Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 barn
f. Religw. X. 158, Dieterich, Mutter Erde
(1905) s. 6 f]g.,Temme Altmark 86, Liebr.
Pentam. 1. 400 (Neapel); — b- optages
af fader: „tollere, suscipere", o: aner-
kendes, Samter, Familienfeste d. Griechen
u. R8mer 62; nyfødt b- lægges på bord
i rød klædes kjortel med salmebog og
hvide penge i svøb, GavW. I. 381, Rååf
I. 119; optages af fader, Djurkl. Unnarbo
33 ; — b- skulde straks strøs med fint
salt og lægges i „ vedroen " ved stabben,
Glukstad, Hitterdals Beskr. (1878) s. 63;
— b- gives kniv i hånd og sættes på
hest, Bruzel. 77, jfr. ZfM. III. 314.56
(NB. dobbelt pag.), gives sværd i hånd,
Ploss, Kind 2-
I. 74, Grimm RA. 166.3,
Helge Hundingsb. I. 8; — b- skal gnides
med salt og holdes nøgent mod sol, Kr.
Sagn IV. 623.89. 90, jfr. Bartsch 11.44.73;
have kål straks, for at få madlyst, Wigstr.
II. 158; gudmoder, hjemkommen fra dåb,
skal spise 3 skefulde kål med b- på arm,
s. 128; „skåras med eld", GavW. II. 433;
— skal først røre ved hund (I. 677.34b)
jfr. Rååf I. 113; og hest, Sgr. VII. 38.82;
ej ved ko, Sgr. VII. 40.100, el. kat, se
II. 107.21b; jfr. Bartsch II. 41.52.53.71,
dreng sættes på hest, pige rører ved
kærnestav; får tre slag ris for at tugte
arvesynden, Wigstr. I. 231, Runa VIII.
32; — kvinde får såmange born som
„hon stack fingrar under lånden " ved
vielsen, Djurkl. Unnarbo 53, Rååf I. 115;
som der var æg i den første rede, han
finder, gælder det mand, Arnås. I. 621;
— kvinde kan føde b- uden smærte ved
at krybe nøgen gennem horseham, se
mare II. 551.13 a, smærte, jfr. Glukstad,
Hitterdal 98.5; — det har været alm.
folketro, at det var lægers pligt at dræbe
ved åreladning misdannede småborn (Her-
ning egn); jfr. Kr. Sagn V. 467, sygt b-
har man lov at dræbe ved at sulte det
ihjæl; — forført pige kan ej dræbe b-,
hun har lagt til sit bryst, Krist. VIII.
311.528, se pige II. 817.32 a; kaster b-
for hund, Kr Sagn V. 338.81 ;
— nyfødt
dreng siger a-, Adam, pige e-, Eva, Kr.
Alm.2-
III. 107.52; — kvinde, som ej vil
have bom, se Gr. Reg. nr. 60, nåde II.
727.16 a, 1. skygge III. 347.1b, synd III.
703.38 b, jfr. Wigstr. FS. 162.511-516, Mé-
lus. I. 325 ; — vil kone ej ha flere bom,
se *Adam (s. 3.8 b) ; — såmange born, at
de må tælles ind, Krist. Sagn IV. 495.23
nær æ bon æ foj, så ør æ mut/per oj
(vestj.); den, som tager et løfte tilbage,
får sorte born, Kr. Alm.2
III. 106.36 (alm.);
— stork kommer m. småborn, de springer
ud af en kampesten, findes under stor sten
i strand el. gadekær (Fyn); fra Divvelstenen
(Sams), Kr. Alm. 2- III. 107.750-51, DFM.
I. 102. 105; bdn blyu>9r farpt i æ olham
(D.), se I. 50.3 b, stork III. 593.4 a; jfr.
Strackerj. II. 127.447, kommer fra brønd,
kilde, dam, å, mose, fra tønder, der er
sømærker; de hentes af storken, Pm.Vlk.
II. 53; — det første barn er „strygebarn",
det andet „ rullebarn ", det tredie „vaske-
barn" (Kbh.); jfr. Plått-, Roll-, Wickelkind,
Urquell VI. 181, P. Vlk. X. 30; rim, Tr.
pop. VII. 38 ned. ; b-s dåb (s. d.), se døbe
fravænning, se vænne; — b- kunde op-
rindelig gå fra fødselen afKr. VIII. 371.661,
Sagn II. 255.22-25, jfr. Jahn 494.614; —
får b- tidlig tænder (III. 771.7 a), kommer
der søskende, jfr. Denh. Tr. II. 48, Yorksh.
Fik. 288; — første gang et b- kommer
i besøg udenfor hjemmet, får det en
gave, tit penge (vestj., vist alm.), jfr. Kr.
IX. 3.19, Sgr. IV. 133.358, VII. 38.85; jfr.
Strackerj. I. 94.128, Birl. IV. 242, Harl. &
Wilk. Lancash. Fik. 226 , W. Gregor 9,
Henders. 20, Tr. pop. XVIII. 543, XIX.
376 (Frk.); — barn kyses med: i sot
mqj mæ to røj ywn (Vens.), som sidder
i brønden, se kildemand; „Fodhals" og
„Røde Ellen", Sgr. VIII. 112; „Gamle Tyv"
i Halling, „Pibe-Per", „Specie-Hans", Kr.
Alm. V. 119.343; „Døve Dorthe tar dig",
Kr. Sagn IV. 225.741; „Rakkeren", Gbo
Hl. 48, i Norge med Fanter ;
„wdr di, gu
dræg, no komdr æ præst /" (D., vestj.); Bo-
tossen (Sæll.); *bussemand (s.d.); *bøle-, bo-
manden (s. d.) ; boli banga å hurfl ; krummi,
jélsveinar, karlinn uppi i kloppinni, Gryla,
Leppa-Luoi, se Zs f. Ethn. XXXII. (1900)
s. 85; — klogt b- dør tidlig (alm.), „Gud
vil også have noget godt", jfr. Strackerj.
I. 35.32, Mélus. I. 477, Rivista II. 338 ned.
(Sard.); dødt b- får legetoj med i kiste,
Knoop Pm. 164.94; — folketro om b-:
se Krist. Alm. 2 III. 106.41; b- sælges til
Hollænderne, som tapper blod af det,
Arnås. I. 339; på Spøtrup kan ingen
levende born fødes, Kr. Sagn IV. 269.80
uskyldigt b- kan ej skære sig på kniv.
Folkev. XI. 459.329; værger mod djævel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
