Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754 tabt—tag
-tabt, tf. se for-.
1. tadder, no. tadar æn -9r (D.,
vestj.); tqar i æn -»r (Vens.); tar æn -ør
(Bradr.); tatyr æn -ar (Agerskov); lang,
spids udvækst på huden af kreaturer
;
om msker bruges: grøde (s. d.); klog
kone kurerer t-, Kr. Sagn VII. 467.25;
er det Aasen tatte, patte, kvindebryst,
Rietz tatte, eng. teat, htsk zitze?
2. tadder, no. tars de (Nord- og
Vestslesv.) ; tar9 (Mellemslesv.), boghvede
(s. d.) ; sæt tarør a = sæt tarør i stuqør
(Agersk., N. Slesv.), sætte den høstede
boghvede i småstakke; æ tar9 ska såds,
væn æ eqøblgi i æ skåw æ som musørør
(vestslesv.); vonæ9 an ska så tar9, ska
øn ri å dæn hæst hæst i æ gå9; æ tar9
ska så9s så’ tynt, te et få9 ka få laøm
æmæ’l æ spird, Kr. Alm.^- 1. 31. 30 (Sun-
dev.); vær i æ tarø, vestslesv., mellem-
slesv. udtryk for fuldskab, udtr. forklares
af, at man mener, at hvide får, der
kommer til at græsse i en boghvede-
mark, bliver øre i hovedet, forklaring, se
Dania III. 91 : sollyset volder betændelse
i huden ,
jfr. svin III. 675. 21 b ; ordet
synes at måtte tydes tater korn, jfr. Dyr-
lund, Tatere og Natmandsfolk s. 15anm.;
„at fagopyrum escul. skulde stå i noget
særligt forhold til Sigenerne er aldeles
usandsynligt; i Nordtyskland må den have
været dyrket en tid for 1436 (Schiller,
Zum Thier- und Kråuterbuche des mekl.
Volkes 3. 27), og selv om dens jyske
navn tadder har sin oprindelse fra tatar,
kan derved næppe tænkes på Sigener,
snarere viser forskellen mellem formerne
„tadder" og „tater", at boghvede er
ældre i landet end Sigenerne"; jfr. heide-
korn, Weyg., heide, hedning =^ Sarasener;
navnet har boghveden fået fordi den kom
til Tyskland fra muhamedaniske lande,
1409 nævnes heidenkorn ; den kaldes
også tater- el. tatelkorn; fr. sarrasin, o:
Sarasénerkorn; i Polen og Bohmen be-
tyder dens navne: hedningekorn; jfr.
endnu Hehn, Kulturpflanzen ^-
s. 414 fig.
:
1536 turcium frumentum i Frankrig;
russ. greca, betyder græsk korn; se bog-
hvede ; tater ; drøse-, sten-, tyrkisk-.
tadderfisk, no. blæksprutte, Skagen,
sepia loligo, se F. »& F. 1.41, Mb.
tadderlyssen,no. kornmod ;
jfr.Schiitze
I. 127 heidliichten, d. s. (Sønderj.), Mb.
tadderløs, to. uden boghvede; når
Kassø bliver t-, skal verden forgå, Krist.
Ordspr. s. 527 (Jordkjær s. ved Åbenrå),
også Handelm. Top. Vlksh. s. 39.
taddermel, no. tarømjøl de (Mellem-
slesv.), boghvedemel ; vistnok fattigmands-
kost, se synk 2.
tadderstuge, no, tarøstyk æn (Sun-
dev.), stak af høstet boghvede, se l.stuge.
taddersæd, no. tar9sæ (N. Slesv.),
boghvedesæd; væn æ tvon æ vi9 som
æn skemh hæst, så 9r æ tarøsæ bæst
(Branderup); eller: tre dage for og tre
dage efter Medardus (8. Juni), se Krist.
Alm.2- I. 175.86.
taddersådde, no. tar9såi æn di
(Bradr., Sundev.), boghvedeavne.
tadderår, no. tarøåør et (Mellem-
slesv.), boghvedeår.
taer, no. se tadder.
taffel, no. — 1) spøgende: hæv ta-
f9ldt (Søvind s.), O: gå fra bordet; lat.
tabula, bord. — 2) æn taf9l (Lonb.), =
tavolet (s. d.). — 3) taf9l æn -ør (vestj.),
bekkasin, nok scolopax gallinago; de to
arter bekkasiner kaldes: store og lille
taffel, Sgr. V. 105.657; den siger til Her-
ren paa korset: „tag ham!", Sgr. I. 223;
i fuglevisen: „taflfelen og rylen de skulde
30 hente vand", Kr. SkV. s. 79.6; jfr. tafugl
(Sejerø), totanus; se store-.
taffel-agestol, no. tåfølakstol æn
(Sundev.), udstoppet agestol.
1. tag, no. — 1) taw æn (D.), itk.
(Agersk., Søvind); taw el. taq e (Vens.),
greb, kamp ; hqj tu é gåt taq ic 9 (Vens.)
;
di tdw æn taw mæ hwæra’mr (D.), jfr.
tægt ; også : hqj skul skøj sæ å kom te
taq mæ di ajdr (Vens.), o: indhente de
40 andre ; wi kam liq te taq mæ dæm (sts),
o: samtidig med; afuld-, *aksel-, bryst-,
fold-, hovmands-, hånd-, kors-, krop-, liv-,
mare-, nam-, op-, ryg-, snup-, under-. —
2) taq el. taqn (Sall., Mors, Thy); taq é
(Vens.); taqn é (Løgst.); taq æn (vestj.,
Mammen, Andst, Søvind) ; — et vist kort
stykke vej, en vis kort lid ; de wdr9r e
gåt taq; no se9r a en te^ e stu taq, o:
i lang tid (Vens.); de wår æn gråw taq
50 inøn di kåm (Andst), en god stund ; a
hyk9r å’p hwæ taq (Mors), jeg flytter
mig op hvert qjeblik ; hwoBr taq å hwær
trin (Sall.), bestandig; de ær æn kon
taqøn, sin a so ham (Mors) ; som taq
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
