Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
benattet—beram 33
rise griber efter dem, JFærø 267, jfr.
Zeus og Prometheus, Preller Gr. Myth. 2-
I. 73; — gæster slås med b- ved gilder,
se sveskesten, jfr. Odyss. XX. 299; — i
Norge kastedes ben, samlede fra måltid,
3 torsdage for jul ud gennem dor efter
dværgen, Wille Opt. 182. — 2) „de wa
et fåhle bihen te å gjø komers", Gillsj. 5,
en farlig fyr til; b- i mange sammenstn.
de, se Kr. Alm. VI. 172.372.75.79, Thiele
I. 132, jfr. Hauken. IV. 125, Wille Op-
tegn. 205, Braz 2-
I. XXXI, 202; HBV.
IV. 209 endnu i 17de årh. på kirkegård,
Globus 83 s. 25 i Lothringen; fig. : „han
er solgt til Kjæn Dorrets b-% Kr. Ordspr.
17, o: han kan ikke klare sig. — 2) æ
&/<»»%sflt.(vestj.), spøgende : træskostøvler.
benhæfte, no. æ knyw ha bjænh’6wt9r
danner skældsord , se artiklens slutning, to (Gram), skaftsider af ben.
— 4) jfr. udtryk i gåder, se f. eks. Sgr.
II. 42.264, IX. 138.447; se fireogtyve-,
tolv-, tyve-; se Aasen isl. bein itk., htsk
bein, eng. bone; -bejner, Svends stovler,
hjærtebensfedt , -olie, Peder dejligben;
bryst-, *dødninge-, fir-, flue-, *flæske-,
for-, fram-, *frø-, fæ-, *fåre-, gaffel-, glas-,
gnave-, grå-, hals-, hinkel-, hvals-, honse-,
is-, kakel-, kalve-, kankel-, kjage-, kløratten-,
knebel-, lykke-, nakke-, næse-,*nøgen-, pile-, 20
revels-, rib-, ring-,*rokke-, ryg-, ryle-, rød-,
skinne-, *skjæl-, skjævl-, skrinkel-, skræve-,
smal-, små-, spjatte-, spjælter-, sprinkel-,
spy-, stalke-, stejle-, stritte-, stummel-,
surre-, svejl-, sving-, sø-, to-, tre-, træ-,
tusend-, tælgestole-, øre-.
benattet, tf. i talem.: hab blyw9
benatd lisom æ svin i æ tars (Brander.),
forsinket.
benkiste, no. „b-* og „slagterbænk",
to pladser i Torslev s. (Vens.), som min-
der om natmandstiden , dær henkastedes
ådsler af dyr, Gaardboe Natm. 90. 99.
benløs, to. æ æ blow»n bænløs no i
9 sist (Viby, Als), dårlig til bens; in
gamrt mån ka blyw bænløs (Als).
1. benneke, no. se skide-.
3. benneke, uo. benøk åw (Als).
benrad, no. fundne b-e, Kristens.
Sagn IV. 530.16, V. 120.27; pige hen-
ter b- i våbenhus ved nat, Krist. Alm.
VI. 170.370, Sagn V. 251.98 Ag. 256.906,
se tilgivelse, jfr. Wolf NS. 398.319; „beina-
grind" falder i støv, da den får tilgivelse,
Arnås. I. 306-8 ; b- er spændt for kærre,
piskes, Wigstr. II. 1 1 1 ; mishandles, Bondes.
Hist. 18; i 12te årh. afbildes døden som
b-, Gr. Myth.2-
809, jfr. Hesseling Gharos
benbrud, no. navn til hund i mørk 30 37, Tr. pop. XVIII. 565; b- som gæst v.
tale, se hund I. 675.15 a.
-bende, no. se ved-.
benedder, no. se benæde.
benedicite, læs : jæn sæjøjet, . . . dæn
trit? b-, måske: Gud bevares! (K. Nyrop,
mundtlig); tlmåde, der svarer til: „God
bless us!" i ny-engelsk se Halliwell; jfr.
Ghaucer, The Knight’s Tale v. 1 787. 2 1 1 8
se kardobenedikt.
beneficium , no
(Lem), o: fri proces.
benet, to. se en-, fir-, hval-, kort-,
segl-, skejl-, skejt-, skrinkel-, slinde-, spege-,
spegel-, stakket-, stor-, to-, tre-, tyk-, vand-,
yte-, om-.
Bengjær, no. æn slem Bjenøar, ond
kvinde, Krist. Alm.2-
VI. 269.18; jfr. DgF.
nr. 135 „I lover ikke hende Bengerd,
hun er så besk en blomme.
benhus, no.
våbenhuset (s. d.) muret op med halv
stens mur som en sandbing; deri sam-
ledes alle på kirkegården fundne ben;
når der ej var plads til flere, nedgroves
Feilberg: Jysk Ordbog. IV
fester i Ægypten, se Ermann, Ancient
Egypt 386 ; se skelet.
benskinne, no. bjænskæn an (Agger),
= rgsm.
bentand, no. se mus II. 631.4b,
tand III. 770.45 b.
benved, no. bænøve (Egen, Als); di
brukt 9 mbj9 te å law sk%9 åw.
benværk, no. hqj ka hwic9n stø
o søq ben9fisiom 40 hæh sto, så tcaq ær hqj åpå bjhnwærk9
(Vens.).’
benæde, no. bjénæ de (Vens.), =
benedder.
-benævnt, tf.
benøde, uo.
se u-.
dær ær ean, dær hd
b9néj dæ mé 9 (Vens.), nødt dig til at
tage det.
benådningskorn , no. dær æ jæn
å æ præst, dæ hår sbjt nåt kowr en, di
1) var i en krog i so kahr b9nådn9tiskowr, Kr. IX. 175.7 (Hus-
by, Ulvb. h.), sagtens tiendekorn, som
gives til erstatning for tab ved sandflugt.
beram, no. [å 9t b9ra9mj (Als), på
lykke og fromme.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
