Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 bevis—bi
bevis, no. se gjælds-.
bevre, uo. se bævre.
bevægelse, no. bdwkqpls é best. -t
(Vens.), også nok b$wéq, det bojelige
stykke af piberøret.
1. bi, bio. se forbier; for-.
2. bi, no. biavl ældgammel i Nord,
GavW. II. 117; 1238, ret til at søge
vilde bier, II. LVI; bier fanges af bom,
som rykker dem midt over og tager
honningposen (vestsl., alm.) ;
jfr. Tr. pop.
XI. 57, ved at klemme dem mellem
muslingskaller; man kan lokke bier til
sig, Krist. Alm. VI. 144.313; inden bier
kommer i kube, sættes kors i den, JK.
179.11, el. den gnides med gron byg og
rod af vild kørvel; når der fejes for bier
Gregorius (
12
/3), får de hvidløgsbrændevin,
Sgr. VIII. 109.476; død bi kan stikke til
solnedgang, P. Vlk. IX. 1 74.3, se hugorm
I. 665.29 b; — strides man om bier, dør
de, JK. 179.9 (Sæll., også vestslesv.), jfr.
Wigstr. II. 284; de trives ej, når man
kives om dem, tåler ej heller, at folk
bander, Suffolk Fik. 6, sign Mélus. I. 348,
Rivista II. 340 øverst; — bier, som syn-
ger juleaften, står sig, Krist. IX. 19.174,
Alm.2
I. 140.96, jfr. FbJ. I. 363.279 henv.;
— når bier sværmer, larmer man, se
tinke, jfr. GML. I. 26 flg., EEEye 370,
allerede hos Varro, De re rustica III;
sværmende bier standses ved besværgelse,
jfr. *bikors, se Sgr. VII. 219.881, XI. 32.55,
Krist. VI. 371.174, Sagn VI. 86.11, JSaml.
IV. 120.27, I.
2
57, jfr. Gr. Mythol.2-
1190,
Gh. Notes 215, Strackerj. 1. 105.146, P.Vlk.
IX. 85.9, Urquell IV. 66, Wh. Vlk. II. 86,
ZfM. III. 165, IV. 121, Schindler 107; —
sælger man bier, sælger man sin lykke;
funden sværm bringer lykke, Sgr. VIII.
183.769.70; bier skal byttes bort, ZfM.
II. 419.21, Liebr. Gervas. 226.88 (Frkr.),
Bosquet, Norm. 216, Folkl. Rec. I. 181,
Suffolk Fik. 6; — dør mske i hus, dør
bier i kube, JK. 180.13, jfr. GavW. I. 485,
II. LII, man lægger muld på kuber, når
lig lægges på båre el. de flyttes bort,
for ej at høre, når der læses og synges
over døde ; Amins. VIII. 95, vantrives, om
ligfærd kommer forbi; besværg, for at
beholde dem ved dødsfald, Wh. Vlk. XVI.
174; ellers er det sædvanligt, at man
melder bier dødsfald; ligtøj bindes på
kuber, Sgr. VIII. 110.477 (Sæll.); jfr. Al-
dén 10, kuber løftes; død meldes, Urdsbr.
II. 163 (Ditm.), Urquell V. 21.7, P.Vlk.
II. 27. 43, Busch Vlksgl. 214, ZfM. IV.
180.34 (Schweiz), Folkl. Journ. 1.93, III.
281, Folkl. Gongress 293, Burne Shropsh.
235, Mélus. I. 71. 95 (Frkr.), Ralston,
Songs 315 (slav.), jfr. Urdsbr. II. 242,
barns fødsel meldes; P.Vlk. II. 43, Ur-
quell V. 23.21, Arner. Fik. VI. 107, se
endnu Farrer, Prim. Manners 283; —
bier hindres i at flyve bort, når ubrugt
synål stikkes i kube over flyvehul, Krist.
VI. 374.193; om kniv stikkes i flyvehul,
363.93; om hesselhilde, der har været
på heste, lægges i bihave, 363.92; om
levende hugorm, indelukket i træ, lægges
foran kube, —94; om hugormebrodd læg-
ges under bitræ, FriisVN. 84 b ; om brød
vendes med flade side op, Kr. VI. 267.130;
om man bliver hjemme fastelavn eller
stikker blåurt (centaurea cyanus?) i kube,
Kr.Alm.2-
1. 1 79.32 ; —advarsel mod at tro,
at bier avles af død okse, af dødt mske,
slanger, Kr. Sagn VII. 321.47, jfr. Pauly,
Realencycl. „Aberglaube* s. 33 øv., ved
verdens ende skal bier være få, II. 345.404;
spares får og bier, slagtes de ej, vantrives
de, Gasl. 40; — i sagn og æventyr:
bier kastes ind i skanse at fordrive fjen-
so den, Kr. Sagn III. 338.02, jfr. Mhoff 81.87
et hjælpende dyr, se Kr. Æv. 120. 247,
Gr. GldM. II. 21, Æv. III. 147 ;
jfr. Gr. KM.
nr. 62. 107, Magyar T. 153; sætter sig
på forklædt prinsesse, at hun kendes (II.
140.14 a), Krist. Æv. 251; i skæmtehist.:
den fundne bisværm forvandles til myrer,
skarnbasser, tørvebasser, Krist. Alm. III.
140.76, Molboh. 23.79-81, Gr. GldM. III.
199, Sgr. IX. 82.256, jfr. Pm. Vlk. III. 54,
se 1. rejse, Reg. nr. 100; — ordspil mell.
„bier* (øl) og bier, Kr. Molboh. 61.191;
Fynbo tror, at bier er Jyder, s. 63.201, Sv.
Ldsm. II. 9.55; går i lognehist. m. træsko,
Gr. GldM. I. 186; står i tojr, Sgr. VIII. 80;
tælles ind, Kr. VII. 248. 253; som gæs
så store, Sgr. VIII. 187.783, Kr. Æv. III.
127; som kanariefugle, Krist. Molbohist.
120.381 ;
jfr. Muller-Fraureuth, Lugendicht.
58 ned.; — alm. om bier se Gr. Myth.2-
658. 858, Strackerj. II. 111.406, Pm. Vlk.
II. 25. 42, Urquell IV. 66, V. 21. 280,
VI. 20. 70. 140, Kuhn WS. II. 64.198,
Wuttke nr. 150. 671, Folkl. Journ. V. 192,
Rolland, Faune pop. III. 262 flg.; — i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
