Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tromme— trompet 857
i tndrgn slgr buAans trom (D., Malt,
vestj.); bytrommen fandtes endnu (1900)
i D., Vilslev, se FrRA. III. 31 ; i Randers-
egnen brugtes en tromme til at sammen-
kalde bymændene med, se trommegilde;
gåde: va æ de, dær ce grpi i æ skåtc
d bowdt i æn båw å smæj i æ amir9S å
foj i æn orslgrgv (staldgrøft) å gor enda’
o Hasrsle gar å aprækdr tysk ? (N, Slesv.),
født i en staldgrøft er kalven, hvis skind
bruges til trommen; jfr. J. K. 37.1, Sgr.
IX. 95.314. 172.509, se tambur; „slå
på tr-", Kr. Borner. 355. 78, A. sidder på
ryg af B. , ansigt mod B’s bagdel, slår
ham i rumpen ;
jfr. htsk tromme ; ital,
tromba, basun; se kaffe-, so-.
3. tromme, uo.
trom -9r -9t (D.); ft. tromt, tf. tromt
(Vens.)
;
trdm (Søvind s.);
= rgsm., slå på tromme; trom æ bij ud,
banke dem ud af kuben ; trom æ bij om,
flytte dem fra en kube til en anden
;
trom æn kre om el. ud (Ribe), føre en
slagteko el. -stud for en af festtiderne
:
jul, påske, pinse, med trommeslag om
igennem byens gader; kreaturet har for-
gyldte horn, er omhængt med kranse og
smykket med slojfer; samme skik nævnes
fra Tønder. Dette er slagterens aver-
tissement til kunderne; trommelyd af
, dystetrommen " i luften varsler krig, se
Faye 66; ved bekendtgørelser slog man
med 2 trommestikker, ved ildebrand med
én, Kr. Alm.2^ I. 7. 12 (Sams).
trommegilde, no. tromgil et (S.
Hald h.), gilde, som gores ved kyndel-
missetide med spisning, musik og dans i
anledning af bytrommens flytning i det
ny år til næste grande, hvem det så
påligger at samle bymændene ved trom-
meslag; trommen fandtes hos olderman-
den, flyttedes ved kjørmesgildet anden
kjørmesdag (Favsing), Valborg aften (Tor-
ring), se Kr. Alm. 1. 3.2. 3, jfr. Skytts h. s. 51
.
trommeltyk, to. se trimmeltyk.
trommeskind, no. tromskiA de
(vestj.), skindet på trommen, se kvinde-
skind.
trommeslåer, no. trbmsldi æn (Sø-
vind s.) ; tromslå9r (M. Slesv.), tromme-
slager, jfr. trommespil ; i stedremse: „Fjer-
bæk tr-", Kr. Ordspr. 520 (Lonborg ved
Tarm).
trommespil, no. er den musik, bon-
den vil opvarte trolden med, forblommet
udtryk for torden (s. d.), se Kr. IV. 283,
Sgr. I. 51, Eftersl. 68, Thiele II. 247,
Nyerup Morskabsl. 246, Kr. Sagn I. 336. 8.
444 flg., Molb. Æv. II. 116; jfr. „tambur
Thor kaster sine trommestokke efter trold *
,
Faye 17; „Thor Tamburin ska vera spelø-
man". Vang Reglo 31; „trumbeslagaren*
10 el. „Tamburen", Sande I. 107, II. 137,
Aasen, Landsm. 26, Bergh. Segn. 25;
sagn om „Hobergs gubben", Båckstr. II.
290, Nordl. Myth. S. 6 flg., BGt 276, Gr.
Myth.2- 503; jfr. Mhoff" 289.95.96, Ver-
naleken, Myth. 227 ; tr- har været brugt
som dansemusik, se Steenstr. Folkev. 22,
Kr. Sagn VII. 111.401, Gav. W. II. 458.
trommespyd, no. trokar, tilspidset
stål i et messingrør, til at punktere
20 trommesyge køer med (Elsted).
I
trommiestikke, no. tromsték æn 9
I
(Søvind s.), — rgsm.
trommesyge, no. tromsyq9n (Ager-
skov, D.); tromsyq (Agger, Vens.), syg-
dom hos hornkvæg, hvorved maven ud-
spændes til bristning; voldes af rød jord-
midde, Wigstr. I. 123; = „trollskott" over
ko, s. har t- skydes, Nordl. Troldd. 127.
trommetrækker, no. tromp9n- el.
80 tromptræk9r9r flt. (vestslesv.) ; æ trom-
træk9r9 og æ krutsrd9r9 (Sundeved), var
småpiger, der gik i spidsen for brude-
følget til kirke ; tr- gik den første dag
forrest, den anden bryllupsdag bagerst i
følget (Sundev.); fra Skærbæk, vestslesv.,
forklares, at æ tr- er navnet til alle de
indbudne piger med undtagelse af brude-
pigerne ; ordet stammer mulig fra pltsk
trumme, tromme, men også en aflang
40 blikæske til kager, indrettet til at bære,
se Schutz IV. 283, Fb. Rondel. 294.
trommetråd, no. trom- el. tråmtro i
(Vens.), = 1 . tromme, garnende.
trommevol, no. trom9wol i best. -lool
flt. -wol (Vens.), en kæp, der går ned i
en fure i rhwi el. bgqbomi, og hvortil
den sidste ende af rendingen, strær^i, er
knyttet; navnet, fordi trommerne (s. d.)
er fæstede dertil ; se knyttevol.
50 tromp, no. tromp cm el. tromp i
’
(Vens.) , stort træstød ; også : en hul
stamme, der lægges til rende over en vej.
I
trompel, no. se trampel.
I
trompet, no. trampe t æn (D., Vens.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
