Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 almé—altergang
almé, no. se *armé.
almisse, no. „min moder lavede
juleaften 11 almisser; hun vidste, der
vilde komme 1 1 tiggere Stefansmorgen
a-en var: et stort stykke (en tyk mel-
lemmad), småbrød, et stykke kød, et
stykke flæsk og så et lys; de skulde
desforuden have en mellemmad og en
dram, som de fortærede på stedet, Kr.
Alm. IV. 99.303, jfr. FbJ. I. 115. 177. to
230; „det var a- at tale til ham for at
høre, hvad han gik efter", Kr. IV. 111.152,
a: barmhjærtighed ; de ka do ha a\mes å
(Vens.), glæde af, nu mest ironisk ; kvinde
i barnsnød rådes til at give a-, Kr. An-
holt 1 1 5.303 ; m’at be om 9n alms, de
ær et alms o gi ham (Herning); jfr. Aas.
olmosa huk., isl. olmusa; mnt. almese,
almisse, indkommet genn. kirkesproget fra
gr. eleemosyne, medlidenhed, se jule-.
almissehus, no. almshusitk. (S.Sams),
fattighus.
alpe, uo. (Hovlbj. h.), skal bruges =
alke (s. d.).
alrunerod, no. om ordet nu kendes
mere, er mig tvivlsomt; „alrun man-
dragoras", Kr. Sagn VI. 393.44.45; det
brugtes om radix mandragoræ af man-
dragora offic. , der i virkning skal ligne
radix belladonnæ, men blev alt i mid-so
delalderen ombyttet med radix bryoniæ,
se Gehlert 5, jfr. Mathiess. Bøddel 101.
106; er afbildet Illustr. Tid. 1887 nr. 12
efter et eksempl. i Bergens. Mus., ligeså
Kloster VI. 1 s. 180, bill. bagi nr. 75 flg.,
Zs. f.Ethnol. 1891 s. (726) (890), XXIV.
247. 426 ; en saml. findes i Mårkisches
Mus., Wh. Vlk. XIII. 126; den opgraves
under galge, derfor Pjofarot, Arnås. I.
645, Maurer, Isl. Sagen 178, „galgen- *o
jongen", Z. f. M. III. 171 (Belg.), jfr. I.
293. 335 (Tyrol) ; dens historie og hvor-
ledes den fås. Gr. Myth.2-
375 flg. 1153,
III.
4-
352, Sagen I. 117.84, Liebr. Gerv.
71 flg.; mange oplysn. og henv., Hertz,
Gesammte Abh. (1905) s. 273, ligeså
Hovorka, Kronfeld, Volksm. I. 14 m. bill.;
se *allemandsharnisk, brægenfrø, drage-
dukke, *mandragora.
Alsinger, no. person fra Als; snakf
Aisene (Tandslet), tale Alsingsk.
aisted, bio. = allesteder; haj komsr
blste9 galt åstæ’ ; hon ær distens så Uh
åp (Vens.), altid.
aister, no. de æ så»n et aistør, skal
siges i Hovlbj. h. =. en hel flok fugle,
småborn el. lign.
alt, to. se over-.
alter, no. åldø et (Als); da morder
går omkring a-, slukkes lys, Fischer 149;
person, som prøver at sove på a-, kastes
ned, KrAnh. 44.103; a- bygges i „skard",
der holdes messe og vejfarende forretter
deres bon, Arnås. I. 582; kvinde holder
v. hjorne af alter og kræver fred, II. 120;
meske frelses fra genfærd ved at stå en
nat iført messeklæder for a-, I. 353 ;
jfr.
lat. altare, offerbord; se altergang, oblat,
vin og brød.
alterbrød, no. kone gemmer a- fra
kirke og deler det mellem bistader, Kr.
Sagn VII. 319.34; heks spytter a- ud,
Kr. VI. 150.216; se oblat.
alterbæger, no. taget fra bjærgfolk,
Krist. Sagn I. 222 nr. 51; jfr. horn I.
647.16 a.
alterdug, no. hjorne af a- afklippet,
syet på sygs linned mod forgorelse, Kr.
Sagn VII. 420 96.
altergang, no. den gamle skik har
været, at folk fastede, inden de gik til
alters, især måtte de ej spise æbler
[kundskabstræets frugt], men de fik æg
aftenen iforvejen og havde mad med i
kirke, så de kunde ses komme spisende
fra alteret, Kr. Alm. IV. 86.239, Sgr. IX.
42.141; på Isl. bedes de nærmeste om
tilgivelse inden a-, Arnås. I. 69. 71, jfr.
Meyer, Bad. 115; Bakkerne får vinen af
bægerets hule fod, Gaardbo, Natm. 70;
Alfekone går ej til alters, Arnås. 1. 104;
a- af syge bruges overtroisk, man mener,
at sygdommen derved vender enten til
liv eller død, Sgr. VII. 141.604; jo for
præst kommer til syg, jo for forandring
til liv el. død (Båaf Saml.); „sacramentet
betragtes som arcanum; det har sin store
betydning som lægemiddel; syge folk sy-
nes, de er blevet meget friskere, når de
har været til alters: en følte, hvorledes
vinen randt did, hvor han havde ondt
og blev meget bedre; er en ko syg, går
en af husets folk til alters, og den hue
el. det torklæde vedkommende havde
med sig i kirken, tar en af husets kvin-
der og slår koen med for „draugeslag",
idet hun siger: „jeg slår dig med alter-
hua N’s for dr-, dr-, dr-!". For Kirke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
