Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
balhere—bande 23
anden brugte en ildtang til at holde ham
om næsen med, en fejekost til barber-
kost, altsammen under musik (Grenå egn)
se Sgr. V. 8 (Falster), X. 70 (Bredballe
ved Vejle); jfr. Pm. Vlk. I. 28, V. 54,
VI. 152, Veckenst. Vlk. III. 308, Wh. Vlk.
XIV. 372; Schw. Vlk. VIII. 21, med me-
lodi; Reinsb., Festl. Jahr* 82.
balbere, uo. i Mslesv. har jeg i sin
tid hørt fortælle, at barberen stak en
ske i kundens mund for at spile kæben
ud: „tiber den Loffel balbieren", se Pm.
Vlk. I. 28, Schw. Vlk. I. 320, Tr. pop.
IX. 504 øv. ; bonde udgiver sig for bar-
ber, Kr. Alm. V. 20.24; spøgelse barberer
mand og viser skat, Thiele II. 154, Kr.
Sagn III. 488, jfr. Bartsch I. 221, Knoop
Ps. 257, P. Vlk. X. 3.6. 7, Curtin FT. 105,
P. Arch. II. 381; barberen, som kunde
rage en hare i fuldt løb, Gr. KM. nr. 124;
konge truer, han vil dræbe barber, om
han skærer ham, Kr. SkS. 169.346, Kohler
KS. II. 559, Gesta Rom. k. 103, Tr. pop.
IX. 348; jfr. Folkl. III. 491, den første,
der barberede sig selv og andre i Irland.
balbine, no. balbijn i best. -i flt. -ør
(Vens.), spole, ten til at spelte garn på;
jfr. fr. bobine; også uo. balbijn -ør -t -t,
spelte garn, tvist, på „balbine", hvorfra
det atter speltes på spoler. ’
baldre, uo. båU -rø -røt (Søvind).
— 1) om lyden, der fremkommer, når
vand koger stærkt. — 2) bdlør nf. nt.
ft. bdlør tf. (Vens.), sjove, gore lystige
gilder.
baldreskab, no. i udtr. som: di
hole sdnt é bblørskab (Vens.), lystighed,
sviregilde.
baldyre, uo. se balingsyre.
baliere, uo. „han lo berkidommeren
ballie læng", Jæger Gillsjow 16; se bal-
lisse; jfr. Kalk. ballere, holde til med
horer, leve et ondt levned.
baling. no. jfr. Kalk. balling.
2. balk. no. jfr. Aasen bolk, isl. balkr,
el. bolkr; se inde-, skjel-, skår-, tørve-.
balke. uo. balk (Als).
3. balle, no. gi bali (S. Sams), give
kraftfoder, der toges fra en b- over kos
hoved; jfr. Kalk. balge, mnt. balge; pH.
ballje, Schutze; se salte-, skide-, to-, vand-,
vaske-.
ballebyg, no. toradet byg (Mors);
jfr. JT. ballekorn, hordeum distichum L.
ballemarked, no. marked i Skive i
Sept., se Kr. IX. 102.92.
ballerone, no. legen er behandlet
af Bugge, Studier 188; se endnu Krist.
Alm. IV. 130.360, Kr. Borner. 219, Tr.
Lund, Fester 412-13, S. Kjær, Stavnsb.
385, Runa I. 44, Ant. Tidskr. 1849-51
s. 53, Urquell II. 54; jfr. FbJ. I. 131;
den, som fejler „wird gebållert", o: slås
med bold, BHV. III. 3 b.
ballevis, bio. „han ku drek mjælk
i balliervis som nuer tyrkai", Sgr. III.
39.70.
ballisse, uo. i udtr. som: ban å
bali’s a gor øt fålø væjlayo (Hovlbj. h.),
larme, skælde ud, se baliere.
balsom, no. se indisk-, lokum-, lukke-
til-, slag-.
balsom pirum, no. er nok bals.
peruvianum.
balsom salfrus, no. Kr. VI. 353.1,
sagtens = s. 379.253 „b- solf", oleum lini
sulphuratum.
Balthasar. no. mandsnavn; „Balsør
Hansøn" f. eks. (vestj.); B- var konge i
Indien, FbJ. I. 244, en af de „tre kon-
ger"; jfr. Tr. pop. XVIII. 320, når huset
røges kongeaften, gores altid lojer med
den sorte B- (slavisk).
baltorn, no. baltorn æn (Agger),
vældig larm; Sgr. XI. 41 ned.: „det gav
et baltorni, jeg aldrig har hørt mage til";
se skaltorn.
1. bande, uo. ban -ø -øt bant (Elst.)
bah el. båh (Als). — 1) haj bane, de
rketi de blétc lyst omkre"n ham (Vens.);
bah øtcø jb% (Søvind) ; dær ær enøn syn ve
o ban, nær øn kon baiiør ræjn; øn aåøn saq
ær øt, om øn stor o mulør mæ øt i æ skæk o
et bahør igætnøl (vestj.) ; han skul, som han
kuh ban, ndk klar dæh saq (D.) ;
præsten
bandede, så man kunde tænde ild i et
stykke træ ved hans gnistren og tordnen,
Kr. Sagn IV. 295.956; en drengevittighed:
„fru (Fanden) Sej (pine mig) delin fra
(sku) Skel (min salighed) skør" (Ribe),
16jer med stærkt bandende personer;
banden og sværgen forbydes under mulkt
i videbreve, se f. eks. JSaml. V. 124.36
(S.Bork), 327 (S. Tranders), VI. 269.5. 6
(Saxild), II. 262 (Kollerup), 276 (Søgårde),
jfr. V. 248.2 fra en „juletavle"; se Mélus.
III. 282 (Frk.), Andrew, Guriosities of the
Church 190, bøder for at bande (Engl.);
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
