke sig på; a vel gqn sont
æn let, nær a hå fåt on9n (vestj.), hvile
;
pe", Kr. Borner. 372. 14flg.; s- på hun-
den „Persille" (s. d.); kommer nogen i
besøg \. Juledag, kan husmoderen kaste
en skål s- over hoved på ham, Djurkl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
