Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
afbrænding—aftenskrage
afbrænding, no. brugtes til svine-
fedning, Kr. Alm. III. 63.213.
afbrændt, tf. abræft ( vestsies v.).
afbud, no. se efterbud.
affensere, uo. se avancere.
afflødet, tf. dwflot mjælk (Viby, Als),
skummet.
affældet, tf. bwfæh (Tandslet, Als),
har du a-, o: er du færdig med efterårs-
pløjningen? se falge, *fælge.
affærdige, uo. han færdt ham kart a
(vestslesv.).
afgang, no. el. -sgilde holdtes efter
jordefærd, Kr. Alm. IV. 38.103, IV.4 86.308,
Fb. Bondel. 206, se arveøl, begravelse,
flyttegilde; igang.
afgangsjul, no. slutning af jul; de
war 9n dau> i æ atcgånsjul (Henne s.).
afgjoring, no. „han ska nok fo
ågjorring te’et" (Sall.), o: komme af*>
med det.
afhold, no. bwhål et (Søvind, glds).
afhør, no. gå te ahør (vestslesv.),
konfirmationsforberedelse.
afkjørt, to. akør (vestslesv.), træt,
magtesløs, se kjøre af.
afklares, uo. konfirmeres (?) (Sunde-
ved?).
-anadelig, to. se u-.
aflang, to. „de er awlång å lykkeleM
trind, lisom Pe Pallisens komysbrøj"
(Randers).
aflangen, to. bon æ så ålårpn æte
mu9n (Vens.), længselsfulde, se 3 lange.
aflægs, to. awleqs (Agersk.) ; au>læj?n
(vestslesv.), som må holde sengen.
afnammer, no. se *annammer.
afne, uo. af»n afm afdnt afdnt (El-
sted); se for-.
afpustet, to. a- mælk (Sundeved),«
o: skummet; man blæste fløden af fadet.
afpytte, uo. gore skel mell. mark-
lodder [ved småhuller], se Mb. under
pyt, jfr. pytgrave.
afrager, no. awraqdr æn -dr (vest-
slesv.), arbejder, som river det slåede
græs fra skåret, se optager.
Afrika, no. se Kr. Æv. III. 107, der
er et land med en drage.
afrøgt, no. har æ kødr fån awrdjt?w
har k- fået sidste gift? (vestslesv.).
afsamler, no. asamhr am -9r (vest-
slesv.), arbejder, der opsamler kartofler
efter „opgraveren".
afsats, no. hun hår et moj awsats
o hin såqdr (vestj.), afsætning, jfr. afsæt,
sætte af.
afsindet, to. „enten han var gal-
sindet el. ovsindet, véd a ikke", Kr.Alm.2-
V. 164.50.
afskaffe, uo. åskgf -dr -db (Agger).
afskjoldet, to. skilt ved skjolden, græs-
tørven, afgravet (Slet h.), Mb. under skiold.
afskjære, uo. åwskod tf. (Kejnæs),
= rgsm.
afsmag, no. åsmåq æn (Agger).
afstakke, uo. di fæk æ hyd santdl-
rowd å samdlstakd, mcen il owstakd (Ox-
bøl, Als), o: stakkene ej gjort op.
afstand, no. åwstån (Kejnæs, Als).
1. afsted , bio. ajste’ (Agger) ; hqj
ka bU kom åsthn (Brønderslev), åsth
(Bjærgby, Vens.), o: blive færdig; „selv
skulde de først afsted", Kr. VIII. 381, o: dø.
2. afsted, no. målet for en rejse,
måske kun bestemt: wi ma nåk sij å
stifd, åm ud ska no te atcsted, in de
wor aujtdn (Vens.).
afstyrt, no. awstowt æn (vestslesv.),
ulykke med kvæg, sædv. dog vanstyrt.
afsætte, uo. tf. åwsat (Tandslet, Als).
aften, no. best. atebønøn, Kr. IX.
260.101 (Glenstrup, N. Hald h.); bwddn
(Als); jfr. Aasen isl. aftann, hak., htsk
abend; se flæske-, fyr-, hojtids-, lys-,
påske-, skrubbe-, skummer-, sommer-,
troldenes-, Valborg-, vinter-.
aftenbakke, no. natravn (Hals, Ha-
derup), flaggermus (Fovling, Malt h.), se
Sgr. V. 106.664.
aftengrinne, no. awtdngrtø é (Vens.)
se 1. grinne.
aftenlag, no. * awtmlawdt (Søvind),
ved aftentide.
aftenravn, no. øgenavn til den hyrde,
som fik sine køer sidst ind pinseaften,
Sgr. V. 166.750 (Vedersø, Ulvb. h.), se
Fb.Bondel. 332, græstyv, natravn, syvsover.
aftenrod, no. se 2. -rod.
aftenskole, no. auptsnskul æn (Vens),
= rgsm.
aftenskrage, no.
„si dæ no om, og kik tebaag’
en omfar heller tow,
læ ham saa komm1
, æ awtenskraag1
,
og hwil’ sæ po di plow!*, Aakjær,
o: dødsbuddet, når livsarbejdet er tilende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
