Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
aldrig—almbrænde
side et barn, på den anden en olding,
øverst manden, på de to skråninger
ynglingen og den modne mand, jfr. Wh.
Vlk. XV. 399, XVII. 16, Mélus. VIL 152;
se Aasen alder, isl. aldr hak., htsk alter,
smstilles med isl. ala, lat. alere, opføde;
helmisse-, lømmel-, menneske-.
aldrig, bio. åh (Tandslet, Als), også
ah (Als); a hår ater høt te 9r (Mors),
o: slet ikke; „ aldrig får hjort takker tre",
JSaml. IV. 110; »aldrig gor mus rede i
levende kats øre", Amins. V. 72.64; bil-
ledlig udtr. for a-: „ikke forend Marie
fanger og føder Kristus den anden, JSaml.
IV. 114.10; el. får sonner fler, s. 115.12;
eller føder bedre sonner end Kristus,
s. 123.35; „når Lucifer kommer i Guds
sæde at sidde", s. 111 B; se *betale,
sidst, torsdag III. 828.25b, torsdagmorgen;
jfr. Amins. I. 107, når aske gror; „når
svanen svartner, korpen hvitnar, fjådern
sjunker, stenen flyter", III. 37, se DgF.
nr. 18; slign Dania IL 213, Wh. Vlk.
XII. 407, Hess. Bl. f. Vlk. I. 260, II. 172,
Mull. Fraureut Lugendicht. 19 m. henv.,
Ndl. Vlk. VI. 108 „St. Nimmerlein, St.
Jamais"; især Urquell 2-
II. 214 flg., Ja-
taka III. 284 nr. 425 ; se Aas. isl. aldri.
alen, no. al æn (Oxbøl, Als); a-mål
anbragt på en kirke (Island), se Urquell
V. 33, I.
2-
316 m. henvisn, til Diplom.
Isl. I. 306 — 10, jfr. Save, Gutn. Urk.
51.204, P. Vlk. X. 160; billede ABr. 257;
den ærlige købmand viser under ildebrand
sin a- og vægt og ilden skåner hans hus,
Thiele I. 148; ordspil: „små born vokser
mere end en alen hver nat", o: mere
end en a- vokser; „vi gir ikke Ion, men
aller" (Bimsø ved Grenå), o: giver toj af
alen varer.
Alexander, no. et sjældnere mands-
navn, forkortet: „Sandør" (Malt); „San-
dersen", jfr. *Jeremias.
algjer, no. se ålegjer.
alke, uo. alk 9 -9t (Elsted); „alke
og valke", Bang Præstegårdsl. 178; jfr.
hølke.
alkige, uo. se vist på noget, han
stad o alkeq o 9t (Hvejsel).
alkoveseng, no. se *koveseng.
allehelgensdag, no. 1 . Novemb. ; vil
man dromme om kæreste, skal man faste
og derefter sove i nyt kammer, Kr. SagnVIL
259.95; se helgen, helmisse, november.
allehånde, no. Krist. Æv. III. 244,
navn til en hund, som i skæmteæv. koges
jfr. Begistr. nr. 109 b. g. ; Uglspil, Simr.
Volksb. X. 41 1.45; jfr. eng. all-spice; „has
been supposed to combine the flavour
of cinnamon. nutmegs & cloves; hence
the name", Webst.
allemands-harnisk , no. navn for
rodstok af allium victorialis, gladiolus pa-
iolustris og botrychium lunaria, brugtes s.
amulet, der gjorde bæreren usårlig og
skærmede ham mod sygdom, se Gehlert 5
for 2 skill. a- bindes ved horn af for-
hekset ko, Kr. VI. 375.204; værger mod
trolddom, Pomm. Vlk. V. 72, VIII. 140;
jfr. Schill. Kråuterb. II. 22; „Allermanns-
harnischwurzel, Wh. Vlk. VIII. 396 ;
gor
hård, Birl. III. 403, Hovorka, Kronfeld,
Volksm. I. 10 med bill. ; smbl. m. *al-
20 rune (s. d.), Schw. Vlk. IV. 2.
allerhelvedes, no. ejeform. de ær 9n
ahhælv9d»ns knæjt (Bibeegn, alm.), en for-
soren karl, se Lyngby, Sønderj. Sprogl. 1 9.
allesammen, steo. ålsamdl (D.), =
rgsm.
allesteder, bio. de ser a dlstejød
(Lild s.), det siger jeg altid.
alligevel, bio. ilyu>9l eller ilytoah
I
(S. Sams) ; ili’wahr, ilywah, ilowh (Ag-
3o ger); eli’føl (Viby, Tandslet, Als), jfr.
hvilken I. 704.25 a.
allike, no. i en stedremse: „Alstrup
alliker", Sgr. XII. 142.364 (Sams); navne
til fuglen og folketro, Pom. Vlk. V. 11;
jfr. Bietz alika.
alm, no. se ælm.
almanak, no. kone indgiver sin
mand almanakblade for salmiak el. pa-
stinak, Kr. Molboh. 58.185-86; „Lyngs a-"
40 (Sorø), en mose, der varsler sommer-
tørke el. -væde, Thiele II. 14; jfr. Amins.
IV. 96, røge med a-blad for snue; V. 104
indgive heste lægemidler i a-blade; Ben-
vall 25, hænges i stald mod mare, også:
Nordl. Trolddom 129 ned. bringer lykke;
tim.: „skrive en rød streg i a-en", se
Ndl. Vlk. XIV. 150, festerne mærkedes
med røde bogstaver; om a- spådomme
se Bydberg, Middelalderens Magie 99 flg.
so ordet indkommet fra Kopt. gennem ro-
manske sprog.
almbrænde, no. jfr. isl. oln-brenna,
gldansk *alnbrennæ; „brænnæ" svidende
genstand, se Kalk. I. 266 a „brænde" 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
