Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
barakke—barn 25
barakke, no. ryq fræ el. å æ brak l
(Lem), miste hus; se sulte-.
barbenet, to. go bårbijm (Agger).
bardon, no. vi war i sdn én bar-
don (Søvind), forlegenhed.
bardone, uo. at „bardo’wne" eller j
„solbrænde", tagfatleg, Kr. Borner. 516.38. I
bardus, no. „bardo’ws", fangeleg mel-
lem to mål, Kr. Borner. 518.43.
bare, no. se i. bar; åben-. io
barfred, no. i vestre floj af Ingstrup i
(Hjorring A., Løkken) præstegård var et
barfredloft, fristed for flygtninge, Krist.
Sagn III. 323.15; ligeså i Haverslev (0.
Hanh.) præstegård, — 16; smlign „frith- i
stool", = „stool of peace", der stod ved
alter i kirke, se Parkins. I. 85 i „Bever- i
lega" kloster; Northumb. Folklore 129, i
Hexam Abbey; jfr. Birl. II. 174, i gård,
’
232.257 „Freihof", —258 „Freistein", se 20
fremdeles IV. 476; Aasen, barfro, mit.
belfredus el. berfredus, mnt. berchvrede.
’
barfrost, no. de æ bbr frøst (Vens.).
-barg, no. jfr. mnt. barch, barg, skur |
uden vægge; se hov-.
barhovedet, to. haft æ m6j» bathojd,
skaldet; han gæø mæ a baø hæj, med
blottet hoved (Vollerup, Als).
bark, no. gåde: hu>a 9 de, dær læwr \
ud»n om ål skåw ? (vestj.) ,
jfr. Sgr. IX. 30
192.603; jfr. Aasen bork, isl. borkr hak.,
sv. bark, htsk borke ; se ege-, *elle-, tyve-,
vidie-, violin-.
-barlig, to. se 2. bar; skin-.
barm. no. jfr. Aasen barm, isl. barmr,
bred; mht. barm, skød.
•barme, uo. = htsk be-armen, overs,
af lat. com-misereri; for-.
barn, no. flt. bon (Argab), ban (Lyng-
vig, Holmsl. Kl.), se Sgr. IX. 204 øv.; 40
hen» bein tøa Kqr9n å Gjarted, Krist. |
Anh. IV.; al æ bar (Agger), alle hor-
nene ; bam et bom (Als) ; kom no, bdnt
(Vens.) ; å, guj fri wds, bep, 8ød»st» bon
(Sall.); bitte bom! Krist. Sagn VI. 279;
mæ kaftc ta bén å jø gamdl falk å
(Vens.); han hår nåk et fåt æ bån rest \
å æ ærm; am stræq el. vrenh bån ijør
»n glå muu&r (vestj.), da moderen skal
synge for det; om et usædvanligt lille so
barn kan siges: „det er en, man kan
komme i en træsko og bilde folk ind, at
der er ingenting i den", Kr. Ordspr. 360; I
„bom*] sætter ingen i armod, hvad de j
skal ha, gror i æ agerfurer", Krist. IX.
43.470; undertiden kan høres: di 9 løkh,
di hår etpn bdn; hår 9n erpn bon, så
hår 9n en?n sår9 å 9m (vestj.); jfr. Isl.
Fornkv. I. 261 : „sæl er den mand i
verden til, der aldrig bomen’ åtte’ ; æ
bdn gor i æ by, som di ha lær (h)jæm
(Branderup); se endnu skrædder III.
325.20a, jfr. Kjær Stb. 123 ned.; de æ
bdn å kbhn sqj (Vens.), o : det er barn
og karlene sandhed, forsikring, tydes
Kristus og apostlene; — såmange bom,
man skal have, får man, se Fb. Bondel.
351, Bjerge Aarbog VII. 16, jfr. Wigstr.
Folks. 63, se syv III. 713.34 a; ufødt (s. d.)
barn, gætte dets kon; det første b- kom-
mer altid for tidligt, Kr. SkS. 121; om
b-s fødsel, se Grb. 1 flg. ;
jordemoderen
sporger manden: „du kender dig vel for
fader til hende?" det siger han da ja til;
han tog barnet, tog sin hue af og sang
en salme, mens han stod med det; jorde-
moderen tog da barnet i armene, gik
rundt omkring i stuen og holdt det ned
i hver hjSrne, og så nejede hun og sagde
noget, jeg ikke kunde få rede på . . . .;
der kom mad på bordet og jordemoderen
bød den lille både brød, øl og brænde-
vin og pandekage og hvad andet der
kom på bordet og ønskede, at hun altid
måtte få nok af den slags og mere til,
jfr. Rååf I. 124; se fremdeles J. Saml.2-
III. 98, lægges i faders arm, sættes på
hans knæ, kysses af ham, på dreng sæt-
tes pigehue og omvendt; jfr. Nyland IV.
36, dreng skal lægges i kvindekjole, pige
i karleskjorte; se GavW. I. 371, Rååf I.
117; JSaml. 2-
III. 99, barselkvinder får
snaps; — Kjær, Stavnsb. 369, den ny-
fødte lægges i en sædekurv (s. d.) og
ikke i vuggen, der ej måtte være redt
for b- fødtes . .
.
, klog kone blev hentet
for at „måle* barnet, hun tog et bånd
og målte dermed alle dets ledemod, sam-
tidig „signede" hun det; jfr. Tr. Lund 2-
VIII. 16, Tilskueren 1886 s. 294; se rug
III. 87.29b; jfr. Rååf I. 118 flg., Djurklou
Nerike 57, Unnarbo 33, Hofberg, Nerike
195, Aldén 119, Gasl. 35. 46. 54. 56,
Wigstr. FS. 386 flg., Amins. IV. 93, Sm.
Medd. II. 48, Henriks. Skrock 12. 13,
Wh. Altnord. Leben 259. 282, Deutsche
Frauen I. 90 flg. ; — den nyfødte læg-
ges på jorden, „alles moder", se Arch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
