Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
m
vand 999
å hælt æ wan a hans ørar (Agger), o:
lyttede andægtig; aw wdj, avede vande
(Vens.), stiomgang mod vinden; hqj hdh
sæ utvn wdj (Vens.), oven vande; han
ær åp i æ wan (Vejr.), overstadig lystig;
hot åp i wan (Agger), hojtravende; rij
el. træk jæn tewans (D., alm.), holde en
for nar; ,einen zum Wasser reiten", se
Temme Pm. 73, skik fra drikkelag; sig
VIII, Wh. Vlk. IV. 84 (Schles.), Urquell
IV. 160.58(Wotj.), Tr. pop. VI. 129, Pitré
Usi IV. 446, Strabo XV. 5 (Perser); ej
håne det, Urquell IV. 159.56 (Wotj.); —
V- vil ikke modtage hekse, se svomme,
Tylor Anf. I. 140 flg., Wh. Vlk. III. 86 (Ru-
mæn.), Mhardl Abergl. 68, P. Vlk. X. 83
(1835), Werlauf Ant. 443, Tr. pop. VI.
127, (jfr. Wh. Vlk. V. 239 flg. jorden vil
æ waA (S. Ho), lodde vandets dybde med lo ej modtage døde) ej St. Peter, da djævel
en åre; slo æ wan frå æ katø’ftør {\eslj.);
hæl æ tvan fræ æ kato’ftdr (Agger), o:
lade sil vand, Kr. KT. 186.85, se 2. lage;
(li landt dæm. it mæ de hår wan (Elst.),
O: de drak sig en vældig rus; dær ku
læv moj waå i æ strån insn dæn tij
(vestj.); ,alt vand løber i æ strand, og
alle penge i æ rige mands hånd"; de
wan, do grædsr ida’w, pesar do et i di
vil drukne ham, Tr. pop. X. 418, se Wh.
Vlk, V. 245 ; v- løser eller hindrer trold-
dom , Meyer Abergl. 128 ned., Malmesb.
179 flg.; al trolddom glemmes, når kvinde
dukkes i vand, Gr. Æv. II. 104, se 1. dø-
be 2; — ny tjenestepige skal straks bære
spand V- ind , Hazel. V. 37, jfr. Bjerge
Aarb. IX. 73; — til magisk brug må
V- tages fra særlige steder på særlig
brujsæy (vestj.), o: hvad der er udgivet, 20 måde : mod strom, Kr.VI. 359.60. 378.42.48,
kan ej udgives anden gang; hun æ som
wan i æn drowttråw (vestj.) ; no ska do
efic sto doer å drep wdnc å fetisn!" , si-
ger moderen til datteren, der lytter til
samtalen i stedet for at gå til sit arbejde;
de æ som mæ ka slo wdj åpå dn gos;
slo kot wqi i bløwø! de æ de hdrs wdj
imd’ de dnc (Vons.), o: er intet i sam-
menligning med det andet: — under en
Sagn IV. 584..33, 597.53, VII. 231.92; ifr.
Wigstr. II. 281, FS. 410.39, Mélus.VI. 32;
sign Am. Folkl. XIV. 157 (Ind.); hentet
fra bakke mens lig jordes, Kr. Sagn IV.
591.93; jfr. fra led, gennem hvilket lig
er ført, Lindh. Lappb. 96; taget under
bro, hvor levende og døde færdes, Folkl.
IX. 378 (Skotl.); fra flaske i frugtsom-
meligs grav, Wigstr. I. 112; fra fordyb-
sygeseng sættes en balle med vand for at 30 ning i ligsten (s. d.). Kristens. Sagn IV.
holde frisk luft i stuen (D., København), jfr.
Rochholz D. GI. I. 173, Pf. Ww. 113, Ons
Vlksl. VIII. 72, Ndl. Vlk. XIII. 90; - vis
waft (D., alm.), se Kr. Sagn VI. 364. 15,
udvise et sted, hvor der findes vand ved
spåstikke, se Bjerge, Årbog III. 1, pile-
gren; dybden, hvori det findes, kan op-
dages ved hjælp af et såld, Sgr. V. 204. 781,
Thiele Overtro nr. 631; se også om må-
der at søge vand, Folkl. Record I. 239. 10, « P. Usi IV. 120, o
W.Gregor s. 131; „a celebrated water
finder", Folkl. X. 479, se vandviser; v-
søges af hugorm, se I, 665.36 b, Folkev. XI.
464.70; — V- er som ild (II. 10.16 a) per-
sonligt og helligt, se Gr. RA. 800 anm.,
Pf. Ww. 14, Schindl. 179, Wuttke nr. 12,
Folkl. VII. 51, X. 419, Am. Folkl. XI. 1 10;
— man må ej spytte i v-, Mélus. I. 128
(Schweiz) , Veckenst. Vlk. II. 26 ned. (Ar-
608.52. 53. 72. 74; jfr. Årb. f. n. Oldk. 1875
s. 420, Tr. pop. IV. 215, Wigstr. I. 201,
FS. 422. 03, Nyl. IV. 129, Amins. IV. 100,
V. 109, Folkl. VIII. 15; tordenvand i sten,
Kr. Sagn IV. 610. 72; v-, som løber gen-
nem naturligt hul i sten, Kr. Sagn VII.
478.89; som drypper fra kirketag, Kr.
Sagn IV. 607.41.71, jfr. Yorksh. Fik. 177 ;
fra , mandlige" og , kvindelige" kirker,
viede til helgen el.
helgeninde; jfr, fra ovnlime, Amins. V.
105; fra vandhvirvel V. 91; som dryp-
per fra møllehjul, Garnett W. I. 230 (Ar-
men.); bagvand fra mølle, Wigstr. FS.
423.06; smedens kølevand. Kr. Sagn IV.
586.40, jfr. Mélus. VII. 177, Gomme Folkl.
Rel. 166; hvori smedebælg har pustet,
Gav. W. II. XIV, Runa V. 52, Modin 13,
hvori kul fra ildebrand, Wigstr. FS. 410.41,
men.); den s. spytter i v-, spytter Gud so jfr. ånde; — som løber mod nord (II.
i ojnene, Gurtze, Volksiiberl. Waldeck 694.42 b), jfr. Asbj. III. 243, Wigstr. II.
412.203; dog værger man sig mod ondt 139, FS. 153.90, Amins. IV. 87. 100;
i mørke ved at spytte 3 gange i flod, mod vest, Modin Sign. 12 ned., jfr. Garn. W.
Gr. Myth.2- 563 ; ej pisse deri. Gav. W. I, II. 66; øst, syd, Black 106, Amins, IV. 74;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
