Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bjælkerum—bjærgmand 41
sabelhug, Rieck Sætersd. 25. 38; uhel-
digt at sidde under bj- ved kortspil, se
II. 279.22 b; i fortæll. og æventyr: bj-
skal falde ned og knuse sovende, Krist.
VIII. 153; rykkes lang af Jesusbarn, se
Gregers. Apokr. Ev. 103. 13; jfr. Simr.
Volksb. III. 347 i fortælling, om Hertug
Ernst; Folkl. X. 401 (Indien); i Molbo-
hist. : Bartsch I. 228, Wh. Vlk. XII. 69.34,
Birl. I. 449.676; Cloust. Noodles 195; *•
dronning skjult i „tréstokk" m. 3 jærn-
gjorde, Arnås. II. 377; ride med bj- på
tværs af hest indad port, se læssetræ;
jfr. Bartsch I. 347, Jahn S. 516.645, Mon-
seur I. 266.5, Hanauer 107; — „få bj-
til at bløde", spøg: A. skærer i bj-, B.
skal se derpå for at opdage når blodet
kommer; A. slår en skål vand ud på bj-,
så det drypper på B., Sgr. VI. 235.839;
bjærge, uo. bjøri = bjærgende (S.
Sams) ; bj- hør = bjærgelægge, se Kr. Alm.
I. 52.165, se *5. bakke s. 22.10a; jfr. Aasen
berga, isl. bjarga.
bjærgegraver, no. digesvale (s. d.),
hirundo riparia, Sgr. XII. 153.527; den
nævnes også „bjærgebakke" (Fredericia).
bjærgfalden, to. bjærvfdhn (Øddis),
bakket.
bjærgfolk, no. se *bjærgmand.
bjærghale, no. hvorledes en sådan
er opstået, se Kr. Sagn II. 153.23.
bjærging, no. se hø-, ildings-, ind-,
korn-, tørve-.
bjærgingstjeneste, no. tjeneste mel-
lem Juli og November, hvor arbejdet
gælder at bjærge hø og korn: di stoiø
dam bæjst we å tå M tyerdnstjb\9$t (Lild).
bjærgmand, no. — 1) mand, som
— gåden, se Sgr. VI. 63.587 ;
jfr. Aasen 20 bor på en bakke ; æ bjcer9man i Vilslev s.
bjelke, isl. bjalki, htsk balken; se gjel-,
hammer-, kroje-, skive-, spring-, tues-,
vrags-.
bjælkerum. no. bjælkrom æn (Holmsl.
Kl.), øserum på fiskerbåd.
1. bjærg, no. et steJtdlt bjceø (Tandslet,
Als); bjhrd (Viby), naturlig hoj, bakkeskrænt
Gjørding bjærge, Kr. III. 5 ; Springbjærge,
deri bor bjærgfolk, Kr. III. 29.32; „når
ved Ribe bor på „Bjærget" vest og nord
for byen; betyder i mørk tale „sigtebrød",
se skolebarn. — 2) et folk, der bor i
bjærge og hoje, se I. 740.22; i stene III.
552.44 b; dcen jcen hår si tehål i Wån-
bjært, dcen føn i Sæjsbjærv, den treri i
Blibjærø, Kr. IX. 1 89.23 ; i Kobjær9, 1 91 .25
i Hummelgårds bakker 202.40 (Fjendsh.,
Sall.); bor efter ævent. med sin kat i
alle bj-e skal jævnes, kan de begynde »o bjærget, JM. 71 ; nærved bonden, se f. eks.
med Bygbjærg", Kr. Ordspr. 528 (Sunde-
ved); — „om alle disse bj-e end vare
af guld", Berggren, Folkeviser 3-
nr. 71,
jfr. Aminson II. 20, VI. 30; — opgave
for helt : rydde bj- af vej , JK. 48 ; bj-
åbner sig, da helt kommer til det, Kr.
V. 181; jfr. Folkl. V. 121, Gurtin Myths
194; Hertz Elsass 17, skjuler pige; Burne
Shropsh. 436 ligeså; — „ hei<maberg "
Kr. III. 4, Ævent. III. 273, Faye 36; rej-
ser i besøg til hverandre: Yllebjærg
manden rejste i besøg til Lindebjærg
manden, Krist. III. 57.72; — underlige
små msker, på storrelse med et 7 —
års barn; de så meget gamle ud, var
meget rynkede i ansigtet, havde en mørk,
rødbrun farve, og så havde de nogle
gamle, lasede pjalter på kroppen, Krist.
uviet bj-, alle bj-e skal vies, Arnås. I.« VIII. 3.4; bærer rød lue, se II. 455.8b;
144. 145; skyhojt krystalbj- standser trold,
Wigstr. S. 70; bj-, blankslebet som glas
af skyer, Segerst. 195; blåt, gront, rødt
bj-, hvori Jutul, Vang Reglo 60 flg. ;
—
bj- brister v. Frelserens dødskamp, Wig-
strom FS. 49, 153.489, jfr. Trevellyan
Wales 45, P. Arch. XIV. 340; „tro flyt-
ter bj-e", legende, Wh. Vlk. XIV. 316;
se Aasen, isl. berg itk., isl. bjarg, htysk
jfr. Asbj. III. 169: tre små karle i blå,
fodside kjoler med store, røde ojne og
lange næser ; blåklædte, Nicol. Nordl. IV.
9. 11. 18, Arnason I. 36. 39. 46. 50.
59 osv. ;
„blue coats, yellow breeches,
red caps", Suffolk Fik. 34; „bergrået"
i hvide klæder, Runa III. 50; — „bårg-
fru", Hazel. VIII. 53, „bergkårring", Asbj.
III. 228, „bergmo’r* vil ej forstyrres, Asbj.
berg; se Bol-, dødemands-, Es-, galge-, so III. 260, „bergakung", Segerst. 37; —
glar-, *grad-, *græde-, *guld-, hav-, Hvege-,
Høkel-, Kværn-, Vest-, Øst-.
2. bjærg, no. jfr. Aas. isl. bjorg, hjælp,
frelse; se fingerbjærg, herberg, Ingeborg.
er faldne engle, Krist. Sagn I. 3.1-4, se
engel I. 250.35 b; Evas skjulte born, Søe-
gaard, Fjeldb. 102, se *Eva; — ifører
sig ham som karls kæreste, Sgr. IX. 1 80
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
