Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
750 sål —såli
sål, no. sol æn sdhr (D.) ; sål æn -9r
(Agger); sbl æn best. sål el. sbl, flt. sbhr
(Vens.) ; sol el. sål æn såh (Søvind s.)
;
= rgsm., sål i sko og stovler; sohn
best. (S. Sams), syld af sten under huset;
også vestj. = saling; den jærnskinne som
ligger under vognaksen, når denne er af
træ, ovenpå ligger smorepladen (s, d.) (D.);
jfr. Aasen sole, isl, soli hak. ; binde-, filt-,
fod-; sko-, stovle-.
såld, no. 5p2i æn sol (D. , vestj.,
Andst, Søvind s.; itk. Agersk,); såt æn
sål (S. Thy, Agger, Mors); sål (N. Thy);
sol é best. -c flt. sdl (Vens. ; Løgstør)
;
S09I et sol (Sundev., Bradr.); såøl et =
flt. (Fjolde), = rgsm.; redskab, tit m.
svineskinds bund , se såldprikker, til at
skille rent korn fra avner og halm o. lign.
;
i ældre tid kvinders arbejde, Kr. Alm,^-
1.48.14; de dråsør fræ sdh (Lemv.), 20
det drysser fra soldet; 9 steiml te 9 sdl
(Vens.) ; så tæt som æn sol (vestj.), iro-
nisk ; læ 9t go igæni9l æ gråw sol (N.
Slesv.); æ stumr sol (vestj.); slo nåmt
i§æm9l æ vij sol (Vejen), fig. ;
gåde:
hwa æ de dær æ flijør viniør i en i
kori9ns ggr? se bysvin; — ved bryllup
er vafler ombudte i s-, Kr. Alm.^- IV. 57.77
;
i en remse: ,må jeg låne fruens såld?"
Kr. Borner. 207. 78. 79; — man må ikke so
lade barn gå med s- over hovedet, så
bhver det ej storre, Kr. IV. 350. 46, IX.
48.526-27, Alm. 111.2-111.19, Urquell IV.
159; eller det får udslæt med såmange
huller i hoved, som der er huller i s-,
JK. 373.64; volder lus, skurv, Kr. Sagn
IV. 626.29.30; se hoved I. 656.4, kar,
1 . så ; — fj e r k r æ sættes i s- som drejes
avet rundt, så kan glenten ej tage dem,
Thiele Overtro nr. 284, jfr. Kr. Sagn VII. 40
226.55.56: gæs skal æde af s- juleaften;
— bly skal ved „støbning" hældes gen-
nem s-, Thiele Overtro nr. 563; — ma-
ren kan fanges i et såld, Krist. Sagn II.
228. 244, 68, Thiele Overtro nr. 749;
man kan værge sig mod mare (s. d.)
ved at lægge et s- over sit hoved, ma-
ren må da tælle hullerne, inden hun
kan gore ondt, Krist. Sagn II. 242.55.
248.82; jfr. Am. Folkl. V. 110 (Neger); bo
— fanden el. andre skal bære vand i s-,
Kr. IV. 237, VIII. 277, Sagn VI. 114.70,
371. 72, JK. 120. 18, Sgr. XI. 67. 10,
Thiele II. 93, jfr. Arnås. I. 486. 490. 498,
Folkl. Journ. I. 294, II. 131 i et net (Ma-
dag.); Hardwick 189 med hullet patella;
Hartl. Fairy T. 162; Wh. Vlk. III. 41 le-
gende; Strackerj. 1. 214 bundløs spand,
jfr. s. 205. 210, Wigstr. Sag. 34 ; i Mol-
boh., Gloust. Noodl. 117. 200, P. Arch.
IX. 321; kan man det, er det vidnes-
byrd om uskyld, Prell. Rom. Myth.^- 541
VestaUnder, Gr. Myth.^- 1065; pige skal
bære vand i s-, så tilkliner hun hullerne
med ler. Efterslæt 58, Kr. Æv. 54; jfr.
Asbj. I. 69, Yeats 166, Wolf N. S. 659.570;
sign sagnet om Danaiderne; — gåde:
„hvorledes kan man bære vand is-"?
svar: når det er frosset, se Joos nr. 411,
Peter Volksth. I. 130. .398, Zingerle Sitt.
280. 112; — en dynge korn skal renses
med et bundløst s-, Sgr. XI. 189; —
kællingen bærer sollys el. måneskin ind
i s-, Kr. Æv. 167, Molboh. 52. 169, jfr.
Ndl. Vlk. XV. 234, sign Kohl. Kl. Schr. I.
81. 218; se solskin; Odins jæger drik-
ker vand af et s-, Thiele II. 193, Krist.
Sagn II. 121.82; — orakel ved saks
og såld, se saks III, 142.35 a, løgle II.
51 1. 24 a, jfr. Kr. Alm.®- V. 158. 42. Rietz
616a skårsel ; — om der er danske sagn
om hekse, der sejler (s. d.) i et såld, —
jfr. Strackerj. I. 378. 250, Folkl. Journ. VII.
285, Tylor Anf. I. 137 (Skotl.), Hard-
wick 103. 108, Macbeth I. 3 se, — véd
jeg ikke; jfr. Aasen saald itk., isl. såld,
SV. såll; se si, 3. sigte, sælde, skumning,
timse; boghvede-, byg-, hørfrø-, korn-,
kul-, rug-, skind-, skjæg-, smul-, spån-,
tørve-.
såldbund, no. solbon æn (D.), bun-
den af et såld.
såldstimmel, no, solstem9l æn (vestj.),
trærammen om såldet; på en sådan fa-
rer, kører marer og hekse, se såld, P.
Volksk. II. 178. 66.67, HL 5 øv., Kuhn
V^. S. L 18.22 m. henv., Mhoff" 244.333,
Knoop Pm. 28, Heppe -Soldan 1. 202,
Z. f. M. II. 141.
såldprikker, no. person, som dan-
ner s- af svineskind ved at slå huller
igennem.
-sale, uo. se for-,
sålelæder, no. sollæJ9r de (D.), =
rgsm.
-sålet, to. se sål; tyk-, tynd-.
såli, udrbso. en ed, se Kr. Almuel.
IV. 82. 219.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
