Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vakkelværk—Valborg aften 993
ind ad rendestenshullet og kommer ind
i køkkenet, Kr. V. 116; „bjerret begyndt
å bevver å wakh", Blich. Nov. III. 582,
bevæge sig langsomt såvel til siderne
som op og ned ; se vak ; for-.
vakkelværk, no. icakølwærk de
(Vens.), udtryk om hvad der står usik-
kert og vaklende.
1. vakker, to. tcakar (Vens. ; Søvind,
Mols). — 1) = rgsm. ;
„håshoj tøt dUr,
dk tca maq te drhi, sd tcakar å wéwdr
som hqj war" , Grb. 57. 24; ka do jå de,
så æ do wakdr! (Vens.), o: et godt barn.
— 2) hurtig, vær vak9r , æ klåøk gædr
få vakart (Bradr.), også Agersk. — 3)
forstærkende tillæg: hon hæ sårik9 vakst
pæfi déve (Ang.), hun har samlet mange
penge derved; det er en „vakker vej",
en lang vej; ,en v- byrring", en an-
seelig byrde; „huset er vakkert henne",
temmelig langt borte; „han har vakkert
nogle penge", en kon slump penge (Ang.);
derimod slet ikke i M. Slesv. i rgsm. ’s
sædvanlige betydn.; jfr. mnt. wacker, år-
vågen, isl. vakr; pis-, spids-.
2. vakker, no. i tim.: a ska ha
wak9r i æ ør9r (D.), o: pengepungen:
jeg må ud med penge, se 11. 803. \h a
;
et ikke ualm. hundenavn (D.), jfr. Schil-
ler, Thierb. III. 3 b ned.
vakkerlig, to. waksh (Lonb.), kon,
lystig , rask ; æn w- gil, kuw9n, et vak-
kert gilde, en v- kone; de ggr så w-
som æn fæddrløs kat (vestj.); æ hipn
gor te- on9r ham (sts), benene går rask
under ham.
vakkerum, no. rum til at røre sig;
„en ku si åpo kålen, te han hojj it en-
gang ku fot så møj wakkerom, te han
ku fo hans nies tåret", Jyd. I. 16.2.
1. vakle, uo. vaksl -khr -kdlt (Valsb.),
slå med kjæp; han vakatt sin fa9r dto9r
ce hoi mæ sin ripisk, han vil te å vak9l
o ham mæ sin kæp; jfr. pit. wakkeln,
Schulze, prygle.
2. vakle, uo.
wak9l -khr wak9l (D.);
wak9l -9r -t -t (Vens., Elsted);
= rgsm.; de stor o wakhr (D.); se for-.
vakkelvorn, to. u>ak9lwon (D.), så-
ledes, at det vukler; de stor w-.
val, no. se valg ; bio. se vel.
val, noi „[edder] skal forsvinde som
dug i dal eller val", Krist. VIII. 400;
Feilberg: Jysk Ordbog. III.
er det isl. vollr , slette, eller blot et
rimord ?
valbenet, to. se hval-,
val, no. „elske vallend", sejle tæt ved
land, Kr. Alm.«- VI. 335.69 (Anholt), se
lægervold.
Valborg, no. Wålbåv^ (vestj.); Ul-
6dr» (Tåning, Søvind), kvindenavn; pigen,
som hed V-, sagde: jeg hedder ligesom
10 først i sommer, Sgr. VI. 24.321. IX.
222.721, Gr. 01. d. M. I. 236.29, jfr.
Knud, Lars, Mette; se Rochh., Drei Gau-
gott. 33 flg., Mhardt BK. I. 122; jfr. gUsk
Walpurg opr. Waltpurc.
Valborg aften, no. Ulhbr9 atptm
(Søvind, Testrup, Hornborg, Bjerre h.);
Wålhår9 au)t9n (vestj.); Våtbår9atpt9n
(Bradr.), aftenen for Valborgdag, I.Maj;
inden V- skal hegn være lukkede, Krist.
2oAlm.2l. 12.23; heksene rider til Troms
kirke (s. d.) på kosteskaft, plejl, ovns-
rage, dyr, mske, jfr. Kr. IV. 320, se ride
III. 52.53 b, 1. harve I. 560.46 a; kattene
skal lukkes ind, ronnepinde (s. d.) sættes
overkors over dore, se Kr. IV. 208.93 flg.,
397.50, VIII. 264, Sgr. IV. 195, VI. 77.95,
Fb. Bondel. 270, Thiele Overtro nr. 724;
jfr. Jahn Zauber 10, Wuttke 73, Mhoff
213 flg., Busch VIkgl. 51, Meyer Vlk. 258,
30 Gr. Myth.2- 1003, Hebbe-Sold. I. 297. 317,
Mélus. VII. 110, Elfenm. 228, Yeats 2,
Hartl. Se. 143; — smorret, som kærnes
Valb. aften, gemmes til St. Hansaften for
at bruges til at smore kosteskafte og
rager til Tromskirke-færden, Krist. VI.
197.270; man skal komme salt i brøn-
den V- aften for at heksene ikke skal
kærne i den, Kr. VI. 290.370; intet må
lånes ud, Sgr. Vil. 89.580.81, Kr. Sagn
40 VII. 102.45.46; — skal kreaturer trækkes
ind, have pulver, da de kan forgores,
Krist. Sagn VII. 102.48.49 51; — der
brændes blus ,i det midterste Østjylland
fra Vejlefjord til Mariagerfjord, i den syd-
lige del af Himmerland, forbi Viborg sydpå
til Vejledalen over hedestrøget vest for
Silkeborg og ad S. Omme", Krist. Sagn
VII. 114, Alm.«- IV. 5 flg. ; hver skal lægge
noget på bål, ellers går træskoene s. 6.10;
80 ligeså i M. Slesvig, Holebøl; i Øster HOjst,
Slogs h. bruges om blusset: „d svi vM-
t9r a biji" ; „svi æ hæqs a" (Bovlund);
jfr. Sgr. VI. 207.60 i Vorde, Fjends,
Rinds h., Kr. VI. 290.69, Alm. IV. 9. 14-24
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
