Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
æsel—æske 1155
æsel, no. æsdl el. es9l een fit. æs-
el, eshr (Agger) ; æs9l æn -9r (veslj.)
;
ilk., flt. æsh (Søvind s.) ; esøl é best. -t
flt. -9r (Vens.). — 1) = dyret, asinu.«;;
det forekommer hyppig i ævent. som
hjælpende dyr, se Sgr. VIII. 165, Krist.
V. 105. 151, jfr. Wigstrom Sagor 56;
nævnes som simpelt forspænd for brud-
gommens vogn, Kr. V. 161 ;
går på rejse
æselshoved, no. esslhu h (Vens.),
skældso. ; i remsen: wh så gu, det ésslhu!
æselskrog, no. se æsel 3.
æselskind, no. æs9lskin æn (vestj.),
= rgsm.
æselsøre, no. æs9lør æn -9r (Hads
h.), skal bruges om ombojet hjorne på
blad i bog.
æsing, no. øjs9ri el. ræwltræ (Harbo-
med andre dyr, Kr. Vil. 319, J. M. s. 67;ioøre), på båd, = rgsm.
— prinsesse i æselsham, Gr. Æv. 1. 57 ;
—
æselet, som gor penge, hos Grimm K.M.
nr. 36, findes som væder, Gr. Registr.
nr. 6 1 f, jfr. Asbj. I. 33, en buk ; Arnås.
11.493, en plag; Giouston Fictions 1. 89.
1. æsk, no. du gir eri9n æsk iåsn du
for 9r (vestj.), o: rist og ro.
2. æsk, no. esk æn -9r (vestj.); æsk
æn (Thy); æsk el. æski æn (Vejr.); ksk
æn best, -9« flt. -9r (Vens.; Heil. h.); ksk
93, Gosquin nr. 4; — æ- kan blive degn, i
æn -i el. -i9 (Søvind s.); eski æn -9 (Rø-
Krist. KT. 232. 6fi; Bileams æ- i præsts |
gen s.); esk æn esk (Sundev., Als, Ang.);
skriftetale, sts 131.49; — i Baggesens cesÆ æ« (Fjolde); — asketræ, fraxinus, både
Jeppe: Per Asens tre suk varsler bondes j
om det voksende træ og stoffet; helligt
død, jfr. Tr. pop. 11. 552: Qærte tre gange, 20 træ, se Grimm Myth.^-s. 617; også Engl.,
ligeså XI. 442 —43 (Bretagne), Rivista 1. Skotl. , Irland, se Folkl. Journ. VI. 265,
479. 713. 881 (Italien), Urquell IV. 72,
Ons Vlksleven 111. 113, skryde tre gange;
se save , tyr III. 908. 6 b; — P. Asen
bliver amtmand, Kristens. Ævent. III. 356,
jfr. Wh.Vlk. VII. 93 flg., Ndl. VIk. IX. 229
;
Gloust. Noodl. 103, føl sættes i skole; Art.
Yeats Irisk Fairy T. s. 147; gren af æ-,
skåret med ét snit i guds navn uden at
røre jorden (se II, 46. 2 a) standser blod,
J. K. 161.1; ved roden af det bor „æven"
(s. d.), Krist. VIII, 64. 124; ,æsk og fisk
sætter hurtig mad på disk" (Sundeved);
Pascha 54 flg., æsel bliver kadi; — gåde- jfr. ash when green is fire for a queen,
sporgsmål: hvem råbte så stærkt, at |
Folkl, Rec. III. 84; mske skabt af æ-,
man kunde høre ham over hele verden? »o se Gr. Myth.^- 537 flg.; jfr. Aasen ask.
— æselet i Noas ark, se Holberg, Jule-
stuen scene 1 2 ,
jfr. Urquell IV. 85, V.
20. 4 (7. 10), Joos Raadsels nr. 394, sign
Nyerup, Morskabsl. 286, Halliwell, Pop.
Rhymes & Nurs T. s. 153; — »lege æ-*,
en slags fangeleg, Krist. Borner. 698. —
2) alm. skældsord : i el. æn esdl (Vens.)
;
din æs9l! do æ da æn æs9l! (vestj.);
manden, der dommes, fordi han kalder
isl. askr, htsk esche, eng. ash, henføres
til lat. ornus; se bævreask, æve.
1. æske, uo. æske garn, o: byge det
i lud af bøgeaske; di æsk9 témt (Ran-
ders egn).
2. æske, uo.
æsk -9r -9d (Thy, Mors);
æsk el, esk (Agger);
æsk -9 -9t (Søvind s.). —
sognefogden: en æsel, sporger, om han 40 1) kræve, fordre; æsk pon89r en (Thy);
må kalde æselet sognefoged, Krist. Alm.
VI. 223. .532. — 3) en sort tavle med
et påmalet æsel hængtes på den dovne
el. ulydige skoledreng og så blev han
stillet udenfor doren; i skolestuen var
æn æs9lskrpq og æn æs9lsbætik for dår-
lige drenge (Vodder s. , vestslesv.) ; til
hån sattes æselsører af papir på knælende
drenge, Ons Voksl. V. 71. III, Ndl. Vlk,
æsk jæn ud (Mors), kalde en udenfor;
kun i kortspil: æsk tromf (Søvind),
kalde trumfer frem ved selv at spille
trumf; han hår ek esk9d min mimri
(Agger). — 2) han esk9t ham o 9t (D.),
han tilskyndte ham ; han eskøt te’ ål de
han kun, o : drev på ; esk jæn te 9t, o
:
hidse, ægge; så æsker di ved ham igjen,
Krist. VIII. 243, o: trænger ind på ham;
XVII. 16, Birl. IV. 510. — 4) en del af so ^d/ hkø fan9n an hwat ywblek", Grb.
vævens mekanisme (Søvind s.); hvilken?
jfr. htsk esel, eng. ass, henføres til lat.
asinus; se borrik, asie.
æselsbænk, no. se æsel 3.
181.4; dær wår såd9n æn esk9n (vestj.),
O: der var så mange, der skyndede til;
jfr. htsk eischen, Grimm W., nhtsk hei-
schen, eng. ask; se skåne, spåne til.
73*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
