Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1156 æske—æve
3. æske, no. — I. ask i best. -i
flt. ask (Sejlstrup, Vens,); ask æn ask
(Thy); flt. askar (Mors, Vejrum); ask æn
(Agger) ; ask æn -ar (D., vestj., vestslesv.);
Hl. ask (Agersk.); aska (Sundev,); as æn
askar (Fjolde); — II. ésk æn best. -9n
flt. -ar (Vens.) ; hk (Sejlstr.) ; æski æn -9r
(Vejr., Thy, Mors); også æski (Thy); æsk
æn -9 (Mols, Hjelmslev h.); eski æn -9r
(Agger). — 1) = rgsm. ; hvor begge for- lo
mer bruges, synes „aske" at betyde en
firkantet kasse, med hængsler, skydelåg
el. uden, af træ el. metal; „æske" er
rund, oval, af papir el. spån med låg,
således Vens., knywask, s^jask, sycask
(Vens.); æ-, som ej må oplukkes, i ævent.,
Kr.Ævent. s. 9, Sgr. XII. 216, Gr.Gl. d. M.
1. 104, Ævent. I. 206; i varianter af Amor-
Psyche fort- se Gr. Registr. nr. 26, sign
Bondes. Hist. 363, Bergh I. 13, Rivista I. 20
595, Folkl. XI. 117, Preller Griech. Myth.2-
I. 397 ; i sagnet, æ- med lindorme, Møl-
ler, Bornh. s. 44, Kr. Sagn II. 180. 19;
jfr. jættens æ-, som indeholder ild, Hofb.
42, Gav. W. II. 40; æ- med brudekrone,
troldens gave, den springer op, da to
grannåle kommer til at ligge korsvis,
Hofberg 153, Runa II. 6; æ- hvori fan-
den, Thiele 11. 95; sol, Amins. VIII. 77;
fig. : hqj snak9 få hans ijn ask (Vens.), 3o
O: for egen fordel. — 2) skældsord: do
ær æn dæjliq ask! (Agger), kan siges til
et uartigt barn ; se lure- ;
jfr. Aasen øskja
huk., ask hak. ; isl. askr hak., eskiitk., hen-
føres til 2. æsk (s. d.); se kasse, tejne;
*brød-, hatte-, klop-, knæp-, sidde-, skriver-,
smor-, spelte-, spån-, sy-, tobaks-.
æskedrag, no. hkadrato é best. -dram
flt. -draw (Vens.), leskaft af asketræ.
æskedryp, no. [eskidrkp] (Adslev,
«
Hjelmsl. h.), dryp af æsketræ anses for
giftig, og intet kan vokse under det,
Sgr. IV. 45.22.
æskeklæde, no. esk9klæj et (Sunde-
ved), grovt klæde, som lægges mellem
bøgeasken og tojet, når man byger.
æskelåg, no. éskalåq é best. -Iåq9
flt. -låq (Vens.), låg til æske.
æskeolie, no. lægemiddel, udleveres
oleum amygdalarum (Rkb.). so
æsket, to. i D. kan høres : æn esk
icæltreii; længere nordpå: æn esk9 k–,
Mb. har efter Outz. : „dit æske gris!"
til et skident barn; betydningen må vel
være: skiden, styg, grim; jfr. Schulze:
aisch , eisch „ wird in Holstein nur zu
unartigen kindern gesagt".
æsketræ, no. éskstréj k best. -9
flt. -9r (Vens.); æsktræ de (Thy); æsk-
boam (Fjolde), = æsk.
æsle, uo. æs9l -9r -t -t (Vens.), ud-
skælde ; hon æs9lt ham uk, o : overskældte
ham; de wa swær såm haé æs9lt ham
uwd; de ær ek så sær, han blyw9r fo-
dærdd, når han hwæ då ska hør dæn
æs9lin (Agger), udskælden; se æsel; *asle.
æslet, bio. de æ så æs9lt (N. Slesv.),
0: forskrækkehgt (Gram); se Kr. Alm.*-
VI. 329. 14, jfr. asie; for-, ud-.
æsse, uo. „han bløu æsset te å få-
teæl om hans bedrøute", Jæger, Ferie,
tilskyndet; en afslidt form af æske?
æssen, se ellers.
æst, no. to. se ast.
æstelig, to. estah (Vens.), attråværdig,
æstimere, uo.
æst9mi’J9r -9r -9t (D., vestj., alm.);
ht9me’J9 -r9 -r9t (Søvind s.);
nf. nt. ft. tf, æstami’jr (Vens.),
agte, regne ; a æstami’jr ene ham (Vens.)
;
han ær il mdj ést9meJ9r9t (Søvind s.);
„a bejler te hind i ær’ å i tout, ifald
hon wil ejs æjstimier et", Anders. Begr.
;
de ær i mqj, dær æ grdw mø æst9mi’jr,
hwarhæn hqj komar (Vens.), o: agtet,
anset; jfr. fr. estimer, lat. æstimare,
æts, se kotsi.
ætter, fho. og sammesætn. se efter
;
ættest, to. se agter.
æv, no. æw itk. best. æw9 (S. Sams)
;
ew best. em (N. Sams), tang, fucus og
laminaria arter, bruges til strøelse, se
Sgr. IV. 141; nu mest om sammen-
brændte, halvt opløste tangbunker, å læs
æw, et læs tang; nævnes eddja el. evja,
Bornholm, se J. T. 93. 304 ; sign Aasen
evja, dynd, stromning i havet; kledder,
æve, no. jéw een -9r (Lild s.) ; øw
el. ow æn -ør (vestj., M. Slesv.); æw æn -9
(Ørridslev, Søvind s., Vor h.), fællesnavn
for flere store larvearter, således er mig
forevist larven til sphinx ligustri, andre
nævner desuden larven til sphinx convol-
vuli, ocellata ; smerinthus populi (Roskilde);
cossus ligniperda, pileborerens larve (Hind-
holm), se Sgr. V. 96, jfr. Isager Folke-
medicin 12; den anses for overmåde
giftig ; der skal både være røde og gronne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
