Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 biskojt—bjælke
biskojt, no. bøskojt æn -ør (Agger),
= rgsm.; jfr. fr. bis-cuit, to gange bagt.
bislag, no. — 1) „der var ingen
forstue, men de havde b- udenfor deres
gangdore, de var klinede op af ler, og
så var der knager til at hænge tojrer i
om vinteren", Kr. VIII. 116.223. — 2)
bislaw et (Als); 1) nedhængende vin-
duesskodde; 2) markstykke, som drives
udenfor det egentlige sædskifte. io
bismer, no. gåden, se Aasen Ldm.
88.20, Lidmål 32.173; mange former af
ordet, Wh. Vlk. VIII. 113, IX. 225. 463;
en række antike vægter, b-e i forskellige
skikkelser, afbildn. Zs f. Ethnol. XXXII.
327 flg., jfr. XXV. (607); Aasen bismar,
isl. bismari; mnt. besemer, bisemer, af-
ledes af slav. russ. bezmen.
bismerkrog, no. de ær ene gåt, ne
mæ skal ha føen åpå bkjsmøkrbqi (Vens.),
d : få levnedsmidler tilvejede som v. aftægt.
bisse, no. uo. vugge; „bornene bis-
sede et barn, mens . . .*, Kr. Alm. V. 215;
„horre bissi låww å såww", Sgr. I. 45.183,
vuggesang; se bysse; jfr. bese.
bissekræmmer, no. se besekræmmer.
bisser, no. jfr. kisser, mandser,
svisser.
bistade, no. af træ, se Fataburen
II. 22 med afbildn.; tiende gives af b-,
Efterslæt 236.260; skælmen sidder i b-,
som stjæles, JM. 58, se *bikube.
bistage, no. = bistade, se stade, jfr.
d. I. 168, IV.
bister, to. han ka blyw lisø bistør,
di ka et fo ham te o tæj ve’ æ pat (D.),
om småborn.
1. bitte, no. „htco gamøl æ do? æ
do halfjæ’s?" — „Ja, de ør a da hwæ
bet!" — „no ø di da bloivøn gywt?" —
„Ja, de 9 di da blowøn hwæ bet!"
(vestj.), o: den sag er vis nok
2. bitte, to. betø nær (vestj.), grum-
me nær.
bittefanden, no. person i skuespil-
let: „De mundo et paupere", se Birket
Smith Studier 72; en tater, Blich. Nov. i
IV. 575, jfr. MSkr. 67, se Krist. Alm. V. |
132.364 flg-, V.2-
75.209, en tyv; Sagn VI. |
232 en ridefoged. 60
bitte-hamborger, no. dans, se Jyll.
I. 373.
bitte-mand-i-knibe, no. glds dans,
melodi nr. 9, Dske Folked.
bittemarkodsdag.no. betømarkønsdå
(Skive), marked i Juli; man rejser til
marked for at få håer, der spises i som-
mermånederne ; man skal da efter gi.
skik have ny kartofler til middag, Krist.
IX. 102.92.
bitte-Mette, no. dans, se Jyll. I. 373.
bitte-pige, no. betø-piq (Elsted),
yngste tjenestepige, til forskel fra store-
pige.
bitterdød, se bitteknø, ed.
bittesfrue, no. æ betøståw (Agger).
bitteojne, no. flt. en plante, kodriver,
primula L., se Sgr. V. 73.558.
bjalde, no. Rietz har bjålle = knold
deraf tænkes stedsnavnet „Bjålum", eng-
navn fra den sydlige del af Rkbingfjord
opstået; isl. sjaldan udtales sjåhn, altså
*Bjaldum = Bjålum ; en del af disse enge
kaldes „Tipperne", efter småtuer, tipper,
der andensteds nævnedes „bjåler" eller
„bjalder", UB1. I. 86.
bjaldre, uo. jfr. Aasen bjeldra, skråle,
tale hojt, sv. bjållra.
bjart, to. „de Skovhus piger de
er så bjatte", Krist. IX. 147.188.5, så
blanke.
bjæbber, no. bjæbbre, uo. se pjæb-
ber, pjæbbre.
bjælde, no. banner med klingrende
b-r, Rafn NF. III. 318, Didr. Berns S.
kap. 107; b-r ved hestesaddel, Thorkels.
128; bjælder el. klokker på klæder, se
klokke II. 187.16b, Kr. Borner. 299 øv.;
jfr. Tr. Lund 3-
IV. 17, bill., Whold Weih-
nachtsp. 22; Gr. Myth. *• 479, Monnier
Gontes 352, Busk Rome 85, Wh. Vlk.
VI. 60 ; bjælde, bjældeko om kirkeklokke,
se II. 130.47 b; jfr. Afzel. III. 88, Hazel.
VIII. 58, Runa V. 48, VIII. 39, Hofb.
133. 168, Wh. Vlk. VII. 286 m. m. henv.;
sign „der Marbacher Hund bellt", Hertz
Elsass 34 ;
jfr. Aasen bj5lla, isl. bjalla
se fåre-.
bjæle, uo. læs: bjél (Vens.).
bjælke, no. på bj- skrives dagenes
forbogstaver med tilhørende dato-tal, se
Fr. Heden 9, Fb. Bondel. 55; kam, skeer,
regninger fæstedes derunder og over (alm.)
jfr. Skytts h. 121, den lånte sum skreves
derpå; ved slag på bjælke kræves stilhed,
se Bondel. I. 202, Kaikar klappe 4; jfr.
Folkl. Journ. VI. 131 (Færø), Wh. Vlk.
VIII. 433; bj- bar mærker af brudgoms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
