Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aftenstjærne—agerhøne
aftenstjærne , no. kaldes i Sælland
„ grødstjærne f , JK. 1 2 7 .24, Sgr. IX. 209.640
når den viser sig, spises nadvergrød; den
kaldes nyårsnyets tjener, GavW. I. 302,
se morgenstjærne.
aftenstruddi , no. awtmstruri æn
(Ringk.), hårdt arbejde ved aftentide.
aftenstund, no. awtdnstun æn (Sø-
vind).
aftensæde, no. owdønse (Als); dæn
fæm å tywøn masi (marts) høt awten-
sædørn dp, så bøgøn di ijé’n oe Mekølsdå
(Lild); karles a- på Sams er gildeslag,
Kr. Alm.2-
III. 122.944.
aftensæt, no. Kr. Alm. 2 V. 29.81,
„vi tog både a- og morgensæt ", o: satte
bakker ud for fisk aften og morgen, se
sæt 4.
-aftes, no. se aften; igår-.
aftægt, no. åwtæjt et (Egen, Als);
Enderupskovs a-, se tobak III. 813.46 b,
byen ligger på en stejl bakke ud mod
åen (N. Slesv.); om a-, se Kiick 254
„Altenteil"; i S. Tyskl. Meyer, Baden 326,
Volksk. 40, Birl. IV. 375; jfr. ophold 1.
aftægtsfolk, no. awtæqtsfdlk (D.);
glæde over deres død, Friis VN. 140;
fortræd mellem gamle og unge, gamle
dræbte, Meyer Vlk. 184; hvorledes der
forhandles ved aftægtens bestemmelse,
sonnen sætter sig på faderens plads
(Ångermanl.) , se Gomme, Folkl. Hist.
Science 71 m. henvisn, til du Chaillu,
Land of the midnight Sun I. 393.
afvælgning, no. dteæløn é best. -t
(Vens.), hvad der er tilbage efter at det
bedste er valgt; de war dwæløijt wa tø-
baq, o: udskuddet.
afvånende, to. læs afvånden, se
vånden.
1. age, uo. ak, ækø el. akd, ok el.
akt, dkøn (Als) ; ft. gq og dqt ellers svagt
(Elst.); jfr. svoger; bornerim:
ak, ak, fram d tøbgk,
op å niør a Syhøborøbro
å køf lih Klaws 9t pa ny sko . . .
el. ak d ro te Syftøborøbro
d køf lih Krestøn hos å sko . . .
Hagerup, Angel 183, jfr. 186, Kr. Borne-
rim 10, Fausb., Agersk. 46; jfr. Aasen
isl. aka, sv. åka.
2. age, no. favæ’l o mdnø tak fd
æ ak (Havnbjærg, Als).
agebol, læs agebul, se 2. bul.
agedat, no. så gor vi dæn agødd’t,
æn ræjn a- (Holmsl. Kl.), aftale; låne-
ord, akkord? jfr. akkordere.
agedor, no. portdor; de ka do ene,
om dæ så ær øn fiøl få den røw som
øn aqødér (Vens.), om det umulige.
agelse, no. køretur; „do ka jo næj-
sten foh dæ et ågels . . . hiel te Matrup",
Jyden I. 42.2; se kjøre-.
agende, no. jfr. ugende; kane-,
kjælke-, slæde-, tromle-.
1. ager, no. aq»r best. aqøn flt. aq»r
(Heil. h., Vens.); aq$r æn aqør (Gestrup,
Rurup, Bovlund, Sønderj.); au®r æn
awør (Arrild, Vestslesv.); akø æn (Tandslet,
Als), del af et „brud", 16 —20 plovfurer,
man har agre på o. 6 favne; — agrene
var omtrent 7 —8 favne brede, hoje i
midten, da den gode jord dær blev sam-
so menplojet, for at den ikke skulde komme
for nær ved de andre mænds, Kr. Alm.
I. 9.23; Havgårds agre var dobbelt så
brede som andre, Kr. Sagn III. 288.18;
jfr. Fb. Bondeliv 209, kast 4; når bon-
den sælger hø og halm, græder hans
ager, Krist. Alm.2- I. 22.73; på hederne
har man kunnet finde spor af lynggroede
agre, jfr. CavW. I. 43; „ageren æ lang,
træskowen æ tang, meldmadern æ bette,
so tille op å sille iseng, git Fanden sku
tien i Kåsbjerre få dreng!*, hyrderim
(Randers); a-, som ingen tor arbejde
på, Kr. Sagn V. 424.02; jfr. hoj I. 741.1 a;
plove II. 849.27 b; Temme Pm. 231, Tr.
pop. XVIII. 67 (Frk.); se Aasen aaker,
isl. aker hak., htysk acker, eng. acre,
smstilles m. lat. ager, gr. agros; Maren
Langagers ; for-, *gård-, hoved-, hvoddems-,
hør-, hovds-, *krikke-, syl-, træde-, ærte-.
2. -ager, no. person, som kører,
danner i smstn. skældso., se ralt-, skarn-,
skid-, jfr. -dagger.
agerfure, no. se: lille piller-.
agerhøne, no. aføhons (Tandslet,
Als). — 1) = rgsm.; sætter man en
pind i dens rede, bliver den ved at gore
æg til pinden er skjult, Kr. IV. 353.75,
Sgr. VII. 56.248, jfr. Arnås. I. 621 om
rypen; Meyer Åberg]. 77 om edderfugl;
soden fanges ved at kaste et hestedækken
over boghvedeknippe, FrRA. III. 50 (Vils-
lev); dens skrig om vinteren: mi tæ-erl
Kr. IX. 81.23, jfr. Pom. Vlk. I.
69" øv.;
de varsler om sommeren blæst, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
