Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 bakke—balberdans
vinler-; jfr. Aasen bakke, isl. bakki hak.,
se banke.
3. bakke, no. — 1) se spytte-. —
2) for at betegne afstand fra land, kan
siges om fiskerbåden: dæfi æjæn, tdu> . . .
ti bakdr å æ Ian (Holmsl. KL); jfr. mnt.
„bak", trog, mulde, schiissel; mlat. bac-
cus, færge ; se trug 2 ; torske-.
5. bakke, uo. hørren skulde „bakkes"
el. bjærges, efter at den havde ligget i
vand, Krist. Alm. 1. 52.185, udbredes på
bakke? (Vissing, Galten h.).
6. -bakke, no. i fuglenavne, se af-
ten-, grav-.
bakkebojle, no. se 3. bakke 3.
bakkedans, no. dans på bakke,
hvormed klinegildet (s. d.) endtes ; hver
karl greb 2 piger, én ved hver side; de
holdt hver i et lommetorklæde, hvis an-
den ende karlen holdt og ud af byen
gik det i lystig fart, op på en bakke og
der dansedes til musiken fra den ene
bakke til den anden, rundt på byens
marker, Kr. Alm. III. 5.8, Sgr. VI. 75.691
(Sams), se hoj I. 741.10 b.
bakkegraver, no. fugl, digesvaie.
bakkelarres, no. „jeg troede, det
var bakkelarres", Krist. VIII. 42.75; spel
hakdlafds mæ jæn (vestj.), holde en
for nar, se *bagadarius, *bastelarres, jfr.
mlat. baccalaureus, person som har taget
laveste lærdomsgrad.
bakkelse, no. se skade-, sprut-.
bakkelsetoj, no. „bakkelsetøw", små-
brød (Sams).
bakkenbart, no. jfr. htsk backen-
bart, kindskæg.
bakkenhue, no. „er den underste
part af fruentimres i Lojt sogn [v. Åbenrå]
endnu brugelige hovedbeklædning, og be-
står af fint lintoj, som i halvcirkelform
og strøgen i stive folder står frem om
kinderne
„siden gå for mig i by,
hent Mariken, hun skal sy
mig en bakkenhue"
Digte af H. Mikkelsen, udg. af Fr. Fischer,
Åbenrå 1868; htsk backen-haube ?
bakkeskovl, no. skovl til at jævne
og gennemstikke den muddergrød, som
køres op af et tørvehul og hvoraf tørvene
dannes (S. Thy).
bakkeskulde, no. små fladfisk, der
fanges, når fiskerne sætter bakker ud;
de regnes ikke og gives til espigerne
(Fanø); se 3. bakke 3, jfr. Bondel. 144.
baksblok, no. fårslcøstdr læs får-
skøst»r.
bakkesmutter, no. læs -smutte.
bakkesvale, no. „baksuelen", dige-
svalen, Sgr. XII. 153.498 (Silkeb.).
bakketrug, no. bæres over skuldre
|
ved rem, Kr. Alm. 2-
V. 29.80.
io bakkeål, no. spøgende navn til snog
el. hugorm, se ål.
Bakkus, no. B- på tønden i en forårs-
leg, seFb.Bondel.266, Sgr. V.228(Falst.);
kunde jo måske også kendes i Jylland.
1. bal, no. jfr. fr. bal, ital. ballare,
danse, ligeså mlat.; ordet henføres til
gr. ballein, kaste, thi hos Grækerne, som
i middelalderen var boldkastning som leg
forbundet med dans og spil, Weig. Wb.
»o se *gammelmands-, karle-, karte-, *kar-
toffel-, kras-, mand-, skov-, skyde-, spise-.
2. bal, to. „en bal vinter" (Mors),
streng.
balans, no. jfr. fr. balance, vægt,
af lat. bi-lanx, som har to vægtskåle.
balber, no. har b- 3 fade i skilt,
betyder de: rage, skære ligtorne, trække
tænder ud; jfr. mnt. barberer, balberer;
mlat. barbarius, af barba, skæg.
balberdans, no. først i 19de årh.
opførtes „b-en": to karle blev spændte
sammen ved en dækkengjord med ryggen
til hinanden, en af dem gik altså bag-
længs, en forlængs, hver med en vogn-
kæp i den ene hånd; på den, som gik
forlængs, red barberen, som havde en
lille, tynd kæp el. et spanskrør i hånden,
det var barberkniven; de blev ledsagede
af en karl, som var iført et skørt, en
*o „spænds" (s. d.) og en solhat, det var
barberens madamme; således kom bar-
beren ridende ind i gildestuen og spurgte,
om ikke nogen vilde barberes; jo, det
vilde de nok ; så barberte han da karlene,
den ene efter den anden i takt efter
musiken og mens barberen var i virk-
somhed, dansede en karl med hans ma-
damme; andre steder stod barberen på
gulvet foran den karl, der skulde bar-
soberes og var ikke ridende; han brugte
en kalkekost til at sæbe ind med, og en
stryge at barbere efter musiken med;
eller: to forklædte karle ved høstgildet,
den ene trykket ned på en stol, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
