Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adamsæble—afbræmset
hvorefter han gor en eller anden bevæ-
gelse med arm , fod , hoved , krop, alle
skal gore ligeså; verset gentages, ledsaget
af nye fagter, Gr. GL d. M. III. 186; jfr.
Kr. Bornerim 284. 633.61, Kuck 31, Ur-
quell VI. 171, Bohme, Kinderl. 494, Birl.
II. 50, slign Bucher, Arbeit und Rythm.1 -
287.
Adamsæble, no. stumpen af den
forbudne frugt, der blev siddende i Adams io
strube, JKamp 59.22, Krist. IV. 335.427
jfr. kjølk; se Dåhnh. S. I. 208 m. henv.,
desuden Yorksh.Folkl. 222 „throat apple",
Tr. pop. IV. 376, XVIII. 73 (Frk.), XII.
519 (Gorsica), Pitré Arch. III. 325 (Ital.),
Garnett W. I. 272 (Armen.), jfr. Graf
Miti I. 27; en anden forklaring: smeden
slugte et af sommene fra Kristi kors
(S. Slaver) ; — kvinder har istedet øverste
led af rygrad fremstående , se Tr. pop. 20
XX. 364 (Frk.).
1. adel, to. hqj ær i al céltren
(Vens.), en durkdreven k-; jfr. Aas. „ein
adels Ijugn".
2. adel, no. Brons a-, Kr. IX. 131.347
(vestslesv.) ; Farup a-, Krist. IX. 132.348,
Ordspr. 518, Sgr. XII. 143.369 (Ribe);
Janderup a-, Kr. Almuel.2-
III. 17.53 (Varde);
Tjorring a-, Kr. Ordspr. 520 (Hmr.) ; Ulv-
borg a-, s. 521 (Ulvb. h.); adelige per-
soner er sorte i rumpen, JK. 358.3, Busch
Volksh. 15 (alm.); døde af a- vil ej tåle
borgerlige iblandt sig, Kr. Alm. II. 82.211
jfr. Aasen adel, isl. ådal-, htysk adel;
se skrat-.
Adelbrandt, no. fortælling om rid-
der A-, Kr. Sagn IV. 213 flg.
adjudant, no. af lat. part. adjutans,
hjælper.
adressebog, no. se stambog. *o
adræt, to. i adræt fycr (Vens.), =
alat (s. d.), rask.
adripasage, no. kræftmiddel, vel
arquebusade, o: spir. vulnerarius, Isager
Folkemed. 6.
Adser, no. jfr. olddsk Assur, isl.
Ozurr, Nielsen Navneb.
1. 2. adskillig, to. „de war askjellig
bejer* (Vens.), ikke så lidt bedre; vi har
a’skeh får (vestsl.), o: forskell. arbejder, so
adskjel, no. åær æ fåsfcøl å askdl
(Vens.), spøgende: der er forskel.
adstædig, to. [adstædd] (vestj.), ad-
stadig, adræt.
adstø, no. læs adstød.
adtagen, to. ataywn (Hovlbj. h.), be-
tagen, bestyrtet; „hinne fåehs pib gik uj
øwer et, så atawn bløw han", Jyd. I. 2.2.
advarsel, no. avasdl æn = rgsm.;
a- et, varsel for ulykke el. lign. (Als.).
advent, no. vejrvarsler i a-, Kr. Alm.2-
1. 86.22.
adventsgilde , no. en ældgammel
overlevering holdes endnu i hævd i Pøl
(Als), ligesom i en del andre byer i
N. Slesv. , idet alle bønder samles hvert
år på første advents sondag for at ordne
de forskellige fælles regnskaber fra det
forløbne år. Forpagtningsafgiften af „ sme-
de- og hjulmagerland ", af kærskifterne
ved stranden fordeles; der gOres aftaler
om græsning af byens veje, og personlige
pengemellemværender opgores og klares.
Derefter tilbringer mændene med deres
hustruer aftenen i fælles lag. A- går på
omgang mell. gårdene ; se Flensb. Avis 29
/n
1908, jfr. Hejmdal V« 1903, 3
/i2 1907.
advokat, no. med a- på krog fanges
djævel, Fausb. Agersk. 75 ; se prokurator.
af, fho. å, o (Vens.), jfr. fra; dto
(Als); — kij å æ tij, å fesk; de ær æ
ek kij å; di gik å djæ træskor, o: uden
at have træskoer på; ka do hål æ måq.
å dæ? (Agger); — ordspil: „du spiser
kun lidt af et gammelt mske" [at være],
undertiden fojes til: „meget mindre af
et barn", se Krist. Ordspr. 532, til den
småtærende; Vesterboen siger: „skal a
hjælp dæ æ sæk o’ (på) dæ ?" Randers-
karlen, som er ved at kaste sækken på
ryggen, svarer vredt: „ska u ekki, for
a en føst epo* mæ, så skal a nok sjel
fo’en o (af) mæ ijavn"; jfr. Aasen af,
isl. af; sign „på" fho. 9; se fri-, hvor-,
riv-, stød-, tor-.
afbarket, tf. abarkdt (vestslesv.).
afblanket, tf. han æ hel gblankdt
(vestslesv.), blottet for penge, se blanke 3.
afblomstre, uo. e æt fæv il bw-
blbstrd i 09 (Oxbøl, Als), = rgsm.
afbollet, tf. æ ko ær aboht (vest-
slesv.), har været hos tyr og er drægtig,
se 2. bolle.
afbrev, no. han skrote awbrow te
sin Icærdst (vestslesv.), opsigelsesbrev.
afbræmset, tf. han blote abræmst
(vestslesv.), standset med hvasse ord; se
2. bræmse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
