Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bartskjærkjælling—bed 29
kaldes plt. „Baddelsmés", Korresp. III. 28;
se Bertel, *jul.
bartskjærkjælling, no. i visen, Kr.
SkV. 102.8.
1. bas, uo. æ ba»s (Als), smeld på
pisk.
2. bas, no. se kvart, kvint, ters.
3. bas, no. dn båsans km (vestsies v.)
de ær dn bås (sts), en stor karl, matador;
udtales pltysk. bars; se kålrabi-, sove-, io
tømmer-,
basartræsko, no. basa’treskdr flt.
(Vens.).
basilisk, no. udruges af æg, lagt af
7 år gi. hane, Kr. Sagn II. 226.210, Sgr.
VIII. 112.490, Thiele II. 300; jfr. Lutolf
353.307, Birl. I. 122.81, 502 m. henv.,
Rivista I. 288. 557, II. 337 ; hanen 9 år,
Kr. Sagn II. 226.212; 12 år, Wigstr. II.
168; 7 el. 20 år, Mhoff 237 ; se Hauken. 20
II. 70, „skoffin" og „fingålk", Arnås. I.
612. 13; Hazel. VI. 27, dræber ved sit
oje (III. 1167.16 b); Urdsbr. II. 122, Stra-
ckerj. II. 97.385, Busch Vlksgl. 245, Meyer
Abergl. 73, Mélus. IV. 571, V. 18, Hardw.
136, Folkl. Journ. I. 296 (Spån.); avles i
mjød , øl , el. ovn , hvori der fyres året
igennem, Kr. Sagn II. 226.213.16.17; jfr.
Folkev. XI. 456.293: holdes masovn varm
tre julenætter, avles „skorpion"; avles i so
råddenskab, JK. 179.8; jfr. Hulme, Na- j
tural Hist. regist, ligeså Steele, Mediæval
Lore; Lauchert, Physiol. , Bosquet 207
har „codrille" af haneæg; „cocadrille",
Laisn. I. 196. 202; eng. „cockatrice",
slange, der avles af haneæg; sign kro-
kodil , Weig. Wb. : „cocatrille" oversættes
gltysk ved „nichus", o: Nixe, Nøkke;
hundehvalp, som fødes seende, bliver b-,
Thorkels. 148. 40
1. basse, no. — 1) navn til væder, I
Kr. KT. 50.135; også om andre dyr, se
føl-, kule-; „basse er i klemme" (Als), j
o: nu kniber det. — 3) ærestitel for
person, se gade-, — 4) se skarn-, skjæl,
skov-, torre-, — 5) lus; „beteår mæ få
busidr å basidr
u
, Kr. IV. 345, jfr. Sgr.
VII. 124.115. — 6) sidste neg, Kr. Alm.2-
I. 45.70. — 0) en slags kanon, se sving-.
— 10) „skåte med dukker og basser" eo
(Skagen), o: potteskår; jfr. Aasen basse, j
stort, stærkt dyr, trivelig karl, vel egentl.
bjorn; isl. bessi, hanbjorn; basse, Kalk., j
vildsvin, kanon; smsætn. til en mængde I
skældsord; se drimle-, dromse-, dronte-,
*emme-, fidde-, fjante-, flavte-, flugte-,
grynte-, hurre-, knalder-, knisse-, knægte-,
luske-, ruske-, russe-, sege-, skralde-,
sludder-, sluske-, sløv-, snurre-, snylte-,
spjadder-, spjarre-, sprætte-, svaje-, svine-,
tratte-, tægle-, vrade-, vringle-, vrovle-,
æde-, ævle-.
2. basse, uo. 3) basi (Vens.), bevæge
sig tungt, vralte; hqj æ så fåbwsi, hqj
kane basi, så udslidt, medtaget, han kan
ikke røre sig; se 2. bavse.
bast, no. = rgsm., jfr. htsk bast;
Aasen isl. bast, itk., se skralder-.
bastelarres, no. de ær il vær å gør
sådn bastdlards a (N. Slesv.), larm, op-
hævelser; se bakkelarres.
bastet, to. som ligner bast, om bred,
grov hamp (Mols).
Bastian, no. originalen til „Den store
B-", den tyske Struwelpeter, Wh. Vlk.
XIV. 360.
basun, no. = rgsm.; hvad b- siger,
Eftersl. 173.6; jfr. htsk posaune, lat. bu-
cina, snoet blæsehorn af metal.
batterone, angives som navn på
echiniter (Bork v. Rgb.).
battet, to. bat» (Als).
bav, udrbso. se hu-.
bave, uo. i udtr. som : han serdr å
bawdr (Brander.), gynger på stol; se
bagstol.
bavle, uo. æ mark leqdr o bawter
i æ wan (vestj.), o: er vandfyldt, se
sulke.
bavn, no. ildsignal i krigstid på
banker, Kr. VIII. 1 66.287, jfr. Fatab. III.
54 ;
jfr. „beacon fire, hill" , Leicest Folkl. 2
se isl. båkn itk., tegn, mærke, htsk bake,
henføres til gfr. baucon, fane, se Fritzn.2-;
en mængde smsætn. i stedsnavne, se
Post-Adresseb. under Baun-; Bavnehøj,
FrRA. III. 40.
-bavse, uo., -bavset, tf., se for-;
mnt, vorbasen.
-beboer, no. kun flt. bøbpørø (Søv.);
se ene-.
-beboet, tf. se u-.
2. bed, no. jfr. Aasen beita huk.,
beite itk., stund, vis tid; se fram-, harve-,
morgen-, tromle-
3. bed, no. stedremsen, se Kr. VI.
346.216.
4. -bed, no. bojning ? se hambugt ; ham-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
