Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 beredelse —beslået
beredelse, no. se for-.
-bereder, no. se *feld-.
beregne, uo. se i-.
berejst, tf. »han er vidt b-, han har
været på den anden side af Hobro" (s. f.
Ålborg); a æ mt barest, a hå toat i
Kårop sbwn, Kr. IX. 112.198-
Berent, no. personnavn, se klodrian.
berette, uo. præsten hentes til syge-
sign P. Vlk. VI. 30; kvæg hindres i at b-,
om de føres ud 1ste gang over snor,
som lig er ført over; om hyrde har
hugormebrodd i sin stav, som han stikker
i jord, Bartsch II. 147.662.671; se drot.
2. bese, no. kaste b- på køer, Kr.
Sagn VI. 304.848; på skind s. 350.
3. bese, no. bes æn (Askov), læder-
stykke indlagt mellem to andre, som
berettelse, for at det skal give en ven- io spændes sammen.
ding i sygdommen, jævnlig for at gamle
og svage skal dø (vestj.); jfr. Wuttke
nr. 193, Folkl. Rec. I. 46; se altergang,
gudsbord.
-berettelse, no. se syge- ; taber præst
ved hjemmekommunion brød el. spilder
vin, skal enten død følge eller sygdom
længe vare (Rååf Saml.); skikken i den
romerske kirke se Meyer Baden 580.
bergamot, no. se pergamot.
berige, uo. børiq -a -at (Søvind), =
rgsm. ;
„turr a så blæj mæ i e få å be-
rigen mæ siel?", To Nov. 29 (Vens.).
berlinerkontra, no. se Dske Folke-
danse nr. 14, melodi nr. 14; jfr. *gamle
berliner.
Bertel, no. Bqtal, yngre: Bærtal
(Vens.). — 1) til en, der drikker meget,
kan siges: no, do’ Batal Skølhols, æ do
sndt fgra? (Vens.); jfr. Sepp I. 259 „ Sau- 30 *bikors.
beseelse, no. rejse på b-, o : for at
se bruds el. brudgoms ejendom, se JSaml.3-
I. 79 „bese sig", Kr. Sagn IV. 216.21; jfr.
Wigstr.Folkseder37 „se sig for"; „skåda",
Skytts h. 122, Sm. Medd. II. 74, Bruzel.
65; jfr. Kuck 159, P. Vlk. III. 186 „ be-
sehen "; Meyer Vlk. 166 „Beschau", Birl.
11.323.335, Gomme, Folkl. Rel. 238 ; se
besigt; skue, skade, vilkår.
besefommel. no. besfomalæn (Askov),
redskab, hvormed besen pudses.
besehovl, no. beshowl æn (Askov),
kniv til at beskære besen.
besekors, no. lignende formler, Fb.
Bondel. 330, Kristens. IX. 5.32, Bornerim
467.86%., Alm. I. 26.78, Sgr. II. 123.568
(Bornh.) ; mulig er b-et besværgelsen,
hvormed køer hindres i at bese, se Kr.
Alm.2-
I. 17.44, Sagn VI. 349 nr. 12, jfr.
bartel, Schmutzbartel ; du weisst, wo
Bartel den Most holt", o: hvor David
købte øllet. — 2) i batal, a) lang træ-
lysestage, som kan sættes på gulvet, se
lysemand; b) en flere al. lang tælledyp-
pet lysvæge, man bruger til at gå ærin-
der med i huset; seBartholomæus;*tjævse-.
Bertelmesse, no. i udtr. Kr. Alm.1 -
1.
74.27 „Bærtelmæs tø er så godt som 100
læs hø", 24. April? se Bartholomæus, *jul. 40
berygtet, to. se u-.
berøre, uo. barø -ra -rat -i’at (Sø-
vind), belægge med rør, som loft, der
skal gibses.
berørt, tf. han æ liq æfan barør
(Branderup, S. Jyll.), o: mærker netop
rusen.
besagt, to. „præstekonen bar de
fleste [b6rn], det var en b- ret", Krist.
Anh. 107.254, o: en afgjort sag.
bese, no. se bæse.
1. bese, uo. bes beasa best beast (Sø-
vind), jfr. mnt. bissen; „de ossen bissten
in’t holt", Korrespbl. IV. 22 (Schwerin),
besekræmmer, no. se Fb. Bondel.
219, Sundbl. 2-
329; hans remse, Krist.
Borner. 396.65; myrdet b-, se Denh. Tr.
II. 195 flg.; jfr. Meyer Baden 345. 476.
beset, tf. se u-.
besetravlt, to. læs: bestravalt.
besigt, no. — 1) = beseelse (s. d.),
se Blich. Nov. IV. 507. — 2) se slagte-,
svine-.
besked, no. baskian (Tandslet, Als).
beskide, uo. se over-.
beskidt, to. se livver-, mog-.
beskikke, uo. „det var ham så be-
skikket", Kr. VIII. 353.617, se skjæbne.
beskjærme, uo. bashérm el. baslchm
-r -t -t (Vens.).
beskyttelses-seddel, no. se Kr. VI.
210.289 flg., jfr. himmelbrev.
beslag , no. pålæg på mad ; for at
60 få brød og baslawa (best.) til at følges
ad, skærer moderen smorrebrødet i „ryt-
tere" (s. d.); (Vens.).
beslæt, no. se jærn-.
beslået, tf. se jærn-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
